I denne RumSnak LIVE fejrer vi 10-års jubilæet for SWARM-missionen, der med tre satellitter i kredsløb om kloden har kortlagt Jordens magnetfelt i stor detaljegrad.
\n\nOg jordens magnetfelt er ikke “bare” genstand for vores videnskabelige nysgerrighed, det er også et fænomen der spiller en kolossal rolle for klodens liv og vores moderne samfund. Magnetfeltet fungerer nemlig som et usynligt skjold, der beskytter os mod farlig stråling og ladede partikler fra rummet.
\n\nSWARM-missionen er en konstellation af 3 satellitter som befinder sig i omløb om Jorden. De blev opsendt fra Rusland tilbage den i november 2013, og har i de forgangne 10 års tid lavet massevis af målinger og samlet tonsvis af data om Jordens magnetfelt.
\n\nTil at forklare hvordan magnetfeltet er blevet dannet og hvordan det udvikler sig har vi besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, Mission Manager Anja Strømme fra ESA, og endelig Sussi Bech og Ingo Milton, der sammen med Jens Olaf Pepke Pedersen har lavet tegneserien “Ørsted: Han satte strøm til verden”, som handler om HC Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen, der jo er en klar milepæl på vejen der har ført til Swarm og kortlægningen af Jordens magnetfelt.
\n\nLyt med 🚀
\n\nPS. I denne episode giver vi en særlig tak til Biblioteket Frederiksberg for at give os husly, til DTU og ESA for samarbejde, til Frederiksbergfonden for at støtte optagelsen – og til de fremmødte publikummer og alle der lytter med i det hele taget 🙏🏻
\n\nLINKS
\n\nDenne gang skal vi nørde igennem med gravitationsbølger – bittesmå fluktuationer i selve rumtiden.
\n\nGravitationsbølger blev forudsagt af Albert Einstein i den generelle relativitetsteori, og selvom de i princippet opstår hver gang objekter bevæger sig i forhold til andre objekter, så er det først når der er store og ekstremt massive objekter involveret, at bølgerne bliver store nok til at vi kan måle dem – som fx når to sorte huller kolliderer.
\n\nMen selv når sorte huller støder sammen er gravitationsbølgerne stadig meget, meget, meget små. Og derfor skal vi også helt op til 2015, før det første gang lykkedes at detektere gravitationsbølger med LIGO - Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory.
\n\nTIl at fortælle mere om gravitationsbølger får vi besøg af professor Thomas Tauris fra Aalborg Universitet, der i mange år har arbejdet med kompakte objekter som neutronstjerner og sorte huller.
\n\nInden da skal vi selvfølgelig også have et par aktuelle nyheder – denne gang om Månebiler, is på Euclid og en exomåne som er opdaget af James Webb Space Telescope.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\nGRAVITATIONSBØLGER
\n\nI denne episode vender vi tilbage til Athena-missionen, der engang i slutningen af 2030’erne forhåbentlig skal hjælpe os med at studere universets røntgenstråling med langt større præcision end hidtil.
\n\nDet er en mission som blandt andet DTU Space er dybt involveret i, især når det handler om udviklingen af belægninger til spejlene, der skal gøre det muligt at indsamle røntgenstrålerne – der jo ellers har en tendens til bare at ryge direkte igennem alting.
\n\nSå for at kunne reflektere og opsamle strålingen i en sensor er man nødt til udvikle en helt særlig coating, og samtidig sørge for at strålingen rammer spejlene i en meget lav vinkel, som gør at de kan reflekteres og samles og måles.
\n\nVi har besøg i studiet af postdoc Sara Svendsen fra DTU Space, som arbejder med udvikling og test af belægningerne.
\n\nVi skal også have et par aktuelle nyheder…denne gang blandt andet om galakse-klassificering og endnu en test af monster-raketten StarShip.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\nATHENA
\n\nDer er nok mange der kender den der med “vi er alle gjort af stjernestof”, og det er også rigtigt – alle de atomer der udgør vores verden kommer fra stjernerne. Men der er stadig ubesvarede spørgsmål især om de grundstoffer som er tungere end jern – og hvilken rolle henholdsvis supernovaer og kilonovaer spiller.
\n\nI denne episode af RumSnak har vi besøg af professor Darach Watson fra Niels Bohr Institutet, som blandt andet har været på jagt efter strontium og tellur i strålingen fra fjerne kilonovaer – de gigantiske eksplosioner som opstår når to neutronstjerner støder sammen.
\n\nI de korte nyheder fortæller vi om månefartøjet Odysseus og om vand på planeter omkring fjerne stjerner, og så er der masser af bonus – om LEGO-modeller, tv-serier, live-events og Grundstofdag.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER OG BONUS
\n\nKILONOVAER OG GRUNDSTOFFER
\n\nI denne episode af RumSnak tager vi turen fra Jorden og ud forbi Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, helt ud forbi Kuiperbæltet, dér hvor rummet for alvor er ved at blive mørkt og tomt.
\n\nMen måske er der ikke helt tomt. Faktisk er der nogen der tror, at de har fundet en ny planet derude – Planet 9, som den kaldes indtil videre.
\n\nVi har besøg i studiet af Mike Alexandersen som er astronom på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, for at høre mere om Planet 9 – eller i hvert fald de observationer og simulationer som har givet anledning til hypotesen om bonusplaneten derude.
\n\nDerudover skal vi selvfølgelig have et par aktuelle nyheder – og en held håndfuld bonusser – denne gang blandt andet om endnu en privat Månemission, om Euclid-missionen og om en dokumentarfilm med fokus på astronauters mentale og psykiske velbefindende.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\nSOLSYSTEMET OG PLANET 9
\n\nI denne episode tager RumSnaks helt egen Tina på tur til European Space Operations Center, ESOC. Det er herfra at alle ESAs missioner, på nær selve opsendelsen, bliver overvåget og styret. Derudover arbejder de også på at designe, udvikle og bygge det udstyr, man skal bruge til arbejdet med at styre missionerne.
\n\nVi skal møde to vidt forskellige medarbejdere på ESOC. Først Andreas Accomazzo, der har arbejdet på med at lede ESA-missioner i 24 år. Han er oprindeligt uddannet aerospace engineer, og har også en baggrund som pilot. Bagefter en af ESAs nyeste talenter, svenske Louise Fischer, der er såkaldt Young Graduate Trainee hos ESA, hvor hun især arbejder med rumvejr i ESOCs afdeling for space weather.
\n\nI de korte nyheder skal det handle om Psyche og sorte huller.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\n\nPsyche-missionen har testet kameraerne
\n\nForbindelse mellem supernovaer og sorte huller
\n\n\n\nESOC – European Space Operations Centre i Darmstadt
\n\n\n\n","summary":"Tina har været et smut i Darmstadt, hvor ESOC holder til. European Space Operations Centre er ESAs operationelle centrum, hvorfra alle missioner styres. Det skal vi høre meget mere om i denne episode, og også møde to af dem der arbejder nede på ESOC.","date_published":"2024-02-12T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/6bed22c8-bd70-4cbf-ac2e-dfb6db425734.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":46719360,"duration_in_seconds":2915}]},{"id":"d6d80d19-9a1a-4754-8d9a-287c63462e8e","title":"Episode 85: Månemissioner, mystiske sorte huller og andre rumhistorier fra juleferien","url":"https://rumsnak.fireside.fm/85","content_text":"Det er fast rutine RumSnak at vi holder en god lang pause henover jul og nytår, så vi kan fylde brændstoftankene op igen og samle ny inspiration til den kommende sæson.\n\nMen det bliver jo ved med at strømme ind med historier fra det store univers, så i denne bonus-episode åbner vi sæson 10 med et lille udvalg af de vigtigste, særeste og vildeste rumnyheder fra de sidste par måneder.\n\nVi skal høre om en mulig dansk Månemission – og aktuelle missioner med svingende grader af succes. Vi siger et stort farvel og tak for tro tjeneste til Ingenuity-helikopteren på Mars. Vi kigger på unge og mystiske sorte huller sammen med James Webb-teleskopet, og glæder os til at LISA-projektet nu snart for alvor går igang – og meget mere.\n\nLyt med – og tjek links nedenfor, hvis du har lyst til at grave dybere i de mange nyheder.\n\nVelkommen til RumSnak Sæson 10 🚀\n\nLINKS\n\nAustralsk Månefartøj får navn\n\nNASA vælger besætning til 45 dages simulations-mission\n\nSchumanns Rumraket fortæller om mulig dansk mission til Månen\n\nLyt vores episode om at tage billeder af Månens overflade\n\nHalleys komet har været ude at vende\n\nSå er det slut for Ingenuity\n\nJAXA’s SLIM-fartøj havde problemer – men der er hul igennem igen!\n\nAstrobotics Peregrine Månelander kom aldrig derop…\n\nLISA skal detektere bølger i rumtiden\n\nNASA får endelig låget af Bennu-prøven\n\nJames Webb finder ungt og mystisk sort hul\n\nDet perfekte måltid til mandlige astronauter?\n\nLyt også vores episode om rummad\n\nArtemis-missionerne er udskudt\n\nFlere missioner i 2024\n\nRumtomat dukker op igen efter 8 måneders forsvinden\n\nNASA fejrer 25-års jubilæum for ISS","content_html":"Det er fast rutine RumSnak at vi holder en god lang pause henover jul og nytår, så vi kan fylde brændstoftankene op igen og samle ny inspiration til den kommende sæson.
\n\nMen det bliver jo ved med at strømme ind med historier fra det store univers, så i denne bonus-episode åbner vi sæson 10 med et lille udvalg af de vigtigste, særeste og vildeste rumnyheder fra de sidste par måneder.
\n\nVi skal høre om en mulig dansk Månemission – og aktuelle missioner med svingende grader af succes. Vi siger et stort farvel og tak for tro tjeneste til Ingenuity-helikopteren på Mars. Vi kigger på unge og mystiske sorte huller sammen med James Webb-teleskopet, og glæder os til at LISA-projektet nu snart for alvor går igang – og meget mere.
\n\nLyt med – og tjek links nedenfor, hvis du har lyst til at grave dybere i de mange nyheder.
\n\nVelkommen til RumSnak Sæson 10 🚀
\n\nLINKS
\n\n\n\nNASA vælger besætning til 45 dages simulations-mission
\n\nSchumanns Rumraket fortæller om mulig dansk mission til Månen
\n\nLyt vores episode om at tage billeder af Månens overflade
\n\nHalleys komet har været ude at vende
\n\n\n\nJAXA’s SLIM-fartøj havde problemer – men der er hul igennem igen!
\n\nAstrobotics Peregrine Månelander kom aldrig derop…
\n\nLISA skal detektere bølger i rumtiden
\n\nNASA får endelig låget af Bennu-prøven
\n\nJames Webb finder ungt og mystisk sort hul
\n\nDet perfekte måltid til mandlige astronauter?
\n\nLyt også vores episode om rummad
\n\nArtemis-missionerne er udskudt
\n\n\n\nRumtomat dukker op igen efter 8 måneders forsvinden
\n\nNASA fejrer 25-års jubilæum for ISS
","summary":"I denne bonus-episode åbner vi sæson 10 med et lille udvalg af de vigtigste, særeste og vildeste rumnyheder fra ferien – og det kommer både til at handle om masser af missioner, mystiske sorte huller, astronautmad og meget mere.","date_published":"2024-02-05T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/d6d80d19-9a1a-4754-8d9a-287c63462e8e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43732992,"duration_in_seconds":2729}]},{"id":"deb8bdcf-be97-42b5-85ba-673d028c8660","title":"Episode 84: RumÅret Der Gik 2023 – vi vælger vores favoritter","url":"https://rumsnak.fireside.fm/84","content_text":"I årets sidste RumSnak lukker vi sæsonen med et kig tilbage på RumÅret 2023. Vi vender teleskopet, og ser på alt det der er sket i rummet de forgangne 12 måneders tid, både herhjemme, på resten af kloden og ude i det uendelige univers.\n\nVi har i fællesskab fundet 10 kategorier – fra Årets Opsendelse til Årets Nyhed – og vælger hver vores favoritter i 10 forskellige kategorier.\nEller rettere: i 9 kategorier, for vi har også bedt jer om at fortælle om jeres favorit-rumhistorie fra 2023, i den kategori vi kalder for Lytternes Valg.\n\nOg vi kan nok også godt på forhånd advare om, at der er en del navlepilleri især i anden del af vores tilbagekig.\n\nKategorierne er:\n\n\nårets opsendelse\nårets rummission\nårets rumbillede\nårets rumforskningsresultat\nårets rumidé eller rumvision\n\n\n...og så altså lytternes bud på årets rumhistorie.\n\nRumSnaks egne navlepiller-kategorier er:\n\n\nårets favorit-episode af rumsnak\nårets rumsnak-nyhed fra nyhedsblokken\nårets rumrelaterede julegaveønske\n\n\nOg så slutter vi af med at vælge:\n\n\nhvad ser vi mest frem til i 2024?\n\n\nTusind tak for at have lyttet med på endnu en sæson af RumSnak, vi glæder os til at RumSnakke til jer igen i sæson 10!\n\nGod rumjul og godt nytår! 🚀🍾\n\nNB! Hvis man vil overraskes, så skal man jo straks lukke for shownotes før man kigger på links nedenfor!\n\nLINKS\nCrew-7\nGalactic 01\nOSIRIS-REx\nJWST Uranus\nTabt værktøjspose\nVoksne galakser i det tidlige Univers\nKilnovaeksplosioner kan hjælpe os med ny, universel målestok\nSpaceX Starship\nKampen mod rumskrot\nSternula-1\nJUICE\nAI finder supernova\nUndertøj til astronauter\nLEGO Saturn V eller Moon Lander\nDanmark i Rummet\nMeteoritter til salg\nJWST-øreringe\nAriane-6\nArtemis-II","content_html":"I årets sidste RumSnak lukker vi sæsonen med et kig tilbage på RumÅret 2023. Vi vender teleskopet, og ser på alt det der er sket i rummet de forgangne 12 måneders tid, både herhjemme, på resten af kloden og ude i det uendelige univers.
\n\nVi har i fællesskab fundet 10 kategorier – fra Årets Opsendelse til Årets Nyhed – og vælger hver vores favoritter i 10 forskellige kategorier.
\nEller rettere: i 9 kategorier, for vi har også bedt jer om at fortælle om jeres favorit-rumhistorie fra 2023, i den kategori vi kalder for Lytternes Valg.
Og vi kan nok også godt på forhånd advare om, at der er en del navlepilleri især i anden del af vores tilbagekig.
\n\nKategorierne er:
\n\n...og så altså lytternes bud på årets rumhistorie.
\n\nRumSnaks egne navlepiller-kategorier er:
\n\nOg så slutter vi af med at vælge:
\n\nTusind tak for at have lyttet med på endnu en sæson af RumSnak, vi glæder os til at RumSnakke til jer igen i sæson 10!
\n\nGod rumjul og godt nytår! 🚀🍾
\n\nNB! Hvis man vil overraskes, så skal man jo straks lukke for shownotes før man kigger på links nedenfor!
\n\nLINKS
\nCrew-7
\nGalactic 01
\nOSIRIS-REx
\nJWST Uranus
\nTabt værktøjspose
\nVoksne galakser i det tidlige Univers
\nKilnovaeksplosioner kan hjælpe os med ny, universel målestok
\nSpaceX Starship
\nKampen mod rumskrot
\nSternula-1
\nJUICE
\nAI finder supernova
\nUndertøj til astronauter
\nLEGO Saturn V eller Moon Lander
\nDanmark i Rummet
\nMeteoritter til salg
\nJWST-øreringe
\nAriane-6
\nArtemis-II
I denne episode har RumSnak-redaktionen været på udflugt på Center for Star and Planet Formation (StarPlan), på Øster Voldgade i København. Centrets formål er selvfølgelig at gøre os klogere på, hvordan stjerner og planeter opstår, inklusive Jorden selv.
\n\nOg netop Jordens oprindelse er fokus for en række nyere af centrets artikler – artikler som mener at kunne påvise at Jorden blev dannet meget hurtigere end man hidtil har antaget, på få millioner år i stedet for 50-100 millioner år.
\n\nFor at høre mere om teorierne besøgte vi professor og centerleder Martin Bizzarro i hans lune hjørnekontor på Starplan, og fik også en kort rundtur til nogle af de laboratorier, blandt andet kemilaboratoriet, hvor Martin og hans kolleger undersøger meteoritter og støvprøver fra asteroider.
\n\nMartin har nemlig tidligere været med til at analysere materiale fra asteroiden Ryugu og venter også på en lille leverance fra asteroiden Bennu…
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nWalisisk spektrometer på Mars-rover
\nStarships anden testaffyring var en moderat succes
\nAndreas Mogensen tager nye flotte billeder af lyn
\nRumSnak ep 6 blandt andet om ASIM lynprojektet
\nBONUS: Ny metode til at indfange rumskrot
EMNE
\nStarPlan – Center for Star and Planet Formation
\nProfessor Martin Bizzarro
\n Blev Jorden dannet meget hurtigere end vi hidtil har troet?
\nDen oprindelige artikel: "Silicon isotope constraints on terrestrial planet accretion"
\nStarPlans arbejde med analyse af asteroideprøver
Den Internationale Rumstation ISS er først og fremmest et svævende rumlaboratorium i omløb om Jorden, hvor vi kan lave alskens eksperimenter i vægtløs tilstand.
\n\nSå når 244 mennesker indtil videre har fået lov at besøge ISS, så er det først og fremmest for at kunne udføre hundredevis af små og støre forsøg – ligesom rumstationen jo også i sig selv er en slags videnskabeligt eksperiment.
\n\nVi har forbindelse igennem et in-flight call til Andreas Mogensen oppe på ISS, hvor han fortæller om hvordan det foregår når han som forskernes fortrop skal udføre massevis af forsøg i det vægtløse miljø.
\n\nMen astronauterne og kosmonauterne på ISS får hjælp af et kæmpe hold af mennesker på Jorden, som har hver deres speciale. Der er både forskere, ingeniører, programmører, assistenter, bureaukrater og mange flere, som er dybt involveret i arbejdet med ISS.
\n\nI denne episode af RumSnak sætter vi fokus på nogle af de danske forsøg, der aktuelt er oppe på ISS – og vi skal særligt høre om en aktivitetsmåler fra Danish Aerospace Company og om en søvntracker fra Aarhus Universitet.
\n\nDet er Mads Toudal Frandsen (SDU), Kaare Mikkelsen (AU) og Thomas A. E. Andersen (Danish Aerospace Company) der fortæller.
\n\nLyt med på RumSnak LIVE, optaget på SDU den 8. november 2023 🚀
\n\n(Denne RumSnak-episode var særlig støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet).
\n\nLINKS
\nLæs mere om Andreas Mogensens aktuelle mission og de 10 danske forsøg han skal udføre undervejs
👉 Følg den fornemme dækning af hele Andreas Mogensens mission og arbejde på Videnskab.dk
\n\nRumkonferencen 2023
\nMads Toudal Frandsen, SDU
Kaare Mikkelsen, AU – Sleep in Orbit
\n\nThomas A. E. Andersen, Danish Aerospace Company – blandt andet forsøg med Wearable og vandrensning i samarbejde med Aquaporin
","summary":"I denne RumSnak LIVE har vi en direkte linje igennem til Andreas Mogensen, der fortæller om sit arbejde med forskning og forsøg på ISS. Bagefter fortæller Mads Toudal Frandsen, Kaare Mikkelsen og Thomas A. E. Andersen om den forskning de er involveret i på rumstationen.","date_published":"2023-11-20T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/efa707e9-950b-4014-93ec-cb61c06b1709.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":59964672,"duration_in_seconds":3743}]},{"id":"3b261d30-d318-4b41-8a30-5c6e50d85ee7","title":"Episode 81: Rummissioner til usamarbejdsvillige mål","url":"https://rumsnak.fireside.fm/81","content_text":"Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn.\n\nDet er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer.\n\nVi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”.\n\nVi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer.\n\nLyt med 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nDe kan ikke få låget af Bennu-prøven!\n\nEr asteroidestøv det dyreste materiale?\n\nAndreas kommer tidligst på rumvandring i december\n\nSolmaksimum kommer måske før vi forventede\n\nKæmpe-simulation af universet\n\nMetalforurening i atmosfæren\n\nOg mere metal i atmosfæren\n\nVidenskab.dk-video om CO2-aftryk fra raketopsendelser\n\nEMNE\nPsyche-missionen\n\nVideo om DTUs magnetometre på Psyche-fartøjet\n\nChristina Ayoe Toldbo, DTU Space\n\nChristina Toldbos PhD-afhandling om missioner til 'non-cooperative targets'","content_html":"Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn.
\n\nDet er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer.
\n\nVi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”.
\n\nVi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nDe kan ikke få låget af Bennu-prøven!
Er asteroidestøv det dyreste materiale?
\n\nAndreas kommer tidligst på rumvandring i december
\n\nSolmaksimum kommer måske før vi forventede
\n\n\n\n\n\n\n\nVidenskab.dk-video om CO2-aftryk fra raketopsendelser
\n\nEMNE
\nPsyche-missionen
Video om DTUs magnetometre på Psyche-fartøjet
\n\nChristina Ayoe Toldbo, DTU Space
\n\nChristina Toldbos PhD-afhandling om missioner til 'non-cooperative targets'
","summary":"At sende små rumfartøjer ud til fjerne himmellegemer er bestemt ikke noget man bare lige gør. I modsætning til fx Den Internationale Rumstation så hjælper asteroider eller måner nemlig ikke fartøjet med at navigere eller lande. De er det man kalder \"usamarbejdsvillige mål.\"","date_published":"2023-11-06T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/3b261d30-d318-4b41-8a30-5c6e50d85ee7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42309888,"duration_in_seconds":2640}]},{"id":"80f5eac9-fcda-48bc-8ea0-92c147129da2","title":"Episode 80: Skrot og affald er en trussel mod rumfarten","url":"https://rumsnak.fireside.fm/80","content_text":"Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot!\n\nDet er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet.\n\nESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km).\n\nSamtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre...\n\nDer bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude.\n\nVi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum).\n\nDerudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS!\n\nLyt med 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nStøvpakken fra OSIRIS-REx landede sikkert i Utah\nAndreas må vente med sin rumvandring\nSoftwareopdatering til EUCLID-missionen lykkedes\nHeftigt marsskælv rystede den røde planet\nAI finder helt selv en supernova\nFjerde sæson af \"For All Mankind\"\n\nRUMSNAK LIVE\nKom med til RumSnak LIVE fra SDU den 8.11 og lyt med når Andreas ringer ned fra ISS ☎️\n\nRUMSKROT\nRumsikkerhed hos Deimos\nESAs seneste store rapport om rumskrald\nClearSpaces oprydningsmission\nVi bør opføre os bæredygtigt – også i rummet","content_html":"Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot!
\n\nDet er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet.
\n\nESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km).
\n\nSamtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre...
\n\nDer bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude.
\n\nVi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum).
\n\nDerudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS!
\n\nLyt med 🚀
\n\nNYHEDER
\nStøvpakken fra OSIRIS-REx landede sikkert i Utah
\nAndreas må vente med sin rumvandring
\nSoftwareopdatering til EUCLID-missionen lykkedes
\nHeftigt marsskælv rystede den røde planet
\nAI finder helt selv en supernova
\nFjerde sæson af "For All Mankind"
RUMSNAK LIVE
\nKom med til RumSnak LIVE fra SDU den 8.11 og lyt med når Andreas ringer ned fra ISS ☎️
RUMSKROT
\nRumsikkerhed hos Deimos
\nESAs seneste store rapport om rumskrald
\nClearSpaces oprydningsmission
\nVi bør opføre os bæredygtigt – også i rummet
Mørke er et fænomen, der strækker sig fra vores hverdagsliv og vores kultur til ting som sorte huller og mørkt stof. Mørke er selvfølgelig noget helt konkret i en videnskabelig sammenhæng, men det har også en symbolsk kraft, der har formet vores kultur, mytologi og sociale liv.
\n\nI denne episode af RumSnak skal vi dykke ned i tre aspekter af mørke: lysforurening, sorte huller og mørkt stof – emner som alle er relevante for rumforskere, der arbejder med at udforske og forstå universet.
\n\nEpisoden blev optaget live på scenen foran publikum på RumSnak Festival den 7. oktober 2023 med tre gæster, der har hver deres take på mørke.
\n\nRumjurist Emilie Marley Siemssen fortæller om, hvordan vi kan regulere raketopsendelser som Starlink for at passe på vores mørke.
\n\nPh.d-studerende Albert Sneppen fortæller om sorte huller – og om hvordan de næsten paradoksalt kan hjælpe os med at se bedre.
\n\nOg Lektor Troels C. Petersen taler om arbejdet med at forstå mørkt stof, der har en masse som er 5 gange større end det stof vi kan se og "røre ved", men som vi stadig ikke rigtig ved hvad er.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\n\n\nScientific American om 'noctalgia' – mørke-nostalgi
\n\nIAU-diskussioner om hvordan man kan beskytte mørket mod satellit-konstellationerne
\n\n\n\nAlberts arbejde med at studere lys som påvirkes af sorte huller
\n\n\n\nArtikel fra Information om mørkt stof – og mørk energi
\n\n👉 STIL SPØRGSMÅL TIL ANDREAS I NÆSTE RUMSNAK LIVE
","summary":"I denne episode af RumSnak skal vi dykke ned i tre aspekter af mørke: lysforurening, sorte huller og mørkt stof – emner som alle er relevante for rumforskere, der arbejder med at udforske og forstå universet. Episoden blev optaget foran publikum på RumSnak Festival i oktober 2023.","date_published":"2023-10-09T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/2efd4785-91d3-4828-9756-2ba115e25bbc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":46414848,"duration_in_seconds":2896}]},{"id":"974c4c1a-ee6c-43b9-bc10-3109764e18a4","title":"Episode 78: Rumetik: Hvordan sikrer vi en retfærdig fremtid blandt stjernerne?","url":"https://rumsnak.fireside.fm/78","content_text":"Hvis vi fortsætter med koloniseringen af rummet, så er det næsten uundgåeligt, at vi tager vores udfordringer med os fra Jorden.\n\nOg hvordan skal man så forholde sig til noget så ekstremt som mord i rummet? Og hvilke sociale strukturer vi gerne vil understøtte på et generationsrumskib på vej mod en fjern stjerne?\n\nNår vi taler om udforskning af rummet, om Marsbaser og kolonisering, så har vi nok en tendens til at glemme, at alle vores sociale, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer jo følger med os mennesker, uanset hvor vi tager hen.\n\nRummet er ikke et problemfrit Utopia, hvor alle bare opfører sig ordentlig overfor hinanden.\n\nDerfor er det også nødvendigt at diskutere det man kalder 'rumetik' – altså etik, men med udgangspunkt i de særlige forhold der gælder vores aktiviteter i rummet.\n\nDet handler både om vores forhold til de omgivelser vi udforsker (Månen, Mars, asteroider eller fremmede systemer), om vores forhold til hinanden på rummissioner og kommende baser, og om de mere grundlæggende spørgsmål, som fx om vi overhovedet skal tage på missioner i rummet?\n\nVi har talt med Erika Nesvold, der i foråret skrev bogen \"Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space\".\n\nBogen undersøger nogle af de mange problemer, som dukker op når man begynder at tale om at kolonisere rummet:\n\n\nHvordan vil vi dele og beskytte rummiljøet?\nHvordan vil vi håndtere konflikter mellem bosættere og med mennesker på Jorden?\nHvordan vil vi opdrage børn, dyrke vores kulturer og tjene til livets ophold på fjerne planeter?\nOg hvem får overhovedet lov til at flytte ud i rummet til at begynde med?\n\n\nDerudover er der som sædvanlige korte rumnyheder og en enkelt lille bonus.\n\nLyt med 🚀\n\nLINKS\nNYHEDER\nSorte huller bare 150 lysår fra Jorden?\nSolpaneler i rummet?\nNye løsninger på trelegeme-problemet\nNASA udpeger ny UAP-chef i kølvandet på ny rapport\nNASAs nyeste rapport om uforklarlige fænomener\n\nRUMETIK\nOm Erika Nesvold\nErikas bog: \"Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space\"\nErika er medstifter af JustSpace Alliance\nErika arbejder i Universe Sandbox","content_html":"Hvis vi fortsætter med koloniseringen af rummet, så er det næsten uundgåeligt, at vi tager vores udfordringer med os fra Jorden.
\n\nOg hvordan skal man så forholde sig til noget så ekstremt som mord i rummet? Og hvilke sociale strukturer vi gerne vil understøtte på et generationsrumskib på vej mod en fjern stjerne?
\n\nNår vi taler om udforskning af rummet, om Marsbaser og kolonisering, så har vi nok en tendens til at glemme, at alle vores sociale, kulturelle og samfundsmæssige udfordringer jo følger med os mennesker, uanset hvor vi tager hen.
\n\nRummet er ikke et problemfrit Utopia, hvor alle bare opfører sig ordentlig overfor hinanden.
\n\nDerfor er det også nødvendigt at diskutere det man kalder 'rumetik' – altså etik, men med udgangspunkt i de særlige forhold der gælder vores aktiviteter i rummet.
\n\nDet handler både om vores forhold til de omgivelser vi udforsker (Månen, Mars, asteroider eller fremmede systemer), om vores forhold til hinanden på rummissioner og kommende baser, og om de mere grundlæggende spørgsmål, som fx om vi overhovedet skal tage på missioner i rummet?
\n\nVi har talt med Erika Nesvold, der i foråret skrev bogen "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space".
\n\nBogen undersøger nogle af de mange problemer, som dukker op når man begynder at tale om at kolonisere rummet:
\n\nDerudover er der som sædvanlige korte rumnyheder og en enkelt lille bonus.
\n\nLyt med 🚀
\n\nLINKS
\nNYHEDER
\nSorte huller bare 150 lysår fra Jorden?
\nSolpaneler i rummet?
\nNye løsninger på trelegeme-problemet
\nNASA udpeger ny UAP-chef i kølvandet på ny rapport
\nNASAs nyeste rapport om uforklarlige fænomener
RUMETIK
\nOm Erika Nesvold
\nErikas bog: "Off-Earth: Ethical Questions and Quandaries for Living in Outer Space"
\nErika er medstifter af JustSpace Alliance
\nErika arbejder i Universe Sandbox
"Houston, we have a problem."
\n\nDet er nok en af de første sætninger man tænker på, hvis talen falder på astronauters kommunikation med kontrolcentret på Jorden. Men heldigvis er der også en masse snak mellem astronauter og Ground Control, som er mindre kritisk og meget mere hverdagslig.
\n\nDennis J. Frederiksen fra Aalborg Universitet har lyttet langt over 100 timers kommunikation mellem ISS og Ground Control, og analyseret den måde de taler med hinanden på – både når de hyggesnakker og når astronauterne har brug for teknisk assistance eller andre input.
\n\nHan har blandt andet fundet ud af, at både høflighed og lun humor spiller en stor rolle.
\n\nDet kan du høre meget mere om i denne episode af RumSnak, hvor vi også siger velkommen tilbage til Tina og dykker ned i et lille udvalg af rumnyheder – denne gang blandt andet om hackerangreb, laserkommunikation og en pakkepost fra rummet!
\n\nLyt med! 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nCrew-6 er landet igen i en varm kapsel
\nHackerangreb mod to teleskoper
\nLaser-kommunikation på vej til ISS
\nPakkepost med asteroide-regolit på vej fra Bennu med OSIRIS-REx
BONUS
\nHemmelig Rum-Barbie
\nHvor mange mennesker skal der til at lave en Mars-bosættelse?
OM ASTRONAUTSNAK
\nDennis J. Frederiksen, AAU
\nDennis' artikel om astronaut-kommunikation
\nSe også undervisningsforløb på Rumrejsen 2023
\nLyt med på snakken på NASAs YouTube-kanal
Lørdag morgen den 26. august drog astronaut Andreas Mogensen afsted mod Den Internationale Rumstation, siddende på toppen af en Falcon 9-raket fra SpaceX sammen med resten af Crew-7.
\n\nRumSnak er ikke med i Crew Dragon-modulet – men næsten: Tina var med ovre på Kennedy Space Center for at opleve opsendelsen på nærmeste hold, og det skal vi selvfølgelig rumsnakke meget mere om i denne episode.
\n\nUdover at tale om selve opsendelsen skal vi også høre et par korte interviews fra Kennedy Space Center, og der er også plads til et par korte rumnyheder.
\n\nGod vind, Andreas – og god lytning 🚀
\n\nLINKS
\nRuslands Luna-25 crasher på Månen
\nIndiske Chandrayaan-3 landede til gengæld helt efter planen
\nDanmark skal (måske) give flere penge til ESA
\nNASAs firetimers video fra opsendelsen af Crew-7
\nNASA-panelinterview – med Tinas spørgsmål
\nKennedy Space Center
\nMeget mere NASA-info om Gateway
\nFølg også Videnskab.dk's glimrende dækning af hele missionen
\nRumSnak om rummad og rumchokolade
\nSpacecrafted – onlinebutik med rumchokolade
Uden mad og drikke, dur astronauten ikke – og i denne første episode i sæson 9 ser vi nærmere på rummad.
\n\nFor på trods af udviklingen de sidste 50-60 års tid er der stadig lang vej endnu før rumkosten er både holdbar, næringsrig, mættende og ikke mindst velsmagende.
\n\nDer bliver dog arbejdet på sagerne, også her i Danmark.
\n\nRumSnak har været på besøg hos Thorsten Schmidt, der er kok og ejer af restaurant Barr på Christianshavn. Thorsten lavede for 8 års tid siden en tre-retters middag til Andreas’ første mission og har også været involveret i at lave noget særligt til Huginn-missionen i år.
\n\nUdover rummad har vi selvfølgelig også korte rumnyheder og bonus – denne gang blandt andet om rumturisme, solvejr og Marsbaser.
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nRussisk rummission til Månens sydpol
Virgin Galactic sender nyt hold rumturister afsted
\n\n\n\nRapport fra "Mars"-mission i Texas
\n\nSådan laver de holdbare underhylere til fremtidens astronauter
\n\nBOG 📚
\nHvis du vil købe et eksemplar af vores RumSnak-bog "Danmark i rummet", så kan du bruge dette link:
RUMMAD
\nSPACECRAFTED multichokoladebarer (åbnes i august)
Historien om Thorstens første missions-menu i 2015
\n\nOm NASAs Deep Space Food Challenge
","summary":"I den første episode af RumSnak Sæson 9 besøger vi kok Thorsten Schmidt fra Restaurant Barr. Han lavede en tre-retters menu til Andreas' første ISS-mission, og denne gang har han lavet næringsrige chokoladebarer med både tang, sennepskorn, broccoli og andet godt.","date_published":"2023-08-14T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/3d98b1f8-3b13-453d-a826-0e3c5f0d4f05.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44901888,"duration_in_seconds":2802}]},{"id":"440fb6a8-50f6-4b46-8f39-c3f45ba59088","title":"Episode 74: Livets byggesten ude mellem stjernerne","url":"https://rumsnak.fireside.fm/74","content_text":"I denne sæsonafslutning af RumSnak skalv vi helt ned i milli-mikro-nanostørrelse og tale om støv, is, atomer og molekyler ude i det interstellare rum.\n\nVi har været på besøg på InterCat-centret på Aarhus Universitet, der arbejder med at se på hvordan komplekse molekyler måske kan dannes ude i rummet mellem stjernerne.\n\nDet handler især om de såkaldte \"livets byggesten\" – sukker, proteiner, fedt og DNA, og hypotesen er, at de har særligt gode vilkår på overfladen af helt små støvpartikler.\n\nProfessor Liv Hornekær er centerleder på Intercat, og hunforklarer hvor støvet kommer fra og hvordan det kan fungerer som katalysatorer for de komplekse molekyler, og viser rundt i kælderen, hvor InterCat også laver eksperimenter som skal simulere forholdene ude i de interstellare støvskyer.\n\nI de korte nyheder fortæller vi især om opsendelser og rumfartøjer, og så har vi altså også en lille overraskelse til jer (eller i hvert fald nogle af jer):\n\nDen 8.8 holder vi nemlig reception for vores kommende bog om \"Danmark i Rummet\" – og der er plads til rigtig mange af jer, hvis I har lyst til at komme forbi til bobler og bogkage!\n\nDer er dog ikke plads til alle – så brug tilmeldingslinket nedenfor (og husk at afmelde, hvis du bliver forhindret...).\n\nEllers er der bare tilbage at sige tak for endnu en god sæson – vi høres ved til august!\n\n🚀 📖 😎\n\nLINKS\n\nVirgin Orbit er gået konkurs og resterne solgt til Rocket Labs\n\nVirgin Galactic har til gengæld held med testflyvning og åbner snart for betalende gæster\n\nJUICE-fartøjets antenner, instrumenter og solpaneler er good to go\n\nKom med til RumSnaks bogreception i august (begrænset antal pladser)\n\nOm InterCat og professor Liv Hornekær på Aarhus Universitet","content_html":"I denne sæsonafslutning af RumSnak skalv vi helt ned i milli-mikro-nanostørrelse og tale om støv, is, atomer og molekyler ude i det interstellare rum.
\n\nVi har været på besøg på InterCat-centret på Aarhus Universitet, der arbejder med at se på hvordan komplekse molekyler måske kan dannes ude i rummet mellem stjernerne.
\n\nDet handler især om de såkaldte "livets byggesten" – sukker, proteiner, fedt og DNA, og hypotesen er, at de har særligt gode vilkår på overfladen af helt små støvpartikler.
\n\nProfessor Liv Hornekær er centerleder på Intercat, og hunforklarer hvor støvet kommer fra og hvordan det kan fungerer som katalysatorer for de komplekse molekyler, og viser rundt i kælderen, hvor InterCat også laver eksperimenter som skal simulere forholdene ude i de interstellare støvskyer.
\n\nI de korte nyheder fortæller vi især om opsendelser og rumfartøjer, og så har vi altså også en lille overraskelse til jer (eller i hvert fald nogle af jer):
\n\nDen 8.8 holder vi nemlig reception for vores kommende bog om "Danmark i Rummet" – og der er plads til rigtig mange af jer, hvis I har lyst til at komme forbi til bobler og bogkage!
\n\nDer er dog ikke plads til alle – så brug tilmeldingslinket nedenfor (og husk at afmelde, hvis du bliver forhindret...).
\n\nEllers er der bare tilbage at sige tak for endnu en god sæson – vi høres ved til august!
\n\n🚀 📖 😎
\n\nLINKS
\n\nVirgin Orbit er gået konkurs og resterne solgt til Rocket Labs
\n\nVirgin Galactic har til gengæld held med testflyvning og åbner snart for betalende gæster
\n\nJUICE-fartøjets antenner, instrumenter og solpaneler er good to go
\n\nKom med til RumSnaks bogreception i august (begrænset antal pladser)
\n\nOm InterCat og professor Liv Hornekær på Aarhus Universitet
","summary":"Vi har været på besøg på InterCat-centret på Aarhus Universitet, der arbejder med at se på hvordan komplekse molekyler måske kan dannes ude i rummet mellem stjernerne. Det handler især om de såkaldte \"livets byggesten\" – sukker, proteiner, fedt og DNA, og hypotesen er, at de har særligt gode vilkår på overfladen af helt små støvpartikler.\r\n","date_published":"2023-06-05T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/440fb6a8-50f6-4b46-8f39-c3f45ba59088.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":49687296,"duration_in_seconds":3101}]},{"id":"836d9a7a-1646-4895-9a38-a85fd2bbb897","title":"Episode 73: Slutningen på det hele – asteroidenedslag, masseuddøen og universets ende","url":"https://rumsnak.fireside.fm/73","content_text":"Alt, der begynder, har en ende – og i denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger:\n\n\nHvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden?\nHvad betyder den sjette masseuddøen på kloden for vores eksistens?\nHvordan vil Solsystemet og selve Universet ende?\n\n\nOg vi får besøg af hele tre kloge hoveder denne gang:\n\nFørst vil Ph.d. og project manager Line Drube fra DTU Space fortælle om stråling og især asteroider og andre store sten fra rummet.\n\nBagefter får vi besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, der vil fortælle om biodiversitetskrisen, som vi befinder os midt i – og som truer både natur, dyr og mennesker.\n\nTil sidst vil professor Johan Fynbo fra Københavns Universitet fortælle om universets ende, og de forskellige scenarier for altings slutning – fra The Big Freeze til Vacuum Decay.\n\nEpisoden blev optaget foran et spillevende publikum i Empire Bio på Nørrebro i København.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS – udvalgt læsning\n\nTrusler fra rummet:\n\nJPL: De næste 5 asteroider på vej\n\nTrænings-scenarie – asteroider rammer Jorden\n\nDART-missionen viste, at vi kan skubbe til truende asteroider\n\nBiodiversitetskrise:\n\nEn million arter er truet af udryddelse\n\nSådan kan vi modarbejde masseuddøen i Danmark\n\nUniversets ende:\n\nFire scenarier for Universets ende\n\nKatie Mack om altings slutning","content_html":"Alt, der begynder, har en ende – og i denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger:
\n\nHvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden?
Hvad betyder den sjette masseuddøen på kloden for vores eksistens?
Hvordan vil Solsystemet og selve Universet ende?
Og vi får besøg af hele tre kloge hoveder denne gang:
\n\nFørst vil Ph.d. og project manager Line Drube fra DTU Space fortælle om stråling og især asteroider og andre store sten fra rummet.
\n\nBagefter får vi besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, der vil fortælle om biodiversitetskrisen, som vi befinder os midt i – og som truer både natur, dyr og mennesker.
\n\nTil sidst vil professor Johan Fynbo fra Københavns Universitet fortælle om universets ende, og de forskellige scenarier for altings slutning – fra The Big Freeze til Vacuum Decay.
\n\nEpisoden blev optaget foran et spillevende publikum i Empire Bio på Nørrebro i København.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS – udvalgt læsning
\n\nTrusler fra rummet:
\n\nJPL: De næste 5 asteroider på vej
\n\nTrænings-scenarie – asteroider rammer Jorden
\n\nDART-missionen viste, at vi kan skubbe til truende asteroider
\n\nBiodiversitetskrise:
\n\nEn million arter er truet af udryddelse
\n\nSådan kan vi modarbejde masseuddøen i Danmark
\n\nUniversets ende:
\n\nFire scenarier for Universets ende
\n\nKatie Mack om altings slutning
","summary":"Alt, der begynder, har en ende. I denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger: Hvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden? Hvordan vil den sjette masseuddøen på kloden påvirke vores eksistens? Og hvordan vil selve Universet ende?","date_published":"2023-05-22T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/836d9a7a-1646-4895-9a38-a85fd2bbb897.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44947200,"duration_in_seconds":2805}]},{"id":"346a958f-cda7-4bef-9f9e-2de186e55282","title":"Episode 72: Satellit-byen Aalborg","url":"https://rumsnak.fireside.fm/72","content_text":"Tilbage i starten af 00'erne begyndte man på Aalborg Universitet det såkaldte CubeSat-program, hvor de studerende fik mulighed for at udvikle, bygge og opsende en række af de små, terningeformede satellitter. Det er senere blevet til DISCO-projektet, som vi fortalte om i sidste episode, i anledningen af opsendelsen af Disco 1-satellitten.\n\nI årene siden er der opstået lidt af et satellit-miljø i Aalborg, hvor der i dag findes flere virksomheder indenfor feltet. Vi har tidligere besøgt GomSpace, og denne gang fortsætter vi rundturen.\n\nI begyndelsen af 2023 kunne de to virksomheder Sternula og Space Inventor og deres partnere fejre opsendelsen af Danmarks første kommercielle satellit, en 11 kilo tung konstruktion med navnet Sternula-1.\n\nSternula står får udviklingen af forretningsdelen, mens Space Inventor har lavet selve satellitten. Derudover står Aalborg-firmaerne Satlab og Gatehouse for henholdsvis udvikling af det såkaldte VDES-modem, og software til jordforbindelsen.\n\nFor at høre mere om satellit-byen Aalborg, og om både satellitbyggeri og digitale tjenester til skibsfart, har RumSnak været en tur på besøg hos Space Inventor og Sternula.\n\n🚀 🛰️\n\nLINKS\n\nFlere billeder af det sorte hul i M87\n\nPremiere på den russiske film \"The Challenge\" – som er optaget delvis på Den Internationale Rumstation\n\nStarship blev endelig sendt afsted – men havde problemer, også med selv-destruktionen\n\nLyt gerne den glimrende podcast Silberbauer & Blomseth for en dyb og hyggelig gennemgang af Starship-launchen\n\nCubeSats på Aalborg Universitet\n\nRumSnak ep 71 om studentersamarbejdet DISCO\n\nRumSnak ep 44 med besøg hos GomSpace\n\nSpace Inventor – satellitbyggere i Aalborg\n\nSpaceX-video med launch af SIs geostationære satellit\n\nSternula – laver satellit-tjenester til skibsfart\n\nLæs mere om MARIOT-samarbejdet bag Sternula 1-satellitten","content_html":"Tilbage i starten af 00'erne begyndte man på Aalborg Universitet det såkaldte CubeSat-program, hvor de studerende fik mulighed for at udvikle, bygge og opsende en række af de små, terningeformede satellitter. Det er senere blevet til DISCO-projektet, som vi fortalte om i sidste episode, i anledningen af opsendelsen af Disco 1-satellitten.
\n\nI årene siden er der opstået lidt af et satellit-miljø i Aalborg, hvor der i dag findes flere virksomheder indenfor feltet. Vi har tidligere besøgt GomSpace, og denne gang fortsætter vi rundturen.
\n\nI begyndelsen af 2023 kunne de to virksomheder Sternula og Space Inventor og deres partnere fejre opsendelsen af Danmarks første kommercielle satellit, en 11 kilo tung konstruktion med navnet Sternula-1.
\n\nSternula står får udviklingen af forretningsdelen, mens Space Inventor har lavet selve satellitten. Derudover står Aalborg-firmaerne Satlab og Gatehouse for henholdsvis udvikling af det såkaldte VDES-modem, og software til jordforbindelsen.
\n\nFor at høre mere om satellit-byen Aalborg, og om både satellitbyggeri og digitale tjenester til skibsfart, har RumSnak været en tur på besøg hos Space Inventor og Sternula.
\n\n🚀 🛰️
\n\nLINKS
\n\nFlere billeder af det sorte hul i M87
\n\n\n\nStarship blev endelig sendt afsted – men havde problemer, også med selv-destruktionen
\n\nLyt gerne den glimrende podcast Silberbauer & Blomseth for en dyb og hyggelig gennemgang af Starship-launchen
\n\nCubeSats på Aalborg Universitet
\n\nRumSnak ep 71 om studentersamarbejdet DISCO
\n\nRumSnak ep 44 med besøg hos GomSpace
\n\nSpace Inventor – satellitbyggere i Aalborg
\n\nSpaceX-video med launch af SIs geostationære satellit
\n\nSternula – laver satellit-tjenester til skibsfart
\n\nLæs mere om MARIOT-samarbejdet bag Sternula 1-satellitten
","summary":"Der er gang i rumfirmaerne i Aalborg, hvor man både bygger satellitter, laver digitale modemmer, udvikler tjenester og laver forretning på de fartøjer. Vi har besøgt Space Inventor og Sternula.","date_published":"2023-05-08T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/346a958f-cda7-4bef-9f9e-2de186e55282.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":65553792,"duration_in_seconds":4093}]},{"id":"9caa0619-6ff8-45dd-baea-6276452447b0","title":"Episode 71: Disco 1 danser ud på rumfærd","url":"https://rumsnak.fireside.fm/71","content_text":"Den danske studentersatellit Disco 1 blev 15. april sendt afsted ombord på en SpaceX-raket, efter flere dramatiske udskydelser. I talende stund er Disco 1 ikke anbragt i sit omløb om Jorden, men vi krydser naturligvis fingre.\n\nLektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet fortæller om Danish Student Cubesat Program og om hvordan formålet især er at afprøve en særlig minicomputer ombord, der skal kunne køre avancerede algoritmer til billedanalyse og meget mere. \n\nEllers tager Tina og Anders en ordentlig skudefuld rumnyt fra hele verden, og det skal både handle om Jupitermissioner, sorte huller, kvindelige rumpionerer og meget mere.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\nmicro:bit på ISS\n\nCuriosity-roveren har fået en software-opdatering\n\nStarship-opsendelse udskudt\n\nStarship er en stor raket!\n\nKenya opsender sin første \"rigtige\" satellit\n\nJUICE-missionen er sendt afsted mod Jupiters isdækkede måner\n\nDen amerikanske rumpioner Virginia Norwood er død \n\nNyt, skarpere billede af det sorte hul i M87\n\nPå besøg i Mars Dune Alpha-habitatet\n\nRichard Powers: \"Bewilderment\"\n\nDISCO – Danish Student Cubesat Program\n\nDisco 1 kom afsted efter 4 forsinkelser\n\nRumSnak LIVE 9. maj i Empire Bio – om enden på alting 💣","content_html":"Den danske studentersatellit Disco 1 blev 15. april sendt afsted ombord på en SpaceX-raket, efter flere dramatiske udskydelser. I talende stund er Disco 1 ikke anbragt i sit omløb om Jorden, men vi krydser naturligvis fingre.
\n\nLektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet fortæller om Danish Student Cubesat Program og om hvordan formålet især er at afprøve en særlig minicomputer ombord, der skal kunne køre avancerede algoritmer til billedanalyse og meget mere.
\n\nEllers tager Tina og Anders en ordentlig skudefuld rumnyt fra hele verden, og det skal både handle om Jupitermissioner, sorte huller, kvindelige rumpionerer og meget mere.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\nmicro:bit på ISS
Curiosity-roveren har fået en software-opdatering
\n\n\n\n\n\nKenya opsender sin første "rigtige" satellit
\n\nJUICE-missionen er sendt afsted mod Jupiters isdækkede måner
\n\nDen amerikanske rumpioner Virginia Norwood er død
\n\nNyt, skarpere billede af det sorte hul i M87
\n\nPå besøg i Mars Dune Alpha-habitatet
\n\nRichard Powers: "Bewilderment"
\n\nDISCO – Danish Student Cubesat Program
\n\nDisco 1 kom afsted efter 4 forsinkelser
\n\nRumSnak LIVE 9. maj i Empire Bio – om enden på alting 💣
","summary":"Vi sætter fokus på den danske studentersatellit Disco 1, der netop er sendt afsted, og fortæller om massevis af rumnyheder, med Jupitermissioner, sorte huller, kvindelige rumpionerer og meget mere.","date_published":"2023-04-24T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/9caa0619-6ff8-45dd-baea-6276452447b0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":51348864,"duration_in_seconds":3205}]},{"id":"7f76e689-9e39-4704-9709-d7c9130b88c1","title":"Episode 70: Solsystemets små objekter har stor betydning for vores viden","url":"https://rumsnak.fireside.fm/70","content_text":"Denne gang retter vi teleskopet mod Solsystemets såkaldte 'mindre objekter'. De udgør tilsammen langt under en promille af Solsystemets samlede masse, men kan alligevel fortælle os meget om de sidste 5 milliarder års historie.\n\nNåja, og så er det også den slags der risikerer at ramme Jorden, så det kan også være smart at holde øje med de mindre objekter, der ligger i nærheden af vores planet. For selv himmellegemer der \"kun\" er få hundrede eller tusinde meter i diameter kan forårsage katastrofale skader på vores klode, hvis de rammer os.\n\nVi har talt med postdoc Mike Alexandersen, der er dansker og uddannet på Københavns Universitet, men de senere år har arbejdet på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, som blandt andet holder styr på de hundredetusindvis af små objekter vi allerede kender i Solsystemet.\n\nDerudover er der naturligvis også korte nyheder og lidt bonus, denne gang om 3D-printede raketter, vandets oprindelse på Jorden og meget mere.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER:\nDet lykkedes at sende den 3D-printede Terran-1 raket op – men ikke til fuld højde…\n\nAI-hjælp til at finde liv på Mars og andre steder?\n\nNASAs Ladder of Life Detection\n\nHvor kom vandet fra?\n\nSamsung og Månefoto-balladen\n\nBONUS:\nLEGO-udgave af Razor Crest fra The Mandalorian\n\nHvad er klokken på Månen?\n\nEMNE:\nMinor Planets Center\n\nMike Alexandersen\n\nNye måner ved Jupiter","content_html":"Denne gang retter vi teleskopet mod Solsystemets såkaldte 'mindre objekter'. De udgør tilsammen langt under en promille af Solsystemets samlede masse, men kan alligevel fortælle os meget om de sidste 5 milliarder års historie.
\n\nNåja, og så er det også den slags der risikerer at ramme Jorden, så det kan også være smart at holde øje med de mindre objekter, der ligger i nærheden af vores planet. For selv himmellegemer der "kun" er få hundrede eller tusinde meter i diameter kan forårsage katastrofale skader på vores klode, hvis de rammer os.
\n\nVi har talt med postdoc Mike Alexandersen, der er dansker og uddannet på Københavns Universitet, men de senere år har arbejdet på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, som blandt andet holder styr på de hundredetusindvis af små objekter vi allerede kender i Solsystemet.
\n\nDerudover er der naturligvis også korte nyheder og lidt bonus, denne gang om 3D-printede raketter, vandets oprindelse på Jorden og meget mere.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER:
\nDet lykkedes at sende den 3D-printede Terran-1 raket op – men ikke til fuld højde…
AI-hjælp til at finde liv på Mars og andre steder?
\n\nNASAs Ladder of Life Detection
\n\n\n\n\n\nBONUS:
\nLEGO-udgave af Razor Crest fra The Mandalorian
EMNE:
\nMinor Planets Center
Hvordan begyndte det hele?
\n\nDet er et spørgsmål som vi mennesker har undret os over i årtusinder. I denne RumSnak LIVE ser vi på, hvordan vores forestilling om universet og livets begyndelse har ændret sig fra mytiske fortællinger til de videnskabelige teorier vi har i dag.
\n\nVi ser nærmere på big bang-teorien og på hvordan forskningen mener at universet begyndte. Vi udforsker menneskets mange skabelsesmyter og spørger om de faktisk forsøger at forklare alting tilblivelse. Og endelig skal vi høre om teorierne om det biologiske livs begyndelse her på jorden. Til slut vender vi blikket mod stjernerne og spørger, om livet kunne begynde – eller allerede findes – andre steder i universet?
\n\nVi har hele tre gæster med i auditorie O-100 på Syddansk Universet, foran et levende publikum:
\n\nSofie Marie Koksbang har en ph.d. i fysik fra Aarhus universitet og arbejder i dag som forsker på CP3-Origins (center for kosmologi og partikelfysikfænomenologi) på Syddansk universitet.
\n\nMikael Rothstein er lektor i religionshistorie ved Syddansk Universitet og har gennem sin karriere beskæftiget sig med både skabelsesberetninger, oprindelige religioner, nyreligiøse bevægelser og UFO’er.
\n\nKai Finster er astrobiolog på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med at forstå, hvordan liv kan opstå og trives på andre planeter.
\n\nLINKS
\nHvordan lød Big Bang?
Sofie er netop blevet udnævnt som Villum Young Investigator
\n\n\n\nMikael fortalte om UFO'er i vores episode om liv andre steder i universet
\n\nKai Finster, Aarhus Universitet
\n\nKai fortalte meget mere om astrobiologi i RumSnak ep 27
","summary":"Hvordan begyndte det hele? Det er et spørgsmål som vi mennesker har undret os over i årtusinder. I denne RumSnak LIVE ser vi på, hvordan vores forestilling om universet og livets begyndelse har ændret sig fra mytiske fortællinger til de videnskabelige teorier vi har i dag.","date_published":"2023-03-27T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/1cf0350c-fffd-4d5d-869d-6b219c5bb846.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":51145344,"duration_in_seconds":3192}]},{"id":"4ecaf06d-db73-47cf-93c1-135ae0e37b83","title":"Episode 68: Galaktiske teenagere laver stjerner i topfart","url":"https://rumsnak.fireside.fm/68","content_text":"Vi ser nærmere på de såkaldte starburst galakser, hvor der bliver skabt op til hundrede gange flere nye stjerner end i en gennemsnitlig galakse.\n\nAktuelt mener man, at den voldsomme stjerneskabelse er en særlig fase i galaksers udvikling – nærmest en slags teenage-alder med kolossal aktivitet og masser af vækst.\n\nFor at forstå mere om disse starburst-galakser har vi taget en snak med Bitten Gullberg fra DTU Space. Hun vendte i 2021 tilbage til Danmark efter en række år i udlandet, og har netop modtaget et legat som Villum Young Investigator til at fortsætte sin forskning i starburst galakser, stjernefabrikker eller submillimeter-galakser som man også kalder dem, fordi man observerer dem med teleskoper der kan se i submillimeter spektrummet.\n\nHør mere i denne episode af RumSnak, hvor vi også vender et par mindre heldige raketopsendelser, en dristig (eller tosset) drøm om datacentre på Månen og Tinas evne til at lave raketlyde 🚀\n\nGod fornøjelse!\n\nLINKS\nRelativity Space udskyder opsendelsen af deres 3D-printede raket\n\nJAXA må sprænge en raket i luften kort efter opsendelse (se også video på YouTube)\n\nAmerikansk firma vil lave datacentre på Månen\n\nBONUS: Hvor meget larmer raketter?\n\nWikipedia har fin intro til starburst galakser (på engelsk)\n\nBitten Gullberg, DTU Space – fortæller selv her om sit arbejde til Kvinder i Fysik","content_html":"Vi ser nærmere på de såkaldte starburst galakser, hvor der bliver skabt op til hundrede gange flere nye stjerner end i en gennemsnitlig galakse.
\n\nAktuelt mener man, at den voldsomme stjerneskabelse er en særlig fase i galaksers udvikling – nærmest en slags teenage-alder med kolossal aktivitet og masser af vækst.
\n\nFor at forstå mere om disse starburst-galakser har vi taget en snak med Bitten Gullberg fra DTU Space. Hun vendte i 2021 tilbage til Danmark efter en række år i udlandet, og har netop modtaget et legat som Villum Young Investigator til at fortsætte sin forskning i starburst galakser, stjernefabrikker eller submillimeter-galakser som man også kalder dem, fordi man observerer dem med teleskoper der kan se i submillimeter spektrummet.
\n\nHør mere i denne episode af RumSnak, hvor vi også vender et par mindre heldige raketopsendelser, en dristig (eller tosset) drøm om datacentre på Månen og Tinas evne til at lave raketlyde 🚀
\n\nGod fornøjelse!
\n\nLINKS
\nRelativity Space udskyder opsendelsen af deres 3D-printede raket
JAXA må sprænge en raket i luften kort efter opsendelse (se også video på YouTube)
\n\nAmerikansk firma vil lave datacentre på Månen
\n\nBONUS: Hvor meget larmer raketter?
\n\nWikipedia har fin intro til starburst galakser (på engelsk)
\n\nBitten Gullberg, DTU Space – fortæller selv her om sit arbejde til Kvinder i Fysik
","summary":"Vi ser nærmere på de såkaldte starburst galakser, hvor der bliver skabt op til hundrede gange flere nye stjerner end i en gennemsnitlig galakse. Det er nærmest en slags teenage-alder, hvor galaksen – eller rettere: stjernedannelsen i dem – virkelig giver den gas.","date_published":"2023-03-13T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/4ecaf06d-db73-47cf-93c1-135ae0e37b83.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43496448,"duration_in_seconds":2714}]},{"id":"65070a14-31c9-4ac4-977e-b226481156dc","title":"Episode 67: Stjernefotos på Falster","url":"https://rumsnak.fireside.fm/67","content_text":"I denne episode af RumSnak lægger vi hovedet tilbage, løfter blikket og kigger ud på stjernerne – det skal nemlig handle om stjernebilleder.\n\nMen det er altså ikke fordi vi pludselig er blevet en astrologi-podcast! Det handler meget mere bogstaveligt om at tage billeder af stjerner, eller astrofotos, som vi også kalder det.\n\nRumSnak har været på tur nede på Falster en mørk aften for at møde Jakob Andersen fra Clearsky Astrofoto og høre meget mere om hvad der skal til for at lave et godt billede af stjernehimmelen.\n\nI rumnyhederne fortæller vi blandt andet om kilonovaer og nyt fra Parker Solar Probe.\n\nLINKS\n🎤 Køb billet til RumSnak LIVE på SDU den 16. marts\n\nJakobs firma Clearsky Astrofoto\n\nOm Jakob\n\nMere om Jakobs udstyr og processen med billederne\n\nPhotoPills-appen til at planlægge sin astrofoto-lokation\n\nDer findes mange startrackere – vi linker til test af en god håndfuld her\n\n📷 Og så kan du her se billederne fra de steder vi besøgte på Falster – som Jakob altså var ude at tage ved en senere lejlighed\n\nNYHEDER\nPerfekt kugleformet kilonova-eksplosion\n\nDer er færre klumper i Universet end vi troede?\n\nNanoflares – opdaget af Parker Solar Probe\n\nBlue Origin's Alchemist-projekt – solceller af Måneregolith","content_html":"I denne episode af RumSnak lægger vi hovedet tilbage, løfter blikket og kigger ud på stjernerne – det skal nemlig handle om stjernebilleder.
