Episode 26
På jagt efter universets usynlige stråler
16 November 2020
50 mins 39 secs
Season 3
About this Episode
I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den.
Vi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet.
Kigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra!
I 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen.
Siden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling.
Men røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet.
I de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter.
God tur!
LINKS
NYHEDER
SpaceX Crew1-missionen
Omstrejfende planeter i Mælkevejen
BONUS
Fireball-dokumentar om meteoritter
Wired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet
Rumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser
RØNTGENSPEJLE PÅ DTU
Desiree Della Monica Ferreira på DTU Space
Om DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle
Postdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle