Episode 69

Hvordan begyndte det hele?

00:00:00
/
00:53:12

27 March 2023

53 mins 12 secs

Season 8

Your Hosts

About this Episode

Hvordan begyndte det hele?

Det er et spørgsmål som vi mennesker har undret os over i årtusinder. I denne RumSnak LIVE ser vi på, hvordan vores forestilling om universet og livets begyndelse har ændret sig fra mytiske fortællinger til de videnskabelige teorier vi har i dag.

Vi ser nærmere på big bang-teorien og på hvordan forskningen mener at universet begyndte. Vi udforsker menneskets mange skabelsesmyter og spørger om de faktisk forsøger at forklare alting tilblivelse. Og endelig skal vi høre om teorierne om det biologiske livs begyndelse her på jorden. Til slut vender vi blikket mod stjernerne og spørger, om livet kunne begynde – eller allerede findes – andre steder i universet?

Vi har hele tre gæster med i auditorie O-100 på Syddansk Universet, foran et levende publikum:

Sofie Marie Koksbang har en ph.d. i fysik fra Aarhus universitet og arbejder i dag som forsker på CP3-Origins (center for kosmologi og partikelfysikfænomenologi) på Syddansk universitet.

Mikael Rothstein er lektor i religionshistorie ved Syddansk Universitet og har gennem sin karriere beskæftiget sig med både skabelsesberetninger, oprindelige religioner, nyreligiøse bevægelser og UFO’er.

Kai Finster er astrobiolog på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med at forstå, hvordan liv kan opstå og trives på andre planeter.

LINKS
Hvordan lød Big Bang?

Sofia Marie Koksbang, SDU

Sofie er netop blevet udnævnt som Villum Young Investigator

Mikael Rothstein, SDU

Mikael fortalte om UFO'er i vores episode om liv andre steder i universet

Kai Finster, Aarhus Universitet

Kai fortalte meget mere om astrobiologi i RumSnak ep 27