\n\nMen det er altså ikke fordi vi pludselig er blevet en astrologi-podcast! Det handler meget mere bogstaveligt om at tage billeder af stjerner, eller astrofotos, som vi også kalder det.
\n\nRumSnak har været på tur nede på Falster en mørk aften for at møde Jakob Andersen fra Clearsky Astrofoto og høre meget mere om hvad der skal til for at lave et godt billede af stjernehimmelen.
\n\nI rumnyhederne fortæller vi blandt andet om kilonovaer og nyt fra Parker Solar Probe.
\n\nLINKS
\n🎤 Køb billet til RumSnak LIVE på SDU den 16. marts
Jakobs firma Clearsky Astrofoto
\n\n\n\nMere om Jakobs udstyr og processen med billederne
\n\nPhotoPills-appen til at planlægge sin astrofoto-lokation
\n\nDer findes mange startrackere – vi linker til test af en god håndfuld her
\n\n\n\nNYHEDER
\nPerfekt kugleformet kilonova-eksplosion
Der er færre klumper i Universet end vi troede?
\n\nNanoflares – opdaget af Parker Solar Probe
\n\nBlue Origin's Alchemist-projekt – solceller af Måneregolith
","summary":"RumSnak har været på tur nede på Falster en mørk aften for at møde Jakob Andersen fra Clearsky Astrofoto og høre meget mere om hvad der skal til for at lave et godt billede af stjernehimmelen.","date_published":"2023-02-27T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/65070a14-31c9-4ac4-977e-b226481156dc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":62653824,"duration_in_seconds":3911}]},{"id":"6b731a19-b836-4c38-bac8-3f266828daa2","title":"Episode 66: Minifigurer på Månefærd – LEGO, rumfart og undervisning","url":"https://rumsnak.fireside.fm/66","content_text":"Da Orion-kapslen som en del af Artemis 1-missionen i slutningen af 2022 tog en tur rundt om Månen, var fartøjet ubemandet. Og så dog alligevel ikke helt...for med ombord var også to LEGO minifigurer fra undervisnings-serien Build to Launch.\n\nI denne episode af RumSnak besøger vi LEGO for at møde model design manager Pelle Normann Brix, der fortæller meget mere om de to minifigurer, om Build to Launch og om flere af firmaets rum-relaterede undervisnings-aktiviteter.\n\nTina bliver også udfordret til at bygge og programmere et lille køretøj, som kan transportere en raket fra garagen ud til affyringsrampen 🚀\n\nLyt med, når RumSnak tager på tur til LEGO Campus i Billund.\n\n👉 PS. Denne gang kan det måske være en god idé at lytte episoden HELT til slut!\n\nLINKS\n\nNYHEDER:\nDer er mindre i Mælkevejen end vi troede\n\nKvadratkilometer-stort radioteleskop på vej\n\nLEGO:\nLEGO Build to Launch\n\n[Pressemeddelelse om minifigurernes Artemis-tur](https://www.lego.com/en-us/aboutus/news/2021/november/minifigures-launch-into-space\n\nLEGO Learning System\n\nDa RumSnak byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation over hele TO bonus-episoder – episode 18 og episode 19","content_html":"Da Orion-kapslen som en del af Artemis 1-missionen i slutningen af 2022 tog en tur rundt om Månen, var fartøjet ubemandet. Og så dog alligevel ikke helt...for med ombord var også to LEGO minifigurer fra undervisnings-serien Build to Launch.
\n\nI denne episode af RumSnak besøger vi LEGO for at møde model design manager Pelle Normann Brix, der fortæller meget mere om de to minifigurer, om Build to Launch og om flere af firmaets rum-relaterede undervisnings-aktiviteter.
\n\nTina bliver også udfordret til at bygge og programmere et lille køretøj, som kan transportere en raket fra garagen ud til affyringsrampen 🚀
\n\nLyt med, når RumSnak tager på tur til LEGO Campus i Billund.
\n\n👉 PS. Denne gang kan det måske være en god idé at lytte episoden HELT til slut!
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER:
\nDer er mindre i Mælkevejen end vi troede
Kvadratkilometer-stort radioteleskop på vej
\n\nLEGO:
\nLEGO Build to Launch
[Pressemeddelelse om minifigurernes Artemis-tur](https://www.lego.com/en-us/aboutus/news/2021/november/minifigures-launch-into-space
\n\n\n\nDa RumSnak byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation over hele TO bonus-episoder – episode 18 og episode 19
","summary":"RumSnak besøger LEGO i Billund for at høre om de to minifigurer der var med ombord på Artemis, og for at høre mere om firmaets rum-relaterede undervisnings-aktiviteter.","date_published":"2023-02-13T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/6b731a19-b836-4c38-bac8-3f266828daa2.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":50663040,"duration_in_seconds":3162}]},{"id":"83ac514d-c575-47f6-8b7f-9d73dddd548a","title":"Episode 65: Satellitter og sexaber – opsamling på vinterens små og store rumnyheder","url":"https://rumsnak.fireside.fm/65","content_text":"Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde.\n\nMen uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år.\n\nSå derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.\n\nDerfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.\n\nOg det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag.\n\nVelkommen tilbage og god fornøjelse! 🚀\n\nPS. HUSK at vi optager vores første live-podcast i 2023 torsdag den 16. marts på SDU i Odense. Læs mere og køb billetter her 🎙️\n\nLINKS\n\nArtemis 1 blev endelig en succes \n\nKina vil også være med\n\nRum-mannequiner vel hjemme igen\n\nKinesiske sex-aber\n\nBritisk parastronaut \n\nSvenske opsendelser fra polarcirklen\n\nEngelsk raketfiasko\n\nPerseverance sample tube\n\nMere om Perseverance-samples\n\nAndreas' ti forsøg på ISS\n\nBONUS\nNASA-planer for 2023\n\nESAs 2023-planer\n\nFlere coole rumting i '23\n\nKevin Kelleys 12 antagelser om liv i Universet\n\nAsteroid Impact Simulator 🔥\n\nHvis du har et spørgsmål eller en kommentar til redaktionen, så kan du skrive på vores sociale medier eller sende en mail til info@rumsnak.dk","content_html":"Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde.
\n\nMen uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år.
\n\nSå derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.
\n\nDerfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.
\n\nOg det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag.
\n\nVelkommen tilbage og god fornøjelse! 🚀
\n\nPS. HUSK at vi optager vores første live-podcast i 2023 torsdag den 16. marts på SDU i Odense. Læs mere og køb billetter her 🎙️
\n\nLINKS
\n\nArtemis 1 blev endelig en succes
\n\n\n\nRum-mannequiner vel hjemme igen
\n\n\n\n\n\nSvenske opsendelser fra polarcirklen
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nBONUS
\nNASA-planer for 2023
Kevin Kelleys 12 antagelser om liv i Universet
\n\n\n\nHvis du har et spørgsmål eller en kommentar til redaktionen, så kan du skrive på vores sociale medier eller sende en mail til info@rumsnak.dk
","summary":"Vi tyvstarter sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid. Det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag. Velkommen tilbage!","date_published":"2023-02-06T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/83ac514d-c575-47f6-8b7f-9d73dddd548a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":38295552,"duration_in_seconds":2389}]},{"id":"51e5318b-d0f1-4748-a0b8-ab2e050abb5e","title":"RumSnak Special: Arven fra Tycho – og hvad han ikke selv vidste om supernovaer","url":"https://rumsnak.fireside.fm/tycho5","content_text":"Da Tycho Brahe efterhånden blev mere og mere etableret som en af Danmarks fremmeste naturvidenskabelige personligheder tiltrak han sig også masser af yngre astronomer og matematikere.\n\nMen Tycho Brahes indflydelse var ikke begrænset til de danske elever og ansatte der hjalp ham med observationerne på Stjerneborg. Den danske astronom var også blevet lidt af et navn også uden for Danmarks grænser, og han tiltrak mange udenlandske astronomer eller astronomer in spe.\n\nSenere blev han også en stor indflydelse på en anden af dansk astronomis superstjerner, nemlig Ole Rømer.\n\nImidlertid må vi også notere os, at Tycho selv jo aldrig blev klar over at hans 'nye stjerne' i virkeligheden var en supernova – den viden kom nemlig først langt senere, med nye instrumenter og bedre data, og en ny erkendelse af vores univers.\n\nDet fortæller museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet i denne femte og sidste episode af RumSnak Special om Tycho Brahe.\n\nLINKS\n\nKroppedal Museum\n\nLongomontanus\n\nOle Rømer\n\nDansk astronomi efter Tycho Brahe – artikel af Erik Høg (pdf)\n\nSupernovaer – hos lex.dk\n\nDen tunge Wikipedia-artikel om supernovaer, på engelsk","content_html":"Da Tycho Brahe efterhånden blev mere og mere etableret som en af Danmarks fremmeste naturvidenskabelige personligheder tiltrak han sig også masser af yngre astronomer og matematikere.
\n\nMen Tycho Brahes indflydelse var ikke begrænset til de danske elever og ansatte der hjalp ham med observationerne på Stjerneborg. Den danske astronom var også blevet lidt af et navn også uden for Danmarks grænser, og han tiltrak mange udenlandske astronomer eller astronomer in spe.
\n\nSenere blev han også en stor indflydelse på en anden af dansk astronomis superstjerner, nemlig Ole Rømer.
\n\nImidlertid må vi også notere os, at Tycho selv jo aldrig blev klar over at hans 'nye stjerne' i virkeligheden var en supernova – den viden kom nemlig først langt senere, med nye instrumenter og bedre data, og en ny erkendelse af vores univers.
\n\nDet fortæller museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet i denne femte og sidste episode af RumSnak Special om Tycho Brahe.
\n\nLINKS
\n\n\n\n\n\n\n\nDansk astronomi efter Tycho Brahe – artikel af Erik Høg (pdf)
\n\n\n\nDen tunge Wikipedia-artikel om supernovaer, på engelsk
","summary":"I denne episode ser vi på Tycho Brahes arvtagere, der i årene og århundrederne efter hans liv løftede både instrumenter, teorier og datasamling til en niveau som Tycho kun kunne have drømt om, og vi ser også på den forskning i supernovaer, som han aldrig selv fik mulighed for at blive en del af.","date_published":"2022-12-19T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/51e5318b-d0f1-4748-a0b8-ab2e050abb5e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39337728,"duration_in_seconds":2454}]},{"id":"441f5dbb-20a2-45d4-b3cb-a1404f291aad","title":"RumSnak Special: Sfærernes dans – det tychoniske verdensbillede","url":"https://rumsnak.fireside.fm/tycho4","content_text":"I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers.\n\nI midten af 1500-tallet, få år før Tycho Brahes fødsel, omkalfatrede Kopernikus universet som man forstod det dengang, ved at sætte Solen i stedet for Jorden i centrum for vores verden.\n\nTycho Brahe var dog ikke sådan lige at overbevise. Han udlagde sit eget verdensbillede i det såkaldte tychoniske system og brugte sine egne observationer til at forklare det – omend han nok var mindst lige så påvirket af samtidens religiøse dogmer som af sine egne data.\n\nVi har talt med professor emeritus og videnskabshistoriker Helge Kragh fra Københavns Universitet og med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet.\n\nLINKS\n\"Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle\" – glimrende artikel fra \"Naturvidenskaben genfortalt\"\n\nLex: Verdensbillede\n\nFra videnskab.dk – spørgsmål om vores kosmos, som vi stadig mangler svar på","content_html":"I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers.
\n\nI midten af 1500-tallet, få år før Tycho Brahes fødsel, omkalfatrede Kopernikus universet som man forstod det dengang, ved at sætte Solen i stedet for Jorden i centrum for vores verden.
\n\nTycho Brahe var dog ikke sådan lige at overbevise. Han udlagde sit eget verdensbillede i det såkaldte tychoniske system og brugte sine egne observationer til at forklare det – omend han nok var mindst lige så påvirket af samtidens religiøse dogmer som af sine egne data.
\n\nVi har talt med professor emeritus og videnskabshistoriker Helge Kragh fra Københavns Universitet og med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet.
\n\nLINKS
\n"Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle" – glimrende artikel fra "Naturvidenskaben genfortalt"
Fra videnskab.dk – spørgsmål om vores kosmos, som vi stadig mangler svar på
","summary":"I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers - og skal selvfølgelig også høre om Tycho Brahes egen udlægning af verdens opbygning.","date_published":"2022-12-12T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/441f5dbb-20a2-45d4-b3cb-a1404f291aad.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39641088,"duration_in_seconds":2473}]},{"id":"91f03245-fed4-4992-813e-c5afbf33a58c","title":"RumSnak Special: Tycho Brahes omhyggelige observationer revolutionerede videnskaben","url":"https://rumsnak.fireside.fm/tycho3","content_text":"Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed.\n\nVi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede.\n\nHan betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer.\n\nUdover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man.\n\nLINKS\n\nTycho Brahe-museet på Hven\n\nErik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer\n\nErik Høg-artikel om astrometriens udvikling\n\nHipparcos-satellitten\n\nGaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument","content_html":"Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed.
\n\nVi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede.
\n\nHan betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer.
\n\nUdover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man.
\n\nLINKS
\n\n\n\nErik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer
\n\nErik Høg-artikel om astrometriens udvikling
\n\n\n\nGaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument
","summary":"Denne gang ser vi nærmere på Tycho Brahe som videnskabsmand og især på den gren af astronomien, som hedder astrometri. Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede.","date_published":"2022-12-05T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/91f03245-fed4-4992-813e-c5afbf33a58c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":47962752,"duration_in_seconds":2993}]},{"id":"60963d33-9d1b-4a2c-9c75-fbc7b230adaf","title":"RumSnak Special: \"Det største under siden verdens skabelse\" ","url":"https://rumsnak.fireside.fm/tycho2","content_text":"Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.\n\n“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.\n\nI dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.\n\nI denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.\n\nDet gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.\n\nDe har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk \"De Nova Stella\", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den \"nye stjerne\".\n\nLINKS\n\nEn scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet\n\nDen nye danske oversættelse af Tychos værk\n\nHvad er en supernova?\n\nHør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem","content_html":"Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.
\n\n“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.
\n\nI dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.
\n\nI denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.
\n\nDet gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
\n\nDe har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne".
\n\nLINKS
\n\n\n\nDen nye danske oversættelse af Tychos værk
\n\n\n\nHør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem
","summary":"Den 11. november 1572 så Tycho Brahe noget der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. I dag ved vi dog, at Tycho Brahes Stella Nova ikke var en ny stjerne, men en supernova – en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.","date_published":"2022-11-28T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/60963d33-9d1b-4a2c-9c75-fbc7b230adaf.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39484416,"duration_in_seconds":2463}]},{"id":"381c74ca-c247-43b0-a12b-c1d7743d54cc","title":"RumSnak Special: Tycho Brahe – fra adelsmand til astronom","url":"https://rumsnak.fireside.fm/tycho1","content_text":"I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova.\n\nThyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag.\n\nVi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år.\n\nLINKS\n\nOm Tycho Brahe og hans liv\n\nUranienborg på Hven\n\nTycho Brahe-museet på Hven","content_html":"I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova.
\n\nThyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag.
\n\nVi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år.
\n\nLINKS
\n\n\n\n\n\n","summary":"Tycho Brahe var født som adelsmand, men udviklede tidligt en interesse for videnskab og især astronomi. Det var ikke nødvendigvis velset i renæssancens Danmark, men Tycho fik – i hvert fald i nogle år – kolossal succes med sit stjernekiggeri.","date_published":"2022-11-21T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/381c74ca-c247-43b0-a12b-c1d7743d54cc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":50995968,"duration_in_seconds":3183}]},{"id":"764f5fd8-0874-40ee-b903-fbc508c33143","title":"Episode 64: Tycho Brahe og Stella Nova – stjernen der var en supernova","url":"https://rumsnak.fireside.fm/64","content_text":"Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum.\n\nDenne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den \"nye stjerne\", der ikke var en ny stjerne, men en supernova.\n\nVi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer:\n\nRasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet.\n\nNB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel...\n\nGod fornøjelse! 🌟🚀\n\nPS. Vi afslører også en lille bonus her i podcastfeedet til sidst i episoden!\n\nLINKS\n\nOm Tycho Brahe\n\nHvad er supernovaer?\n\nWikipedia på engelsk om supernova-observationer\n\nRøntgenstråling og -teleskoper","content_html":"Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum.
\n\nDenne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova.
\n\nVi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer:
\n\nRasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet.
\n\nNB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel...
\n\nGod fornøjelse! 🌟🚀
\n\nPS. Vi afslører også en lille bonus her i podcastfeedet til sidst i episoden!
\n\nLINKS
\n\n\n\n\n\nWikipedia på engelsk om supernova-observationer
\n\nRøntgenstråling og -teleskoper
","summary":"Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse. Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den \"nye stjerne\", der ikke var en ny stjerne, men en supernova. Vi fortæller om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer.","date_published":"2022-11-14T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/764f5fd8-0874-40ee-b903-fbc508c33143.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":51154560,"duration_in_seconds":3193}]},{"id":"247e31f8-2b20-4b60-bbb9-f9dd6beb48a9","title":"Episode 63: Pas på krateret! Sådan laver man præcise kort over Månen","url":"https://rumsnak.fireside.fm/63","content_text":"I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen.\n\nMan kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring.\n\nSådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave.\n\nNu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft.\n\nDet fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet.\n\nUdover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nDART-missionen var en endnu større succes end man troede\n\nTest-model af Ariane 6 står på rampen (men skal først fyres af næste vinter)\n\nHør også vores Force-besøg i RumSnak ep 22\n\nVi krydser fingre for opsendelse af SLS og Artemis-1 den 14. november 🤞\n\nTunge grundstoffer i exoplaneters atmosfære\n\nSyv tons skrot på Mars\n\nBONUS\n\nLyden af Jordens magnetfelt\n\nVerdens største digitalkamera\n\nSådan farvelægges de vilde billeder fra universet\n\nEt helt univers i Minecraft\n\nESA-shopping i Rom\n\nRumSnak LIVE om Tycho Brahe og supernovaer – kom og vær med i Rundetårn\n\nEMNE\n\nIris Fernandes\n\nIris og Klaus Mosegaards artikel om bedre Månekort\n\nNASAs topografiske Månekort\n\nNASAs Lunar Reconnaissance Orbiter\n\nOverfladekort fra Solsystemet\n\nExoplaneters overflader\n\nESAs GENESIS-projekt, som kan give præcise højdemålinger fra Jorden","content_html":"I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen.
\n\nMan kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring.
\n\nSådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave.
\n\nNu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft.
\n\nDet fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet.
