Episode 80

Skrot og affald er en trussel mod rumfarten

00:00:00
/
00:48:17

23 October 2023

48 mins 17 secs

Season 9

Your Hosts

About this Episode

Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot!

Det er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet.

ESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km).

Samtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre...

Der bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude.

Vi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum).

Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS!

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER
Støvpakken fra OSIRIS-REx landede sikkert i Utah
Andreas må vente med sin rumvandring
Softwareopdatering til EUCLID-missionen lykkedes
Heftigt marsskælv rystede den røde planet
AI finder helt selv en supernova
Fjerde sæson af "For All Mankind"

RUMSNAK LIVE
Kom med til RumSnak LIVE fra SDU den 8.11 og lyt med når Andreas ringer ned fra ISS ☎️

RUMSKROT
Rumsikkerhed hos Deimos
ESAs seneste store rapport om rumskrald
ClearSpaces oprydningsmission
Vi bør opføre os bæredygtigt – også i rummet