Anders var i mange år fast vært på fremtidsmagasinet Harddisken på P1, med små afstikkere til Videnskabens Verden på P1 og Viden Om på DR2
I 2017 tog han så springet ud i virkeligheden, og er blevet selvstændig journalist efter knap 20 år i public service-mastodonten.
Anders laver dog stadig formidling om teknologi, videnskab og fremtid “i folkets tjeneste,” som podcaster, oplægsholder og konsulent.
Anders Høeg Nissen has hosted 116 Episodes.
-
RumSnak Special: Tycho Brahes omhyggelige observationer revolutionerede videnskaben
5 December 2022 | Season 7 | 49 mins 53 secs
Denne gang ser vi nærmere på Tycho Brahe som videnskabsmand og især på den gren af astronomien, som hedder astrometri. Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede.
-
RumSnak Special: "Det største under siden verdens skabelse"
28 November 2022 | Season 7 | 41 mins 3 secs
Den 11. november 1572 så Tycho Brahe noget der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. I dag ved vi dog, at Tycho Brahes Stella Nova ikke var en ny stjerne, men en supernova – en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.
-
RumSnak Special: Tycho Brahe – fra adelsmand til astronom
21 November 2022 | Season 7 | 53 mins 3 secs
Tycho Brahe var født som adelsmand, men udviklede tidligt en interesse for videnskab og især astronomi. Det var ikke nødvendigvis velset i renæssancens Danmark, men Tycho fik – i hvert fald i nogle år – kolossal succes med sit stjernekiggeri.
-
Episode 64: Tycho Brahe og Stella Nova – stjernen der var en supernova
14 November 2022 | Season 7 | 53 mins 13 secs
Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse. Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova. Vi fortæller om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer.
-
Episode 63: Pas på krateret! Sådan laver man præcise kort over Månen
31 October 2022 | Season 7 | 44 mins 38 secs
Hvis man gerne vil lande på Månen eller sende en rover ud på tur, så er det nødvendigt med gode og præcise 3D-kort over Månens overflade. En ny metode kombinerer fotos og lasermålinger til bedre kort, og bruger samtidig meget mindre computerkraft.
-
Episode 62: RumDanmark anno 2022 – forskning, teknologi og forretning
17 October 2022 | Season 7 | 1 hr 10 mins
RumSnak fejrer 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 (og årets udgave af den globale Space Week-festival), ved at tage temperaturen på RumDanmark 2022, indenfor både forskning, teknologi og forretning.
-
Episode 61: Sorte huller på springtur gennem galaksen
3 October 2022 | Season 7 | 42 mins 21 secs
Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd.
-
Episode 60: Dansk hjælp: Ingen Månemissioner uden grundige tests
19 September 2022 | Season 7 | 44 mins 49 secs
Testudstyr til rummissioner er ikke lige så sexet som raketter og astronautmoduler – men det er bydende nødvendigt at alting bliver testet grundigt inden affyring. RumSnak taler med Rovsing-direktør Hjalti Thorvardarson om instrument-test.
-
Episode 59: Gigantiske gammaglimt kan give ny viden om det tidlige univers
5 September 2022 | Season 7 | 45 mins 1 sec
Vi ser nærmere på nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender, nemlig gammaglimt og deres kusiner, de hurtige radioglimt.
Gammaglimtene kan på få sekunder udsende lige så meget energi som vores egen sol udsender over hele sin levetid på 10 milliarder år. -
Episode 58: Lille rumfartøj skal gøre os klogere på mørk energi
22 August 2022 | Season 7 | 47 mins 48 secs
Universet udvider sig stadig hurtigere, og det skyldes – tror vi – et mystisk fænomen, vi kalder 'mørk energi'. Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi egentlig er, men nu skal en ny ESA-mission ved navn Euclid gøre os klogere.
-
Episode 57: Analyse af atmosfæren gør os klogere på fjerne kæmpeplaneter
8 August 2022 | Season 7 | 42 mins 7 secs
Det kræver ekstremt fintfølende instrumenter og avanceret databehandling at finde planeter om fjerne stjerner. Men nu er vi blevet så dygtige, at vi også kan analysere exoplaneternes atmosfærer! Vi har talt med Alexander Rathcke, der netop har forsvaret sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med det man kalder Hot Jupiters – store, varme Jupiter-lignende exoplaneter.
-
Episode 56: BONUS: RumSnaks Store RumQuiz
30 May 2022 | Season 6 | 46 mins 17 secs
Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang runder sæson 6 af med manér!
Vi skal nemlig lave en Rumquiz med masser af spørgsmål om rummet og ikke mindst om RumSnak – og det er designet, så man selv kan lege med derhjemme, alene eller sammen med andre. -
Episode 55: RumSnak LIVE: På mission til Solen
16 May 2022 | Season 6 | 55 mins 22 secs
Kom med til RumSnak LIVE på Stenomuseet i Aarhus, hvor vi ser nærmere på Solen i både videnskabshistorisk og forskningsmæssigt perspektiv – fra det aristoteliske verdensbillede til de nyeste sol-observationer med avancerede rumfartøjer.
-
Episode 54: 3D-print i rummet – fra mikro-elektronik til Månebaser
2 May 2022 | Season 6 | 56 mins 59 secs
RumSnak ser nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og printe alt fra elektronik i mikrostørrelse til hele habitater på Mars.
-
Episode 53: Mørkt stof – eller en helt ny naturlov?
18 April 2022 | Season 6 | 51 mins 6 secs
Mørkt stof udgør cirka 80 % af vores univers – vi kan bare hverken se det eller røre ved det. Men nogle mener, at mørkt stof slet ikke findes, og at det er vores naturlove der skal gentænkes!
-
Episode 52: Astro-Andreas blev fejret på rumkonference
4 April 2022 | Season 6 | 47 mins 33 secs
RumSnak siger tillykke til Andreas Mogensen med den nye mission til ISS, og følger op på de seneste ugers rumnyheder – om exoplaneter, asteroider og de kedelige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.