\n\nUdover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\nDART-missionen var en endnu større succes end man troede
\n\nTest-model af Ariane 6 står på rampen (men skal først fyres af næste vinter)
\n\nHør også vores Force-besøg i RumSnak ep 22
\n\nVi krydser fingre for opsendelse af SLS og Artemis-1 den 14. november 🤞
\n\nTunge grundstoffer i exoplaneters atmosfære
\n\n\n\nBONUS
\n\n\n\n\n\nSådan farvelægges de vilde billeder fra universet
\n\n\n\n\n\nRumSnak LIVE om Tycho Brahe og supernovaer – kom og vær med i Rundetårn
\n\nEMNE
\n\n\n\nIris og Klaus Mosegaards artikel om bedre Månekort
\n\n\n\nNASAs Lunar Reconnaissance Orbiter
\n\n\n\n\n\nESAs GENESIS-projekt, som kan give præcise højdemålinger fra Jorden
","summary":"Hvis man gerne vil lande på Månen eller sende en rover ud på tur, så er det nødvendigt med gode og præcise 3D-kort over Månens overflade. En ny metode kombinerer fotos og lasermålinger til bedre kort, og bruger samtidig meget mindre computerkraft.","date_published":"2022-10-31T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/247e31f8-2b20-4b60-bbb9-f9dd6beb48a9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42913920,"duration_in_seconds":2678}]},{"id":"b64de847-2655-432a-bcd5-5158078b2b66","title":"Episode 62: RumDanmark anno 2022 – forskning, teknologi og forretning","url":"https://rumsnak.fireside.fm/62","content_text":"Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival.\n\nVi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022.\n\nRumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.”\n\nHertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder.\n\nDerfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark.\n\nDe tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri.\n\nOptagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med \"kun\" at blive optaget til podcasten.\n\nDet var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende \"bare\" at lytte til 🚀\n\nLINKS\n\nSe \"LIVE\" video fra vores optagelse – med alt det praktisk bag kulissen 😄\n\nVidenskab: Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet\n\nTeknik/teknologi: Henning Skriver, DTU Space\n\nSamfund/business: Richard B. Larsen, Dansk Industri","content_html":"Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival.
\n\nVi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022.
\n\nRumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.”
\n\nHertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder.
\n\nDerfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark.
\n\nDe tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri.
\n\nOptagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med "kun" at blive optaget til podcasten.
\n\nDet var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende "bare" at lytte til 🚀
\n\nLINKS
\n\nSe "LIVE" video fra vores optagelse – med alt det praktisk bag kulissen 😄
\n\nVidenskab: Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet
\n\nTeknik/teknologi: Henning Skriver, DTU Space
\n\nSamfund/business: Richard B. Larsen, Dansk Industri
","summary":"RumSnak fejrer 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 (og årets udgave af den globale Space Week-festival), ved at tage temperaturen på RumDanmark 2022, indenfor både forskning, teknologi og forretning.","date_published":"2022-10-17T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/b64de847-2655-432a-bcd5-5158078b2b66.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":67820160,"duration_in_seconds":4234}]},{"id":"7ba68fba-e8f3-40b4-9248-7ac398992eae","title":"Episode 61: Sorte huller på springtur gennem galaksen","url":"https://rumsnak.fireside.fm/61","content_text":"Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd.\n\nAstronomer mener ganske vist, at der kan være så mange som 100 millioner sorte huller, som flyver frit rundt i Mælkevejen, men siden sorte huller ikke udsender lys, er de ekstremt vanskelige at opdage.\n\nNu har astronomer imidlertid fundet det første sorte hul af denne type, ved hjælp af tyngdelinser, Hubble Space Telescope og det danske 1,54 meter-teleskop på La Silla i Chile.\n\nVi har talt med Uffe Gråe Jørgensen og Michael Ingemann Andersen fra Niels Bohr Institutet, der begge har været involveret i opdagelsen af det sorte hul.\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nNASAs DART-mission rammer asteroide – som planlagt!\n\nLæs mere om DART-missionen\n\nOpfølgningen på DART hedder HERA og har dansk deltagelse\n\nArtemis-1 udskydes på ubestemt tid\n\nLEGO-model af Mandalorian-rumskibet Razor Crest\n\nTwitter-tråden om navngivning af Uranus-mission\n\nSORTE HULLER\n\nNBI-pressemeddelsen om opdagelsen af det fritflyvende sorte hul\n\nRumSnak ep 3 om sorte huller\n\nRumSnak ep 43 om sorte huller i pardans","content_html":"Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd.
\n\nAstronomer mener ganske vist, at der kan være så mange som 100 millioner sorte huller, som flyver frit rundt i Mælkevejen, men siden sorte huller ikke udsender lys, er de ekstremt vanskelige at opdage.
\n\nNu har astronomer imidlertid fundet det første sorte hul af denne type, ved hjælp af tyngdelinser, Hubble Space Telescope og det danske 1,54 meter-teleskop på La Silla i Chile.
\n\nVi har talt med Uffe Gråe Jørgensen og Michael Ingemann Andersen fra Niels Bohr Institutet, der begge har været involveret i opdagelsen af det sorte hul.
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\nNASAs DART-mission rammer asteroide – som planlagt!
\n\n\n\nOpfølgningen på DART hedder HERA og har dansk deltagelse
\n\nArtemis-1 udskydes på ubestemt tid
\n\nLEGO-model af Mandalorian-rumskibet Razor Crest
\n\nTwitter-tråden om navngivning af Uranus-mission
\n\nSORTE HULLER
\n\nNBI-pressemeddelsen om opdagelsen af det fritflyvende sorte hul
\n\n\n\nRumSnak ep 43 om sorte huller i pardans
","summary":"Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd.","date_published":"2022-10-03T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/7ba68fba-e8f3-40b4-9248-7ac398992eae.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40737024,"duration_in_seconds":2541}]},{"id":"8eda4db6-b962-4f08-8018-d318faee89ac","title":"Episode 60: Dansk hjælp: Ingen Månemissioner uden grundige tests","url":"https://rumsnak.fireside.fm/60","content_text":"\"Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen,\" siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.\n\nRovsing leverer testudstyr til den aktuelle Artemis-mission, nærmere bestemt til det såkaldte European Service Module (ESM), som skal sørge for helt nødvendige forsyninger til rumkapslen – strøm, ilt, fremdrift og så videre.\n\nDet er altså ikke udstyr som skal med i rummet, men helt nødvendigt grej til at teste det som skal.\n\nUdover at fortælle om testprocedurerne løfter Hjalti også sløret for hvor komplekst og nogle gange bureaukratisk og tidskrævende det kan være, at arbejde som en del af sådan et stort projekt.\n\nI nyhederne fortæller vi blandt andet om gamle galakser og bæredygtighed i rumbranchen – og om et tosset feriecenter i Dubai – og så ser vi på om rumraketten i Tintin-albummene egentlig er helt realistisk?\n\nHUSK også, at der stadig er mulighed for at hjælpe os med at give din mening til kende i vores spørgeskema-undersøgelse (link nedenfor).\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nFarvel, Frank Drake\n\nDrakes Equation\n\nStarlink får (forhåbentlig) ikke brug for alle 40.000 satellitter\n\nHvad er et 'launch window' egentlig?\n\nCosmic Dawn-artikel om \"for store\" gamle galakser\n\nSkotsk bæredygtighed i rumbranchen\n\nMoon Resort i Dubai\n\n👉 Vær med i vores lytterundersøgelse!\n\nTEST-UDSTYR\n\nRovsing\n\nEuropean Service Module\n\nOrion Service Module kit\n\nArtemis-missionen","content_html":""Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen," siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.
\n\nRovsing leverer testudstyr til den aktuelle Artemis-mission, nærmere bestemt til det såkaldte European Service Module (ESM), som skal sørge for helt nødvendige forsyninger til rumkapslen – strøm, ilt, fremdrift og så videre.
\n\nDet er altså ikke udstyr som skal med i rummet, men helt nødvendigt grej til at teste det som skal.
\n\nUdover at fortælle om testprocedurerne løfter Hjalti også sløret for hvor komplekst og nogle gange bureaukratisk og tidskrævende det kan være, at arbejde som en del af sådan et stort projekt.
\n\nI nyhederne fortæller vi blandt andet om gamle galakser og bæredygtighed i rumbranchen – og om et tosset feriecenter i Dubai – og så ser vi på om rumraketten i Tintin-albummene egentlig er helt realistisk?
\n\nHUSK også, at der stadig er mulighed for at hjælpe os med at give din mening til kende i vores spørgeskema-undersøgelse (link nedenfor).
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\n\n\n\n\nStarlink får (forhåbentlig) ikke brug for alle 40.000 satellitter
\n\nHvad er et 'launch window' egentlig?
\n\nCosmic Dawn-artikel om "for store" gamle galakser
\n\nSkotsk bæredygtighed i rumbranchen
\n\n\n\n👉 Vær med i vores lytterundersøgelse!
\n\nTEST-UDSTYR
\n\n\n\n\n\n\n\n","summary":"Testudstyr til rummissioner er ikke lige så sexet som raketter og astronautmoduler – men det er bydende nødvendigt at alting bliver testet grundigt inden affyring. RumSnak taler med Rovsing-direktør Hjalti Thorvardarson om instrument-test.","date_published":"2022-09-19T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/8eda4db6-b962-4f08-8018-d318faee89ac.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43098240,"duration_in_seconds":2689}]},{"id":"9ad17431-68cd-488a-921c-541795bc21ba","title":"Episode 59: Gigantiske gammaglimt kan give ny viden om det tidlige univers","url":"https://rumsnak.fireside.fm/59","content_text":"I denne udgave af RumSnak ser vi nærmere på gammaglimt og radioglimt, nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender i Universet.\n\nBegge fænomener er faktisk relativt nye for forskerne. Gamma Ray Bursts (GRB) blev første gang observeret i 60'erne, da man ledte efter afslørende tegn på sovjetiske atomprøvesprængninger, mens Fast Radio Bursts (FRB) først blev registreret i 2007.\n\nMan er sådan nogenlunde sikker på at GRB'erne stammer fra kollapsende kæmpestjerner og neutronstjerne der smadrer ind i hinanden, mens de hurtige radioglimt, FRB'erne, stadig er mere mystiske.\n\nDet fortæller post.doc Kasper Heintz fra Cosmic Dawn Center på NBI.\n\nUdover glimtene fortæller vi også om både NASA-raketter og gær(!) i de korte nyheder.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nPS. Du må meget gerne hjælpe os med at give feedback i vores spørgeskema-undersøgelse her i september. På forhånd mange tak! \n\nLINKS\n\nNYHEDER:\n\nTre-stjernesystem \n\nKinesisk rumgær\n\nJupiterbilleder fra James Webb\n\nIlt-produktion på Mars\n\nDerfor måtte man udskyde opsendelsen – problemer med det kolde brændstof\n\nOm SLS/Artemis i Economist-podcast\n\nKritik af gamle raketter i SLS\n\nESA solar power-studie\n\nGAMMAGLIMT OG RADIOGLIMT:\n\nKasper Heintz, Cosmic Dawn Center\n\nGod baggrund om gammaglimt hos Wikipedia\n\nOg ditto om Fast Radio Bursts","content_html":"I denne udgave af RumSnak ser vi nærmere på gammaglimt og radioglimt, nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender i Universet.
\n\nBegge fænomener er faktisk relativt nye for forskerne. Gamma Ray Bursts (GRB) blev første gang observeret i 60'erne, da man ledte efter afslørende tegn på sovjetiske atomprøvesprængninger, mens Fast Radio Bursts (FRB) først blev registreret i 2007.
\n\nMan er sådan nogenlunde sikker på at GRB'erne stammer fra kollapsende kæmpestjerner og neutronstjerne der smadrer ind i hinanden, mens de hurtige radioglimt, FRB'erne, stadig er mere mystiske.
\n\nDet fortæller post.doc Kasper Heintz fra Cosmic Dawn Center på NBI.
\n\nUdover glimtene fortæller vi også om både NASA-raketter og gær(!) i de korte nyheder.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nPS. Du må meget gerne hjælpe os med at give feedback i vores spørgeskema-undersøgelse her i september. På forhånd mange tak!
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER:
\n\n\n\n\n\nJupiterbilleder fra James Webb
\n\n\n\nDerfor måtte man udskyde opsendelsen – problemer med det kolde brændstof
\n\nOm SLS/Artemis i Economist-podcast
\n\nKritik af gamle raketter i SLS
\n\n\n\nGAMMAGLIMT OG RADIOGLIMT:
\n\nKasper Heintz, Cosmic Dawn Center
\n\nGod baggrund om gammaglimt hos Wikipedia
\n\n","summary":"Vi ser nærmere på nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender, nemlig gammaglimt og deres kusiner, de hurtige radioglimt.\r\nGammaglimtene kan på få sekunder udsende lige så meget energi som vores egen sol udsender over hele sin levetid på 10 milliarder år.","date_published":"2022-09-05T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/9ad17431-68cd-488a-921c-541795bc21ba.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43296768,"duration_in_seconds":2701}]},{"id":"d12f1a20-1626-4cb8-a700-61117bf4d0bc","title":"Episode 58: Lille rumfartøj skal gøre os klogere på mørk energi","url":"https://rumsnak.fireside.fm/58","content_text":"Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som \"trækker alting sammen.\"\n\nI stedet er der faktisk et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det \"et eller andet\" har vi døbt 'mørk energi'.\n\nVi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring.\n\nEn ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde.\n\nVi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid.\n\nUdover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER:\nBetelgeuse blæste en kolossal sky ud i 2019\n\nArtemis 1 er planlagt til 29. august. Foreløbig er det go for launch\n\nBio-eksperimenter på Artemis udforsker strålingen i rummet – både med gærceller og med to mannequiner \n\nUSAs offentlige støtte til Starlink er trukket tilbage\n\nNaturvidenskaben genfortalt – fantastisk videnskabsjournalistik, også om mørk energi og universets endeligt\n\nVidenskab.dk om Andreas Mogensens kommende mission\n\nOg vi linker også skamløst til Tinas nye bog om Mars 😄\n\nMØRK ENERGI:\n\nGod introduktion til mørk energi på dansk\n\nESAs Euclid-sider\n\nAllan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space","content_html":"Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som "trækker alting sammen."
\n\nI stedet er der faktisk et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det "et eller andet" har vi døbt 'mørk energi'.
\n\nVi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring.
\n\nEn ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde.
\n\nVi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid.
\n\nUdover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER:
\nBetelgeuse blæste en kolossal sky ud i 2019
Artemis 1 er planlagt til 29. august. Foreløbig er det go for launch
\n\nBio-eksperimenter på Artemis udforsker strålingen i rummet – både med gærceller og med to mannequiner
\n\nUSAs offentlige støtte til Starlink er trukket tilbage
\n\n\n\nVidenskab.dk om Andreas Mogensens kommende mission
\n\nOg vi linker også skamløst til Tinas nye bog om Mars 😄
\n\nMØRK ENERGI:
\n\nGod introduktion til mørk energi på dansk
\n\n\n\n","summary":"Universet udvider sig stadig hurtigere, og det skyldes – tror vi – et mystisk fænomen, vi kalder 'mørk energi'. Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi egentlig er, men nu skal en ny ESA-mission ved navn Euclid gøre os klogere.","date_published":"2022-08-22T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/d12f1a20-1626-4cb8-a700-61117bf4d0bc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":45963648,"duration_in_seconds":2868}]},{"id":"700fb7c2-d88b-4e36-8879-824ac1c9e016","title":"Episode 57: Analyse af atmosfæren gør os klogere på fjerne kæmpeplaneter","url":"https://rumsnak.fireside.fm/57","content_text":"Det er ikke mange år siden vi teknologisk var helt ude af stand til at observere exoplaneter – planeter om fremmede stjerner. Men i takt med at vores instrumenter og analysemetoder er blevet bedre har vi efterhånden katalogiseret oppe omkring 5000 af slagsen.\n\nNogle af dem er jordlignende klippeplaneter, andre er dem vi kalder Hot Jupiters – varme gaskæmper. Der vil næppe nogensinde kunne eksistere liv på den slags planeter, men ikke desto mindre kan de lære os en masse om planetdannelse og andre solsystemer.\n\nOg nu er vores instrumenter og metoder blevet så gode, at vi ikke bare kan opdage exoplaneterne, vi kan også \"zoome så meget ind\" at vi kan analysere deres atmosfære, og dét kan blive en kilde til endnu mere viden om vores fjerne fætre.\n\nI denne RumSnak taler vi med Alexander Rathcke, der inden sommer forsvarede sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med de store, varme Jupiter-lignende exoplaneter.\n\nVelkommen til RumSnak sæson 7 🚀\n\nLINKS\nDe første billeder fra JWST\n\nNye billeder fra JWST\n\nKina-raket ramler ned over Borneo\n\nTrækker Rusland sig ud af Den Internationale Rumstation?\n\nAlexander Rathcke\n\nAlexanders artikel om WASP 79b\n\nRumSnak ep 8 om exoplaneter","content_html":"Det er ikke mange år siden vi teknologisk var helt ude af stand til at observere exoplaneter – planeter om fremmede stjerner. Men i takt med at vores instrumenter og analysemetoder er blevet bedre har vi efterhånden katalogiseret oppe omkring 5000 af slagsen.
\n\nNogle af dem er jordlignende klippeplaneter, andre er dem vi kalder Hot Jupiters – varme gaskæmper. Der vil næppe nogensinde kunne eksistere liv på den slags planeter, men ikke desto mindre kan de lære os en masse om planetdannelse og andre solsystemer.
\n\nOg nu er vores instrumenter og metoder blevet så gode, at vi ikke bare kan opdage exoplaneterne, vi kan også "zoome så meget ind" at vi kan analysere deres atmosfære, og dét kan blive en kilde til endnu mere viden om vores fjerne fætre.
\n\nI denne RumSnak taler vi med Alexander Rathcke, der inden sommer forsvarede sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med de store, varme Jupiter-lignende exoplaneter.
\n\nVelkommen til RumSnak sæson 7 🚀
\n\nLINKS
\nDe første billeder fra JWST
Kina-raket ramler ned over Borneo
\n\nTrækker Rusland sig ud af Den Internationale Rumstation?
\n\n\n\nAlexanders artikel om WASP 79b
\n\n","summary":"Det kræver ekstremt fintfølende instrumenter og avanceret databehandling at finde planeter om fjerne stjerner. Men nu er vi blevet så dygtige, at vi også kan analysere exoplaneternes atmosfærer! Vi har talt med Alexander Rathcke, der netop har forsvaret sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med det man kalder Hot Jupiters – store, varme Jupiter-lignende exoplaneter.","date_published":"2022-08-08T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/700fb7c2-d88b-4e36-8879-824ac1c9e016.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40500096,"duration_in_seconds":2527}]},{"id":"595d5396-f567-441b-9a7e-244710ad7450","title":"Episode 56: BONUS: RumSnaks Store RumQuiz","url":"https://rumsnak.fireside.fm/56","content_text":"Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang runder sæson 6 af med manér!\nAnders har længe talt om at han gerne vil være quiz-master, så derfor får I nu…RUMSNAKS STORE RUMQUIZ! 🚀🥳\n\nRumQuizzen består af tre runder med 5 spørgsmål, som man kan svare på derhjemme. Spørgsmålene tager udgangspunkt i denne sæson af RumSnak, og der vil både være rum-spørgsmål og spørgsmål om selve podcasten og redaktionen.\n\nDet kommer til at foregå på den måde, at vi læser spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder. De fleste er multiple choice med 3 svarmuligheder, men der er enkelte variationer.\n\nHvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et svarark der er særligt lavet til quizzen inde på rumsnak.dk.\n\nEfter de tre spørgerunder har vi en lille pause, og så læser vi alle de rigtige svar op – og genopfrisker lidt af baggrunden. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at kigge tilbage i podcastfeedet eller begynde at søge på nettet.\n\nVi håber at rigtig mange af jer vil gætte med 😉\n\nRumSnak vender tilbage i Sæson 7 til august.\n\nHav en rigtig god sommer til vi høres ved igen 😎\n\nLink\nHent svarark til quizzen her","content_html":"Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang runder sæson 6 af med manér!
\nAnders har længe talt om at han gerne vil være quiz-master, så derfor får I nu…RUMSNAKS STORE RUMQUIZ! 🚀🥳
RumQuizzen består af tre runder med 5 spørgsmål, som man kan svare på derhjemme. Spørgsmålene tager udgangspunkt i denne sæson af RumSnak, og der vil både være rum-spørgsmål og spørgsmål om selve podcasten og redaktionen.
\n\nDet kommer til at foregå på den måde, at vi læser spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder. De fleste er multiple choice med 3 svarmuligheder, men der er enkelte variationer.
\n\nHvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et svarark der er særligt lavet til quizzen inde på rumsnak.dk.
\n\nEfter de tre spørgerunder har vi en lille pause, og så læser vi alle de rigtige svar op – og genopfrisker lidt af baggrunden. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at kigge tilbage i podcastfeedet eller begynde at søge på nettet.
\n\nVi håber at rigtig mange af jer vil gætte med 😉
\n\nRumSnak vender tilbage i Sæson 7 til august.
\n\nHav en rigtig god sommer til vi høres ved igen 😎
\n\nLink
\nHent svarark til quizzen her
Solen er vores nærmeste stjerne, og kilden til livet på Jorden. Men selvom Solen i kosmisk forstand ligger lige rundt om hjørnet, gemmer den stadigvæk på mange mysterier, som nye rummissioner skal prøve at hjælpe os med at løse.
\n\nI denne RumSnak LIVE skal vi tale om hvad vi ved om Solen, hvordan vi kan blive klogere på den, og på hvordan man designer missioner til Solen og tager højde for den ekstreme varme man møder, og så kigger vi tilbage på vores forståelse af Solen gennem tiden.
\n\nKom med til liveoptagelse under stjernerne i planetariet på Steno Museet, hvor vi får besøg af tre spændende gæster som giver hver deres indblik i Solen, med udgangspunkt i forskning, teknologi og videnskabshistorie:
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\nSteno Museet
God baggrunds-artikel om Solen
\n\nSol-fakta og masser af billeder hos NASA
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n","summary":"Kom med til RumSnak LIVE på Stenomuseet i Aarhus, hvor vi ser nærmere på Solen i både videnskabshistorisk og forskningsmæssigt perspektiv – fra det aristoteliske verdensbillede til de nyeste sol-observationer med avancerede rumfartøjer.","date_published":"2022-05-16T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/5f8fda09-793d-41f8-9595-b561e5e91590.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":53224704,"duration_in_seconds":3322}]},{"id":"6d97312a-b202-4874-9097-ac5a4de8d02a","title":"Episode 54: 3D-print i rummet – fra mikro-elektronik til Månebaser","url":"https://rumsnak.fireside.fm/54","content_text":"3D-print er sagt meget kort en samlebetegnelse for en række forskellige produktionsprocesser, hvor man skaber en genstand lag for lag, i stedet for at skære den ud af et råmateriale eller sætte den sammen af forskellige dele.\n\n3D-print er på mange måder en materiale- og energibesparende proces, sammenlignet med traditionelle metoder. Det er jo en gevinst i mange sammenhænge, men kan måske have særlig værdi i rumfart og rumforskning. For en af de største begrænsninger ved rumaktiviteter som vi kender dem i dag, er at det er temmelig dyrt at sende ting ud i rummet.\n\nOg her kommer 3D-print så ind, fordi det jo vil være smart, hvis man i stedet for på forhånd at skulle vurdere hvad man får brug for og bestemme hvad man vil have med op, så bare kunne tage et par printere og noget plast og metal med op, og så fremstille lige præcis dét man har brug for, når man har brug for det.\n\nI denne episode af RumSnak ser vi nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og vi har talt med arkitekt Jakob Lange fra BIG, og med Maksym Plakhotnyuk fra Atlant 3D Nanosystems, der holder til på DTU.\n\nBIG laver blandt andet for tiden en prototype til Mars-habitat, der foreløbig står i Texas og skal bruges til forsøg. Atlant 3D Nanosystems arbejder i den helt anden ende, og laver mikroskopiske kredsløb og sensorer med tilsvarende print-teknikker.\n\nHør om 3D-print i denne omgang RumSnak, hvor vi selvfølgelig også har rumnyheder, bonus og masser af baggrund.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\nKøb billet til RumSnak LIVE i Aarhus 11. maj 🌞\n\nFra amerikanerne lyder det, at på ISS arbejder russere og europæiske og amerikanske astronauter sammen i fred og fordragelighed\n\nJWST-instrumenter er kølet til operationel temperatur\n\nAmazons Project Kuiper går op i gear med bookning af 83 launches fra tre selskaber\n\nMånestøv fra Apollo 11, indsamlet af selveste Neil Armstrong, blev solgt på auktion for lige over $500.000\n\nBilleder fra kabinen i den ballon som firmaet Space Perspective vil sende folk op med i 2024\n\nHvad er 3D-print?\n\n3D-print i rummet – et kort overblik\n\nRelativity Space vil bygge raketter med 3D-printere\n\nMars Dune Alpha\n\nBIG-projekt på Månen\n\nAtlant 3D Nanosystems","content_html":"3D-print er sagt meget kort en samlebetegnelse for en række forskellige produktionsprocesser, hvor man skaber en genstand lag for lag, i stedet for at skære den ud af et råmateriale eller sætte den sammen af forskellige dele.
\n\n3D-print er på mange måder en materiale- og energibesparende proces, sammenlignet med traditionelle metoder. Det er jo en gevinst i mange sammenhænge, men kan måske have særlig værdi i rumfart og rumforskning. For en af de største begrænsninger ved rumaktiviteter som vi kender dem i dag, er at det er temmelig dyrt at sende ting ud i rummet.
\n\nOg her kommer 3D-print så ind, fordi det jo vil være smart, hvis man i stedet for på forhånd at skulle vurdere hvad man får brug for og bestemme hvad man vil have med op, så bare kunne tage et par printere og noget plast og metal med op, og så fremstille lige præcis dét man har brug for, når man har brug for det.
\n\nI denne episode af RumSnak ser vi nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og vi har talt med arkitekt Jakob Lange fra BIG, og med Maksym Plakhotnyuk fra Atlant 3D Nanosystems, der holder til på DTU.
\n\nBIG laver blandt andet for tiden en prototype til Mars-habitat, der foreløbig står i Texas og skal bruges til forsøg. Atlant 3D Nanosystems arbejder i den helt anden ende, og laver mikroskopiske kredsløb og sensorer med tilsvarende print-teknikker.
\n\nHør om 3D-print i denne omgang RumSnak, hvor vi selvfølgelig også har rumnyheder, bonus og masser af baggrund.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\nKøb billet til RumSnak LIVE i Aarhus 11. maj 🌞
JWST-instrumenter er kølet til operationel temperatur
\n\nAmazons Project Kuiper går op i gear med bookning af 83 launches fra tre selskaber
\n\n\n\nBilleder fra kabinen i den ballon som firmaet Space Perspective vil sende folk op med i 2024
\n\n\n\n3D-print i rummet – et kort overblik
\n\nRelativity Space vil bygge raketter med 3D-printere
\n\n\n\n\n\n","summary":"RumSnak ser nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og printe alt fra elektronik i mikrostørrelse til hele habitater på Mars.","date_published":"2022-05-02T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/6d97312a-b202-4874-9097-ac5a4de8d02a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":54777216,"duration_in_seconds":3419}]},{"id":"24760b42-ab12-48f7-97a5-609b6d3db33c","title":"Episode 53: Mørkt stof – eller en helt ny naturlov?","url":"https://rumsnak.fireside.fm/53","content_text":"Som vi har fortalt om tidligere her i RumSnak, så består hele 80 procent af universet – så vidt vi ved – af såkaldt 'mørkt stof', altså en eller anden form for partikler, som vi bare ikke kan detektere eller interagere med.\n\nMen det usynlige stof er nødvendigt for at kunne forklare både himmellegemers og galaksers bevægelser, og endda hele universets udvidelse.\n\nAf samme grund ville det jo være kolossalt interessant at kunne observere og måle på mørkt stof, og det bliver der bestemt også arbejdet på – dog indtil videre uden held.\n\nDer findes dog også folk, som arbejder med alternative forklaringer – og en af de mere spekulative går ud på, at der ikke \"mangler stof\" i universet, det er simpelthen vores naturlove, der fungerer anderledes end vi hidtil har troet!\n\nTeorien hedder Modified Newtonion Dynamics, MOND, men har indrømmet nogle vanskeligheder.\n\nIkke desto mindre er det vigtigt at undersøge alternative forklaringsmodeller, fortæller vores gæst, lektor Mads Toudal Frandsen fra Syddans Universitet.\n\nUdover det mørke stof har vi også som sædvanlig samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak – hvor du også denne gang kan deltage i konkurrencen om at vinde 2 billetter til Dansk Arkitektur Center i København, og se udstillingen om rumarkitekterne fra SAGA, der var på mission i Nordgrønland i deres hjemmebyggede habitat.\n\nSkriv til os på Twitter, Facebook eller LinkedIn – eller send en mail til info@RumSnak.dk med dit rumspørgsmål for at deltage i konkurrencen\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER ETC:\n\nKøb billetter til næste RumSnak live om solen – 11. maj på Stenomuseet i Aarhus\n\nRusland truer med at trække sig ud af samarbejde om ISS\n\nAstronauter og kosmonauter vender sikkert tilbage fra næsten et år på ISS\n\nDen første fuldt private mission til ISS\n\nHjernemåler-hjelm skal samle data om astronauter på Axiom-missionen\n\nStort molekyle fundet 444 lysår borte\n\nKan Jorden og Månen bruges til at lede efter tyngdebølger?\n\nPopkunstneren Jeff Koons vil sende skulpturer til Månen\n\nSAGA-udstilling på Dansk Arkitektur Center\n\nMØRKT STOF:\n\nMads Toudal Frandsen, SDU\n\nMørkt stof i RumSnak – i ep 15 og ep 39\n\nModified Newtonian Dynamics – MOND","content_html":"Som vi har fortalt om tidligere her i RumSnak, så består hele 80 procent af universet – så vidt vi ved – af såkaldt 'mørkt stof', altså en eller anden form for partikler, som vi bare ikke kan detektere eller interagere med.
\n\nMen det usynlige stof er nødvendigt for at kunne forklare både himmellegemers og galaksers bevægelser, og endda hele universets udvidelse.
\n\nAf samme grund ville det jo være kolossalt interessant at kunne observere og måle på mørkt stof, og det bliver der bestemt også arbejdet på – dog indtil videre uden held.
\n\nDer findes dog også folk, som arbejder med alternative forklaringer – og en af de mere spekulative går ud på, at der ikke "mangler stof" i universet, det er simpelthen vores naturlove, der fungerer anderledes end vi hidtil har troet!
\n\nTeorien hedder Modified Newtonion Dynamics, MOND, men har indrømmet nogle vanskeligheder.
\n\nIkke desto mindre er det vigtigt at undersøge alternative forklaringsmodeller, fortæller vores gæst, lektor Mads Toudal Frandsen fra Syddans Universitet.
\n\nUdover det mørke stof har vi også som sædvanlig samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak – hvor du også denne gang kan deltage i konkurrencen om at vinde 2 billetter til Dansk Arkitektur Center i København, og se udstillingen om rumarkitekterne fra SAGA, der var på mission i Nordgrønland i deres hjemmebyggede habitat.
\n\nSkriv til os på Twitter, Facebook eller LinkedIn – eller send en mail til info@RumSnak.dk med dit rumspørgsmål for at deltage i konkurrencen
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER ETC:
\n\nKøb billetter til næste RumSnak live om solen – 11. maj på Stenomuseet i Aarhus
\n\nRusland truer med at trække sig ud af samarbejde om ISS
\n\nAstronauter og kosmonauter vender sikkert tilbage fra næsten et år på ISS
\n\nDen første fuldt private mission til ISS
\n\nHjernemåler-hjelm skal samle data om astronauter på Axiom-missionen
\n\nStort molekyle fundet 444 lysår borte
\n\nKan Jorden og Månen bruges til at lede efter tyngdebølger?
\n\nPopkunstneren Jeff Koons vil sende skulpturer til Månen
\n\nSAGA-udstilling på Dansk Arkitektur Center
\n\nMØRKT STOF:
\n\n\n\nMørkt stof i RumSnak – i ep 15 og ep 39
\n\nModified Newtonian Dynamics – MOND
","summary":"Mørkt stof udgør cirka 80 % af vores univers – vi kan bare hverken se det eller røre ved det. Men nogle mener, at mørkt stof slet ikke findes, og at det er vores naturlove der skal gentænkes!","date_published":"2022-04-18T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/24760b42-ab12-48f7-97a5-609b6d3db33c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":49123968,"duration_in_seconds":3066}]},{"id":"40791a40-66e4-4b91-87bc-5354c504bdce","title":"Episode 52: Astro-Andreas blev fejret på rumkonference","url":"https://rumsnak.fireside.fm/52","content_text":"Vi har været til rumkonference på DTU den 24. marts, hvor der både blev annonceret store nyheder, talt om Danmarks deltagelse i den europæiske rumorganisation ESA og vist eksempler på aktuelle, danske rumaktiviteter.\n\nHvis man har fulgt bare en lille smule med, så ved man nok at det blev annonceret at Andreas Mogensen skal på ny mission til Den Internationale Rumstation – og vi fangede Andreas til en kort kommentar.\n\nVi fik også en snak med ESAs generaldirektør Josef Aschbacher om Danmarks forhold til ESA og betydningen af Andreas' nye mission.\n\nDerudover har vi samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nOneWeb har købt transport på SpaceX's raketter efter sanktioner mod Rusland \n\nRussiske kosmonauter tager selfie med ukrainske farver \n\nExoMars-mission udsat på ubestemt tid\n\nJames Webb-billede\n\nNu har vi fundet over 5000 exoplaneter \n\nNASA forudsiger tid og sted for asteroides nedslag\n\nArecibo genåbner sit besøgscenter efter teleskopets kollaps i 2020 \n\nRadiolab-episode om potentielle 'paranauter' – astronauter med handicap\n\nRumkonference 2022\n\nKom med forslag til forsøg på Andreas Mogens kommende mission\n\nESA generaldirektør Josef Aschbacher","content_html":"Vi har været til rumkonference på DTU den 24. marts, hvor der både blev annonceret store nyheder, talt om Danmarks deltagelse i den europæiske rumorganisation ESA og vist eksempler på aktuelle, danske rumaktiviteter.
\n\nHvis man har fulgt bare en lille smule med, så ved man nok at det blev annonceret at Andreas Mogensen skal på ny mission til Den Internationale Rumstation – og vi fangede Andreas til en kort kommentar.
\n\nVi fik også en snak med ESAs generaldirektør Josef Aschbacher om Danmarks forhold til ESA og betydningen af Andreas' nye mission.
\n\nDerudover har vi samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nOneWeb har købt transport på SpaceX's raketter efter sanktioner mod Rusland
\n\nRussiske kosmonauter tager selfie med ukrainske farver
\n\nExoMars-mission udsat på ubestemt tid
\n\n\n\nNu har vi fundet over 5000 exoplaneter
\n\nNASA forudsiger tid og sted for asteroides nedslag
\n\nArecibo genåbner sit besøgscenter efter teleskopets kollaps i 2020
\n\nRadiolab-episode om potentielle 'paranauter' – astronauter med handicap
\n\n\n\nKom med forslag til forsøg på Andreas Mogens kommende mission
\n\nESA generaldirektør Josef Aschbacher
","summary":"RumSnak siger tillykke til Andreas Mogensen med den nye mission til ISS, og følger op på de seneste ugers rumnyheder – om exoplaneter, asteroider og de kedelige konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.","date_published":"2022-04-04T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/40791a40-66e4-4b91-87bc-5354c504bdce.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":45725568,"duration_in_seconds":2853}]},{"id":"79072e66-f543-4345-bac5-1d5bb7e1dab9","title":"Episode 51: Uidentificerede Flyvende Ojekter – besøg fra fremmede verdener?","url":"https://rumsnak.fireside.fm/51","content_text":"I denne særlige RumSnak LIVE ser vi på UFO’er fra tre forskellige vinkler, i selskab med tre eksperter:\n\n\nJakob Stegelmann fortæller om science fiction-UFO'er gennem historien, især på film.\nFrederik Dirks Gottlieb ser på observationer og konspirationsteorier fra hverdagens UFO-historier.\nOg endelig dykker vi med Troels C. Petersen ned i spørgsmålet om, hvorvidt fysikkens love overhovedet tillader os – eller andre – at rejse imellem stjernerne?\n\n\nEpisoden blev optaget foran et spillevende publikum (såvidt vi ved kun personer her fra Jorden) i Empire Bio den 16. marts 2022.\n\nLydkvaliteten er derfor lidt anderledes end du er vant til – men det gør ikke de tre gæster mindre spændende at lytte til 🎧😄🛸\n\nLINKS\nHvad er UFO'er?\nPentagon-rapport fra 2021 om UAP'er (det amerikanske militærs svar på UFO'er) (pdf)\nListe med klassiske UFO'er i science fiction (Wikipedia)\nFrederik Dirk Gottliebs DR-podcast \"Flyvende tallerken\"\nTroels C. Petersen – Niels Bohr Institutet\nRumSnak ep 46 – om liv, også andre steder i universet","content_html":"I denne særlige RumSnak LIVE ser vi på UFO’er fra tre forskellige vinkler, i selskab med tre eksperter:
\n\nEpisoden blev optaget foran et spillevende publikum (såvidt vi ved kun personer her fra Jorden) i Empire Bio den 16. marts 2022.
\n\nLydkvaliteten er derfor lidt anderledes end du er vant til – men det gør ikke de tre gæster mindre spændende at lytte til 🎧😄🛸
\n\nLINKS
\nHvad er UFO'er?
\nPentagon-rapport fra 2021 om UAP'er (det amerikanske militærs svar på UFO'er) (pdf)
\nListe med klassiske UFO'er i science fiction (Wikipedia)
\nFrederik Dirk Gottliebs DR-podcast "Flyvende tallerken"
\nTroels C. Petersen – Niels Bohr Institutet
\nRumSnak ep 46 – om liv, også andre steder i universet
Der findes i Danmark over 200 universitets-uddannelser, der på den en eller anden måde handler om rummet og rumforskning.
\nDet viser en kortlægning fra 2021, foretaget for Partnerskabet for Rumrelaterede uddannelser.
Målet med kortlægningen – og med Partnerskabet – er at skabe med samarbejde mellem universiteterne.
\nDet skal i højere grad være muligt for de studerende at tage fag på andre institutioner, og samtidig skal man sørge for at udnytte ressourcerne bedst muligt, så dyrt udstyr ikke bliver udkøbt alle vegne, og så universiteterne supplerer hinanden i stedet for at konkurrere på rumkurser.
I denne udgave af RumSnak taler vi med en studerende, en helt nyslået kandidat, en kandidat der har taget efteruddannelse, og en repræsentant fra Partnerskabet – om at studere rummet, om uddannelsernes samfundsmæssige perspektiv, og om målet med kortlægningen.
\n\nDet er:
\n\nDerudover er der selvfølgelig rumnyheder og bonus, nyt fra RumSnaks egen verden – og en konkurrence, hvor du kan vinde det berygtede Mars-puslespil fra vores julebonus-episode.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nSpaceX launcher endnu flere satellitter
\nSort hul viste sig af være vampyr-stjerne
\nRusserne truer ISS
\nOneWeb må droppe russisk launch
\nExoMars-launch udskudt på ubestemt tid
\nKøb billet til RumSnak LIVE om UFO'er den 16. marts kl 19-21 i Empire Bio
RUMUDDANNELSER
\nDISCO-studentersatellitter
\nGeofysik og rumteknologi på DTU Space
\nPartnerskabet for Rumrelaterede uddannelser
\nKortlægningen af de danske rum-kurser
\nESAs Young Graduate Trainee-program
Det nye superteleskop, James Webb Space Telescope, blev endelig sendt afsted i december 2021, over 30 år siden projektet begyndte.
\n\nNu er teleskopet ankommet til sin udkigspost i det såkaldte Lagrange 2-punkt ca 1,5 mio km fra Jorden, hvor det er ved at gennemgå en masse tests og justeringer, der skal gøre JWST klar til kamp.
\n\nJames Webb Space Telescope skal især bruge sit kæmpespejl og sine instrumenter til at se på lys i det infrarøde spektrum, og skal blandt andet kigge laaaangt tilbage på nogle af de tidligste galakser i universets historie.
\n\nVi har igen besøg af project scientist Klaus Pontoppidan fra Space Telescope Science Institute i Baltimore, USA, der fortæller om teleskopets færd fra Jorden til L2, og om de kommende måneders minutiøst planlagte forberedelser.
\n\nOg så tager vi forskud på glæderne og taler om nogle af de videnskabelige projekter, der står og tripper for at komme igang, og forhåbentlig kan begynde til sommer.
\n\nDerudover har vi selvfølgelig rumnyheder, blandt andet om SpaceX og rumorme, og så fortæller vi også om vores næste live-optagelse med publikum, den 16.3 i Empire Bio i København hvor det skal handle om UFO'er.
\n\nLINKS
\nNYHEDER:
\nRumSnak LIVE om UFO'er
\nKinesisk raket rammer Månen
\nSolstorm giver SpaceX problemer med satellitopsendelser
\nMilepæl for kortlægningen af asteroider der kan true Jorden
\nRumorme skal hjælpe astronauter med at holde sig stærke
\nOrbex forbereder test-launch i Skotland
JWST:
\nLang, men god, artikel om JWST på Wikipedia
\nNASAs JWST-site er også værd at grave ned i – og det er helt opdateret med aktuel status for teleskopet
\nKlaus Pontoppidan, project scientist, Space Telescope Science Institute
\nAnimation og forklaring af det 'halo orbit' JWST skal befinde sig i
\nSådan har teleskopet foldet sig ud
Hvis man vil afprøve forskellige hypoteser om fx sorte huller, galakser eller større dele af universet, kan det være en stor hjælp at bruge computersimulationer til at udforske mulige udviklinger.
\n\nDet er i hvert fald svært at lave en masse parallelle universer for at se om ens forskellige teorier holder stik – og så er simulationer mange gange den næstbedste løsning.
\n\nIgennem årene er simulationerne selvfølgelig blevet voldsomt meget mere avancerede. De kan udnytte den kolossale udvikling i regnekraft, især når man tager supercomputere i brug, og samtidig er der sket store fremskridt med programmering – og jo også i vores viden om universet.
\n\nMan kan lave simulationer af titusindvis af galakser, eller man kan vælge et mindre område og så få flere detaljer med.
\n\nMartin Sparre, der er postdoc ved universitetet i Potsdam bruger netop store computersimulationer i sin forskning, der især handler om galaksers udvikling, hvor han specielt har fokus på de såkaldte 'goplegalakser'.
\n\nInden interviewet med Martin Sparre fortæller vi blandt andet om kampen mod rumskrot, nye objekter i universet og lidt nyt fra RumSnaks egen verden!
\n\nLINKS
\nKunne du tænke dig at være med i vores lytterpanel? [Skriv til os!](info@rumsnak.dk)
\nForskning i rumskrot-forholdsregler
\nNyt objekt i universet
\nEDRS – ISS har fået opgraderet sin netforbindelse
\n99 genstande fra ESA
\nMartin Sparre
\nPortræt af Martin Sparre
\nNOVA – Nordsjællands Astronomiforening
\nIllustris-projektet med store simulationer – og efterfølgeren IllustrisTNG
\nComputersimulation af universets historie (YouTube)
Vi er nået til årets bonusepisode af RumSnak – og den skal handle om Mars.
\n\nMen som altid i bonusepisoderne skal det ikke “bare” handle om forskning og viden, det skal også være hyggeligt!
\n\nDerfor har vi fundet et puslespil, der forestiller Mars, og som har hele 1000 brikker som vi forsøger at nå at lægge i løbet af episoden.
\n\nHeldigvis er vi ikke alene om det – vi får hjælp i studiet af Jens Frydenvang og Morten Bo Madsen, der i hvert fald er eksperter i Mars. Om de så også er eksperter i at lægge puslespil, det vil tiden vise…
\n\nLINKS
\n\nJens og Morten var begge med i RumSnak ep 10, der sæføli også handlede om Mars
\n\nDTU Spaces fine rumsite har naturligvis også masser af Mars-fakta
\n\nNASA giver den fuld gas med masser af baggrund og aktuelle nyheder om Mars og Mars-missioner
\n\nSe hvad der foregår på Mars LIGE NU
\n\nMastcam Z – masser af nye billeder fra Mars
","summary":"1000 brikker til Mars! I årets julebonus inviterer RumSnak-værterne to forskere i studiet for at samle et rundt puslespil, der forestiller den Røde Planet. Heldigvis er der både fakta og juleknas på bordet, for det er sværere end man lige skulle tro...","date_published":"2021-12-27T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/57d2e668-dec6-4569-b515-e5dd30dce04d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":50857075,"duration_in_seconds":3145}]},{"id":"3e436985-cd07-4107-bbea-638d13d25089","title":"Episode 46: ESA BIC: En affyringsrampe for rum-startups","url":"https://rumsnak.fireside.fm/46","content_text":"I denne episode skal vi på besøg på European Space Agency’s Business Incubation Centre her i Danmark – eller ESA BIC DK, som vi siger for nemheds skyld.\n\nESA BIC Denmark er et center for rumbaseret iværksætteri og innovation, som både hjælper helt nye iværksættere og firmaer op til 5 år, som gerne vil udforske mulighederne i de kommercielle aspekter af rumbranchen.\n\nVi har talt med leder Sune Nordentoft Lauritsen fra centret, og skal også møde Morten Fjord Pedersen og Malthe Dahl Jensen fra den lille startup ClearSky Vision, der er en del af det aktuelle udviklingsoforløb på BIC.\n\nDerudover har vi som sædvanlig masser af rumnyheder og en enkelt bonus – og så stiller Tina og Anders denne gang \"lytterspørgsmål\" til hinanden...\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nNASA har skudt DART-missionen afsted\n\nRystede teknikere lige James Webb teleskopet i stykker?\n\nRusland nedskyder gammelt rumfartøj – med nær-katastrofe til følge\n\nKolossale mængder af rumskrot – og der kommer stadig mere til\n\nSpinLaunch – og video fra deres testlaunch\n\nESA BIC DK\n\nClearSky Vision laver skyfri satellitbilleder\n\nMonty Pythons \"Galaxy Song\"","content_html":"I denne episode skal vi på besøg på European Space Agency’s Business Incubation Centre her i Danmark – eller ESA BIC DK, som vi siger for nemheds skyld.
\n\nESA BIC Denmark er et center for rumbaseret iværksætteri og innovation, som både hjælper helt nye iværksættere og firmaer op til 5 år, som gerne vil udforske mulighederne i de kommercielle aspekter af rumbranchen.
\n\nVi har talt med leder Sune Nordentoft Lauritsen fra centret, og skal også møde Morten Fjord Pedersen og Malthe Dahl Jensen fra den lille startup ClearSky Vision, der er en del af det aktuelle udviklingsoforløb på BIC.
\n\nDerudover har vi som sædvanlig masser af rumnyheder og en enkelt bonus – og så stiller Tina og Anders denne gang "lytterspørgsmål" til hinanden...
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nLINKS
\n\nNASA har skudt DART-missionen afsted
\n\nRystede teknikere lige James Webb teleskopet i stykker?
\n\nRusland nedskyder gammelt rumfartøj – med nær-katastrofe til følge
\n\nKolossale mængder af rumskrot – og der kommer stadig mere til
\n\nSpinLaunch – og video fra deres testlaunch
\n\n\n\nClearSky Vision laver skyfri satellitbilleder
\n\n","summary":"Rumforretning er ikke længere kun for de store. Også i Danmark blomstrer iværksætteriet op i form af en lang række rum-relaterede startup-virksomheder. Vi er taget på besøg i ESA BIC DK – det danske forretningscenter, som hjælper de små firmaer, og skal også møde startuppen ClearSky Vision.","date_published":"2021-12-13T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/3e436985-cd07-4107-bbea-638d13d25089.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":50605713,"duration_in_seconds":3130}]},{"id":"56317754-f22e-41e1-adb5-1f1849c0bc76","title":"Episode 45: LIVE: Er der liv andre steder i universet?","url":"https://rumsnak.fireside.fm/45","content_text":"I denne særlige live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på liv – og ikke mindst på om der kan være liv andre steder i universet.\n\nVi bor på en lille klode, der kredser omkring en forholdsvis lille stjerne i et ikke særligt bemærkelsesværdigt sted i Mælkevejen. Ikke desto mindre er livet (formodentlig) opstået her på vores uanselige blå klode, hvor det har udviklet sig gennem de seneste knap 4 milliarder år.\n\nMen er Jorden det eneste sted, hvor livet har udviklet sig, eller vrimler det med liv derude? Og hvad vil det betyde for os og vores selvforståelse, hvis vi en dag opdager fremmed liv i universet?\n\nDet er altså et par af de store spørgsmål som vi tackler i denne live-udgave.\n\nVi har hele tre gæster med, og de kommer med hver deres vinkel på emnet - Er vi alene i universet?\n\nFørst skal vi tale med Minik Thorleif Rosing, som er professor på Københavns Universitet, og har fundet de ældste spor efter liv her på Jorden.\n\nDerefter skal vi møde Lars Buchhave som er professor på DTU Space på banen og bringer os ud i rummet i jagten på exoplaneter.\n\nOg til slut kigger vi på nogle af de mange idéer om ufoer og aliens som vi mennesker har haft gennem tiden sammen med Mikael Rothstein, som er lektor på Syddansk Universitet.\n\nAltsammen i Empire Bio i København, hvor vi har selskab af et veloplagt publikum.\n\nGod fornøjelse 🚀 👽 🎤\n\nLINKS\n\nMinik Rosing\n\nLars Buchhave\n\nMikael Rothstein\n\nTidligere RumSnak om exoplaneter og liv","content_html":"I denne særlige live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på liv – og ikke mindst på om der kan være liv andre steder i universet.
\n\nVi bor på en lille klode, der kredser omkring en forholdsvis lille stjerne i et ikke særligt bemærkelsesværdigt sted i Mælkevejen. Ikke desto mindre er livet (formodentlig) opstået her på vores uanselige blå klode, hvor det har udviklet sig gennem de seneste knap 4 milliarder år.
\n\nMen er Jorden det eneste sted, hvor livet har udviklet sig, eller vrimler det med liv derude? Og hvad vil det betyde for os og vores selvforståelse, hvis vi en dag opdager fremmed liv i universet?
\n\nDet er altså et par af de store spørgsmål som vi tackler i denne live-udgave.
\n\nVi har hele tre gæster med, og de kommer med hver deres vinkel på emnet - Er vi alene i universet?
\n\nFørst skal vi tale med Minik Thorleif Rosing, som er professor på Københavns Universitet, og har fundet de ældste spor efter liv her på Jorden.
\n\nDerefter skal vi møde Lars Buchhave som er professor på DTU Space på banen og bringer os ud i rummet i jagten på exoplaneter.
\n\nOg til slut kigger vi på nogle af de mange idéer om ufoer og aliens som vi mennesker har haft gennem tiden sammen med Mikael Rothstein, som er lektor på Syddansk Universitet.
\n\nAltsammen i Empire Bio i København, hvor vi har selskab af et veloplagt publikum.
\n\nGod fornøjelse 🚀 👽 🎤
\n\nLINKS
\n\n\n\n\n\n\n\nTidligere RumSnak om exoplaneter og liv
","summary":"I denne særlige live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på liv – og ikke mindst på om der kan være liv andre steder i universet. Er Jorden det eneste sted, hvor livet har udviklet sig, eller vrimler det med liv derude? Og hvad vil det betyde for os og vores selvforståelse, hvis vi en dag opdager fremmed liv i universet?","date_published":"2021-11-29T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/56317754-f22e-41e1-adb5-1f1849c0bc76.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":59674714,"duration_in_seconds":3712}]},{"id":"e2760e2a-57b3-4483-9bd2-f8f7f923f46c","title":"Episode 44: Fra Aalborg til omløb – nanosatellitter hos GOMspace","url":"https://rumsnak.fireside.fm/44","content_text":"RumSnak er taget på tur til Aalborg for at besøge GOMspace, der laver såkaldte nanosatellitter til både forskning og forretning.\n\nNanosatellitter er en almindelig betegnelse for små satellitter, som man typisk måler med udgangspunkt i de cubesats – satellitter som har en terningestørrelse på 10x10x10 centimeter. Nanosats bliver så opbygget af flere af de her terninger - 3, 6 eller 12, fx. Og det er altså sådan nogle GOMspace laver.\n\nVi skal møde direktør Niels Buus, der fortæller om firmaets historie og forretning, og som viser rundt i bygge- og test-faciliteterne, og systemingeniør Simon Christensen, der fortæller om hvordan man designer, udvikler, bygger og afsender nanosatellitter.\n\nDerudover er der som sædvanlig korte rumnyheder, mere flere historier om James Webb Space Telescope og om heftige soludbrud, og så besvarer vi også dagens lytterspørgsmål om tid og afstand.\n\nGod fornøjelse 🚀\n\nLINKS\n\nGOMspace\n\nGOMspace’s historie fra 2001 til i dag\n\nNedtælling til James Webb-launch\n\nJames Webb-teleskopets kommende afløser? – LUVOIR: Large Ultraviolet Optical Infrared Surveyor\n\nKannibalske solstorme\n\nRumkoncerten Space Station Earth\n\nRumSnak LIVE\n\n🎄 🎁 HUSK også at du kan købe fancy RumSnak-merch – måske til en julegave til en rumnørd?","content_html":"RumSnak er taget på tur til Aalborg for at besøge GOMspace, der laver såkaldte nanosatellitter til både forskning og forretning.
\n\nNanosatellitter er en almindelig betegnelse for små satellitter, som man typisk måler med udgangspunkt i de cubesats – satellitter som har en terningestørrelse på 10x10x10 centimeter. Nanosats bliver så opbygget af flere af de her terninger - 3, 6 eller 12, fx. Og det er altså sådan nogle GOMspace laver.
\n\nVi skal møde direktør Niels Buus, der fortæller om firmaets historie og forretning, og som viser rundt i bygge- og test-faciliteterne, og systemingeniør Simon Christensen, der fortæller om hvordan man designer, udvikler, bygger og afsender nanosatellitter.
\n\nDerudover er der som sædvanlig korte rumnyheder, mere flere historier om James Webb Space Telescope og om heftige soludbrud, og så besvarer vi også dagens lytterspørgsmål om tid og afstand.
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nGOMspace’s historie fra 2001 til i dag
\n\nNedtælling til James Webb-launch
\n\nJames Webb-teleskopets kommende afløser? – LUVOIR: Large Ultraviolet Optical Infrared Surveyor
\n\n\n\nRumkoncerten Space Station Earth
\n\n\n\n🎄 🎁 HUSK også at du kan købe fancy RumSnak-merch – måske til en julegave til en rumnørd?
","summary":"RumSnak er taget på tur til Aalborg for at besøge GOMspace, der laver såkaldte nanosatellitter til både forskning og forretning. Vi skal møde direktør Niels Buus, der fortæller om firmaets historie og viser rundt i bygge- og test-faciliteterne, og systemingeniør Simon Christensen, der fortæller om hvordan man designer, udvikler, bygger og afsender nanosatellitter. Og så prøver RumSnak at lave en aftale om at få bygget sin egen satellit – eventuelt udrustet med en laserkanon...","date_published":"2021-11-15T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/e2760e2a-57b3-4483-9bd2-f8f7f923f46c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":56623770,"duration_in_seconds":3521}]},{"id":"fc3b17c8-8347-4a48-b695-d90cbf555200","title":"Episode 43: Sorte huller i pardans","url":"https://rumsnak.fireside.fm/43","content_text":"Vi tackler det tunge stof denne gang – helt bogstaveligt, når vi både ser på sorte huller og tyngdebølger i rumtiden.\n\nVi har talt med Johan Samsing fra Niels Bohr Instituttet, der især bruger resultater fra målinger af tyngdebølger til at forsøge at blive klogere på hvordan de sorte huller dannes og udvikler sig.\n\nUdover den tunge snak, så har vi også aktuelle rumnyheder – blandt andet om rumstationer og exoplaneter – og vi svarer også på spørgsmål fra en lytter, denne gang om hvorfor planeter er runde, når galakser er flade?\n\nVi tillader os også at minde om, at vi jo optager RumSnak LIVE den 25. november i Empire Bio i København 🎤 🚀\n\nLINKS\n\nStarlab, en oppustelig rumstation?\n\nSpaceX fortæller om toiletproblemerne i deres astronaut-modul\n\nJeff Bezos' Blue Origin vil også bygge en kommerciel rumstation\n\nLydoptagelser fra Perseverance på Mars\n\nVi har måske fundet den første exoplanet i en anden galakse!\n\nKøb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet\n\nRumSnak episode 3 om sorte huller\n\nJohan Samsings hjemmeside\n\nUniversitetsavisens fine artikel om Johans forskning","content_html":"Vi tackler det tunge stof denne gang – helt bogstaveligt, når vi både ser på sorte huller og tyngdebølger i rumtiden.
\n\nVi har talt med Johan Samsing fra Niels Bohr Instituttet, der især bruger resultater fra målinger af tyngdebølger til at forsøge at blive klogere på hvordan de sorte huller dannes og udvikler sig.
\n\nUdover den tunge snak, så har vi også aktuelle rumnyheder – blandt andet om rumstationer og exoplaneter – og vi svarer også på spørgsmål fra en lytter, denne gang om hvorfor planeter er runde, når galakser er flade?
\n\nVi tillader os også at minde om, at vi jo optager RumSnak LIVE den 25. november i Empire Bio i København 🎤 🚀
\n\nLINKS
\n\nStarlab, en oppustelig rumstation?
\n\nSpaceX fortæller om toiletproblemerne i deres astronaut-modul
\n\nJeff Bezos' Blue Origin vil også bygge en kommerciel rumstation
\n\nLydoptagelser fra Perseverance på Mars
\n\nVi har måske fundet den første exoplanet i en anden galakse!
\n\nKøb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet
\n\nRumSnak episode 3 om sorte huller
\n\n\n\nUniversitetsavisens fine artikel om Johans forskning
","summary":"Vi tackler det tunge stof denne gang – helt bogstaveligt, når vi både ser på sorte huller og tyngdebølger i rumtiden. Johan Samsing fortæller om sin forskning i binære sorte huller, og vi forsøger at sige lyden af tyngdebølger der rammer Jorden.","date_published":"2021-11-01T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/fc3b17c8-8347-4a48-b695-d90cbf555200.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":53443298,"duration_in_seconds":3322}]},{"id":"faa43d9a-b8fd-48b5-b995-b1d33936c66d","title":"Episode 42: Svaret på Det Store Spørgsmål om Livet, Universet og Alting","url":"https://rumsnak.fireside.fm/42","content_text":"I denne episode af RumSnak finder den helt store kikkert frem, og skuer ud i det uendelige univers på jagt efter meningen med det hele. Vi går på opdagelse for at finde svaret på det store spørgsmål om Livet, Universet og Alting – for hvem vil ikke gerne have en fornemmelse af, at kunne lægge alle brikkerne i tilværelsens mystiske puslespil?\n\nVi spørger både filosof Christoffer Boserup Skov og astrofysiker Anja C. Andersen om deres bud på hvordan vi finder svaret på Det Store Spørgsmål.\n\nDet sker naturligvis i anledningen af vores episode 42. 42 er nemlig et tal der spiller en stor rolle i verdensbilledet hos mange scifi-fans, astrofysikere og andre naturvidenskabsfolk på grund af Douglas Adams' kultklassiker Hitchhiker's Guide to the Galaxy.\n\nDet kan man høre meget mere om her i RumSnak, men vi lover altså ikke at vi slutter med ét, endegyldigt svar...\n\nLINKS\n\nKøb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet\n\nHitchhiker's Guide to the Galaxy – radiospil, bøger og meget mere\n\nDouglas Adams\n\nLyt evt ep 5 af ScifiSnak – en af Anders' andre podcasts – hvor han og Jens Poder taler om Guiden\n\nChristoffer Boserup Skov\n\nAnja C. Andersen","content_html":"I denne episode af RumSnak finder den helt store kikkert frem, og skuer ud i det uendelige univers på jagt efter meningen med det hele. Vi går på opdagelse for at finde svaret på det store spørgsmål om Livet, Universet og Alting – for hvem vil ikke gerne have en fornemmelse af, at kunne lægge alle brikkerne i tilværelsens mystiske puslespil?
\n\nVi spørger både filosof Christoffer Boserup Skov og astrofysiker Anja C. Andersen om deres bud på hvordan vi finder svaret på Det Store Spørgsmål.
\n\nDet sker naturligvis i anledningen af vores episode 42. 42 er nemlig et tal der spiller en stor rolle i verdensbilledet hos mange scifi-fans, astrofysikere og andre naturvidenskabsfolk på grund af Douglas Adams' kultklassiker Hitchhiker's Guide to the Galaxy.
\n\nDet kan man høre meget mere om her i RumSnak, men vi lover altså ikke at vi slutter med ét, endegyldigt svar...
\n\nLINKS
\n\nKøb billet til RumSnak LIVE den 25.11 – om liv andre steder i universet
\n\nHitchhiker's Guide to the Galaxy – radiospil, bøger og meget mere
\n\n\n\nLyt evt ep 5 af ScifiSnak – en af Anders' andre podcasts – hvor han og Jens Poder taler om Guiden
\n\n\n\n","summary":"I denne episode af RumSnak finder den helt store kikkert frem, og skuer ud i det uendelige univers på jagt efter meningen med det hele. Vi går på opdagelse for at finde svaret på det store spørgsmål om Livet, Universet og Alting – for hvem vil ikke gerne have en fornemmelse af, at kunne lægge alle brikkerne i tilværelsens mystiske puslespil?","date_published":"2021-10-18T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/faa43d9a-b8fd-48b5-b995-b1d33936c66d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43135867,"duration_in_seconds":2678}]},{"id":"7e657a73-8ffa-417b-a58d-9eecef786de3","title":"Episode 41: Væltede planeter i fjerne solsystemer","url":"https://rumsnak.fireside.fm/41","content_text":"I sommer blev Marcus Marcussen kandidat på Aarhus Universitet med en afhandling om noget så eksotisk som væltede exoplanet-baner.\n\nFor mens vi er vant til at planeterne i vores solsystem bevæger sig om vores Sol i stort set samme plan, så er det altså ikke altid tilfældet i andre planetsystemer, hvor nogle planeter kan finde på at ligge i baner helt op til vinkelret på den bane, stjernen roterer i.\n\nVi ved bare ikke helt hvorfor nogle exoplaneter er \"væltede\".\n\nVi har talt med Marcus om hans forskning i 57 exoplaners baner, og hvad det måske kan fortælle os om planetdannelse.\n\nDerudover er der korte nyheder, blandt andet om en kødbenformet asteroide, og så tackler vi også ugens lytterspørgsmål.\n\nLyt med! 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nStarlink navigations-hack\n\nKødben-formet asteroide fundet med VLT i Chile\n\nEXOPLANETBANER\n\nArtikel fra Aarhus Universitet om Marcus' arbejde (incl. videoer)\n\nDen videnskabelige artikel \"A Preponderance of Perpendicular Planets\" i Astrophysical Journal Letters\n\nSe også den interaktive exoplanet-model","content_html":"I sommer blev Marcus Marcussen kandidat på Aarhus Universitet med en afhandling om noget så eksotisk som væltede exoplanet-baner.
\n\nFor mens vi er vant til at planeterne i vores solsystem bevæger sig om vores Sol i stort set samme plan, så er det altså ikke altid tilfældet i andre planetsystemer, hvor nogle planeter kan finde på at ligge i baner helt op til vinkelret på den bane, stjernen roterer i.
\n\nVi ved bare ikke helt hvorfor nogle exoplaneter er "væltede".
\n\nVi har talt med Marcus om hans forskning i 57 exoplaners baner, og hvad det måske kan fortælle os om planetdannelse.
\n\nDerudover er der korte nyheder, blandt andet om en kødbenformet asteroide, og så tackler vi også ugens lytterspørgsmål.
\n\nLyt med! 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\n\n\nKødben-formet asteroide fundet med VLT i Chile
\n\nEXOPLANETBANER
\n\nArtikel fra Aarhus Universitet om Marcus' arbejde (incl. videoer)
\n\nDen videnskabelige artikel "A Preponderance of Perpendicular Planets" i Astrophysical Journal Letters
\n\nSe også den interaktive exoplanet-model
","summary":"Denne gang skal vi se nærmere på exoplaneter, og særligt deres orientering. For mens vi er vant til at planeterne i vores solsystem bevæger sig om vores Sol i stort set samme plan, så er det altså ikke altid tilfældet i andre planetsystemer, hvor nogle planeter kan finde på at ligge i baner helt op til vinkelret på den bane, stjernen roterer i. Vi ved bare ikke helt hvorfor nogle exoplaneter er \"væltede\".","date_published":"2021-10-04T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/7e657a73-8ffa-417b-a58d-9eecef786de3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":37383502,"duration_in_seconds":2319}]},{"id":"d01c63b6-e3e4-4788-b17e-566ab3044221","title":"Episode 40: Masser af kemikaos i klodens tynde kappe","url":"https://rumsnak.fireside.fm/40","content_text":"Denne gang tager RumSnak på tur i den tynde membran omkring Jorden, som vi kalder atmosfæren. For selvom atmosfæren set i kosmisk sammenhæng er en ekstremt begrænset affære, så er det jo alligevel den der beskytter os mod rummet, og sørger for at vi kan leve her på Jorden – og så foregår der jo også en hel masse ting i atmosfærens forskellige lag, der blandt andet har stor betydning for vores klima.\n\nVores gæst denne gang er seniorforsker ved DTU Space Martin Bødker Enghoff, som især arbejder med at undersøge hvordan især kosmisk stråling og sollys påvirker skydannelsen i vores atmosfære – noget som er supervigtigt at forstå, hvis vi vil lave klimamodeller der så præcist som muligt kan forudsige udviklingen i de kommende, kritiske år.\n\nDerudover har vi selvfølgelig korte nyheder – denne gang blandt andet om James Webb og rumturister og en boremaskine på Mars – og så runder vi af med et lytterspørgsmål om galakse-sammenstød.\n\nLyt med! 🚀\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nSteve Wozniak vil være med på rumbølgen\n\nFire private astronauter i omløb\n\nJames Webb-teleskopet har fået en launch-dato\n\nBoreprøver fra Mars\n\nNB! Efter optagelse er de fire rumturister kommet ned i sikker behold – og det er blevet afsløret hvad Steve Wozniaks nye rumfirma, Privateer, skal lave: De skal være rumskraldemænd\n\nATMOSFÆRE\n\nMartin Bødker Enghoff – DTU Space\n\nArtikel med mere baggrund om Martins forskning i skyddannelse\n\nLYTTERSPØRGSMÅL\n\nYouTube: Når Mælkevejen og Andromedia kolliderer","content_html":"Denne gang tager RumSnak på tur i den tynde membran omkring Jorden, som vi kalder atmosfæren. For selvom atmosfæren set i kosmisk sammenhæng er en ekstremt begrænset affære, så er det jo alligevel den der beskytter os mod rummet, og sørger for at vi kan leve her på Jorden – og så foregår der jo også en hel masse ting i atmosfærens forskellige lag, der blandt andet har stor betydning for vores klima.
\n\nVores gæst denne gang er seniorforsker ved DTU Space Martin Bødker Enghoff, som især arbejder med at undersøge hvordan især kosmisk stråling og sollys påvirker skydannelsen i vores atmosfære – noget som er supervigtigt at forstå, hvis vi vil lave klimamodeller der så præcist som muligt kan forudsige udviklingen i de kommende, kritiske år.
\n\nDerudover har vi selvfølgelig korte nyheder – denne gang blandt andet om James Webb og rumturister og en boremaskine på Mars – og så runder vi af med et lytterspørgsmål om galakse-sammenstød.
\n\nLyt med! 🚀
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\nSteve Wozniak vil være med på rumbølgen
\n\nFire private astronauter i omløb
\n\nJames Webb-teleskopet har fået en launch-dato
\n\n\n\nNB! Efter optagelse er de fire rumturister kommet ned i sikker behold – og det er blevet afsløret hvad Steve Wozniaks nye rumfirma, Privateer, skal lave: De skal være rumskraldemænd
\n\nATMOSFÆRE
\n\nMartin Bødker Enghoff – DTU Space
\n\nArtikel med mere baggrund om Martins forskning i skyddannelse
\n\nLYTTERSPØRGSMÅL
\n\nYouTube: Når Mælkevejen og Andromedia kolliderer
","summary":"Denne gang tager RumSnak på tur i den tynde membran omkring Jorden, som vi kalder atmosfæren. For selvom atmosfæren set i kosmisk sammenhæng er en ekstremt begrænset affære, så er det jo alligevel den der beskytter os mod rummet, og sørger for at vi kan leve her på Jorden – og så foregår der jo også en hel masse ting i atmosfærens forskellige lag, der blandt andet har stor betydning for vores klima.","date_published":"2021-09-20T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/d01c63b6-e3e4-4788-b17e-566ab3044221.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":51537828,"duration_in_seconds":3203}]},{"id":"14588129-8509-476a-ad2b-2f862ac2b4a1","title":"Episode 39: Ny teori vender op og ned på vores forståelse af universet","url":"https://rumsnak.fireside.fm/39","content_text":"Eksistensen af mørkt stof og mørk energi er stadig noget af et mysterie for forskerne. Vi kan ikke se det eller røre ved det, og grundlæggende forstår vi det ikke.\n\nAlligevel består universet ifølge den gængse opfattelse af 5 procent almindelige partikler, 25 procent mørkt stof og 70 procent mørk energi.\n\nMen nu foreslår en dansk forsker en helt alternativ model, som måske kan fjerne behovet for den mystiske mørke energi.\n\nI KU-forskernes nye model har de 25 procent mørkt stof fået nogle særlige magnetiske egenskaber, som gør de 70 procent mørk energi overflødig.\n\nVi taler med lektor Steen Harle Hansen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om hans teori, og om hvordan den også i løbet af af sommeren er blevet yderligere tilpasset – og stadig giver mening i forhold til de observationer vi kan gøre os af universet.\n\nDer er også plads til nyheder om Hubble-teleskopet og endnu en luft-lækage på ISS, og så er der masser af nyt fra RumSnaks eget univers.\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nNy lækage på ISS\n\nSlim-organismer er de nyeste besøgende på ISS\n\nHubble-teleskopet er ved at være oppe i gear igen\n\nJames Webb-teleskopet nærmer sig launch\n\nBogen om SpaceX: “Liftoff: Elon Musk and the Desperate Early Days That Launched SpaceX” (2021), af Eric Berger\n\nRumSnaks webbutik (stadig under opbygning)\n\nMØRKT STOF OG MØRK ENERGI\n\nTidligere RumSnak om mørkt stof:\n\nEp 15, med Steen Harle Hansen\n\nEp 35 med Sarah Pearson\n\nSteen Harle Hansen på DARK, NBI\n\nDen oprindelige artikel med en alternativ forklaring på universets stigende acceleration (af Karoline Loeve, Kristine Simone Nielsen og Steen H. Hansen) kan læses her som pdf","content_html":"Eksistensen af mørkt stof og mørk energi er stadig noget af et mysterie for forskerne. Vi kan ikke se det eller røre ved det, og grundlæggende forstår vi det ikke.
\n\nAlligevel består universet ifølge den gængse opfattelse af 5 procent almindelige partikler, 25 procent mørkt stof og 70 procent mørk energi.
\n\nMen nu foreslår en dansk forsker en helt alternativ model, som måske kan fjerne behovet for den mystiske mørke energi.
\n\nI KU-forskernes nye model har de 25 procent mørkt stof fået nogle særlige magnetiske egenskaber, som gør de 70 procent mørk energi overflødig.
\n\nVi taler med lektor Steen Harle Hansen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om hans teori, og om hvordan den også i løbet af af sommeren er blevet yderligere tilpasset – og stadig giver mening i forhold til de observationer vi kan gøre os af universet.
\n\nDer er også plads til nyheder om Hubble-teleskopet og endnu en luft-lækage på ISS, og så er der masser af nyt fra RumSnaks eget univers.
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\n\n\n\nSlim-organismer er de nyeste besøgende på ISS
\n\nHubble-teleskopet er ved at være oppe i gear igen
\n\nJames Webb-teleskopet nærmer sig launch
\n\nBogen om SpaceX: “Liftoff: Elon Musk and the Desperate Early Days That Launched SpaceX” (2021), af Eric Berger
\n\nRumSnaks webbutik (stadig under opbygning)
\n\nMØRKT STOF OG MØRK ENERGI
\n\nTidligere RumSnak om mørkt stof:
\n\n\n\n\n\nSteen Harle Hansen på DARK, NBI
\n\nDen oprindelige artikel med en alternativ forklaring på universets stigende acceleration (af Karoline Loeve, Kristine Simone Nielsen og Steen H. Hansen) kan læses her som pdf
","summary":"Velkommen til RumSnak, hvor vi lægger ud med at se på mørkt stof og mørk energi. Den danske forsker Steen Harle Hansen fra NBI foreslår en helt alternativ model for universet, som måske kan fjerne behovet for den såkaldte mørke energi, der udgør 70 procent af vores verden, men som forskerne faktisk ikke forstår.","date_published":"2021-09-06T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/14588129-8509-476a-ad2b-2f862ac2b4a1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":51194892,"duration_in_seconds":3182}]},{"id":"79e820fa-2d1e-4814-b61f-21c8a9497841","title":"Episode 38: Bonus: Vi vælger de bedste rumfilm","url":"https://rumsnak.fireside.fm/38","content_text":"Vi har jo fået en tradition for at afslutte RumSnak-sæsonerne med en lille bonus – og således også i denne sæson 4.\n\nDenne gang bliver det en slags snakke-crossover, hvor vi har inviteret Jens Poder fra podcasten ScifiSnak i studiet. Vi skal nemlig se på rumfilm, og det er selvfølgelig film, hvor mindst en scene skal foregå udenfor Jordens atmosfære.\n\nVi skal hver især vælge vores top 3 med kort plot og begrundelse. Det foregår som såkaldt draft, hvor vi på forhånd har lavet en liste over knap 50 rumfilm, som vi kan vælge fra. Når én har valgt en film, så kan de andre ikke vælge – og målet er naturligvis at få sin top 3 udelukkende af sine førstevalg, og snuppe de bedste fra de andre 🚀\n\nVi forsøger også at udpege vinderne i fire kategorier; mest realistiske, mest skræmmende monster, sejeste rumskib og bedste lokation.\n\nSPOILER ALERT: 💣\nI bunden af disse shownotes har vi skrevet vores respektive top 3-lister, og vinderne af de fire kategorier.\nHvis du vil lytte uden at kende resultatet på forhånd, så hop ud af shownoterne og tag hørebøfferne på 😄\n\nLINKS\nScifiSnak-podcasten\n\nScifiSnaks gruppe på Goodreads\n\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n🚀\n\nTOP 3-FILM\n\nJens:\nThe Right Stuff\nThe 5th Element\nGravity\n\nTina:\nInterstellar\nThe Martian\nStar Wars - A New Hope\n\nAnders:\nWALL-E\nAlien\nSunshine\n\nKATEGORIER\nMest realistiske: The Martian\nBedste / sejeste rumskib: Discovery One (2001) \nMest skræmmende alien: Xenomorph/facehugger (Alien)\nBedste lokation: Tatooine (Star Wars)","content_html":"Vi har jo fået en tradition for at afslutte RumSnak-sæsonerne med en lille bonus – og således også i denne sæson 4.
\n\nDenne gang bliver det en slags snakke-crossover, hvor vi har inviteret Jens Poder fra podcasten ScifiSnak i studiet. Vi skal nemlig se på rumfilm, og det er selvfølgelig film, hvor mindst en scene skal foregå udenfor Jordens atmosfære.
\n\nVi skal hver især vælge vores top 3 med kort plot og begrundelse. Det foregår som såkaldt draft, hvor vi på forhånd har lavet en liste over knap 50 rumfilm, som vi kan vælge fra. Når én har valgt en film, så kan de andre ikke vælge – og målet er naturligvis at få sin top 3 udelukkende af sine førstevalg, og snuppe de bedste fra de andre 🚀
\n\nVi forsøger også at udpege vinderne i fire kategorier; mest realistiske, mest skræmmende monster, sejeste rumskib og bedste lokation.
\n\nSPOILER ALERT: 💣
\nI bunden af disse shownotes har vi skrevet vores respektive top 3-lister, og vinderne af de fire kategorier.
\nHvis du vil lytte uden at kende resultatet på forhånd, så hop ud af shownoterne og tag hørebøfferne på 😄
LINKS
\nScifiSnak-podcasten
ScifiSnaks gruppe på Goodreads
\n\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
\n🚀
TOP 3-FILM
\n\nJens:
\nThe Right Stuff
\nThe 5th Element
\nGravity
Tina:
\nInterstellar
\nThe Martian
\nStar Wars - A New Hope
Anders:
\nWALL-E
\nAlien
\nSunshine
KATEGORIER
\nMest realistiske: The Martian
\nBedste / sejeste rumskib: Discovery One (2001)
\nMest skræmmende alien: Xenomorph/facehugger (Alien)
\nBedste lokation: Tatooine (Star Wars)
Velkommen til RumSnak og sæsonens sidste, officielle episode, der denne gang skal handle om solformørkelser – vi har nemlig i talende stund en delvis solformørkelse på vej, der kan opleves her i Danmark den 10. juni.
\n\nVi fortæller om hvad en solformørkelse egentlig er, og om både historiske oplevelser og moderne videnskabelige eksperimenter i forbindelse med solformørkelser.
\n\nOg så reklamerer vi naturligvis skamløst for RumSnaks egne solformørkelsesbriller, som kan købes i vores webshop (hvis man skynder sig kan man ha’ dem i tide til 10. juni) 😎
\n\nVi får også besøg af lektor Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet, der både kan fortælle om solformørkelser og om sin egen forskning i Solen, der blandt andet handler om hvordan Solens aktivitet påvirker vores klima.
\n\nUdover sol-snak har vi som sædvanlig også korte rumnyheder
\n\nUdover solsnakken har vi som sædvanlig et par korte rumnyheder, denne gang om japanske mini-robotter, rumdragter og missioner til Venus. Og så er der bonus om både rumdragter og danske “måne-missioner” (til Grønland).
\n\nGod fornøjelse 🚀
\n\nNYHEDER & BONUS
\n\n\n\nIngenuity har lige været i problemer
\n\nTo ny NASA-missioner til Venus
\n\nRumdragt fra 1949 – udviklet af British Interplanetary Society og bygget af UK National Space Centre Museum
\n\nSAGA-rumarkitekterne har lavet tv fra deres “månemission” til Grønland
\n\nLyt også RumSnak-episoderne om LUNARK-habitatet – under opførelsen og efter ekspeditionen
\n\nSOLFORMØRKELSE
\n\n\n\nSolformørkelser gennem historien
\n\nSolformørkelsesbriller i RumSnaks webbutik 😎
\n\nMan kan også observere indirekte med projektion (pdf)
\n\nChristoffer Karoff, Aarhus Universitet
\n\nDaniel K. Inouye Solar Telescope på Hawaii
","summary":"Velkommen til RumSnak og sæsonens sidste, officielle episode, der denne gang skal handle om solformørkelser. Vi fortæller om hvad en solformørkelse egentlig er, og om både historiske oplevelser og moderne videnskabelige eksperimenter i forbindelse med solformørkelser.","date_published":"2021-06-07T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/b81afbcf-488d-4d5e-b612-76bc28293215.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":57783653,"duration_in_seconds":3594}]},{"id":"48890504-e53d-42a6-adfe-32d3b573a222","title":"Episode 36: Tour de Rumstation","url":"https://rumsnak.fireside.fm/36","content_text":"Vi har for første gang i lang tid været udenfor vores hjemmestudier at lave RumSnak – vi har nemlig været på besøg hos Danish Aerospace Company i det sydvestlige Odense.\n\nDAC laver mange forskellige slags sundheds-teknologi, men vi er især interesserede i de motions-apparater firmaet laver til brug i rummet.\n\nAstronauter har nemlig også godt af motion – ja, det er faktisk endnu mere nødvendigt for besætningen på ISS at motionere end det er for os hernede på Jorden, fordi vægtløsheden meget hurtigt gør at muskler og knogler begynder at blive svagere.\n\nDAC har netop fejret 20-års jubilæum for deres første motionscykel på Den Internationale Rumstation, og er samtidig lige på nippet til at skulle sende en sprityny model ved navn FERGO derop i august.\n\nDirektør Thomas A. E. Andersen viser rundt i firmaets ‘space lab’, hvor der udover cyklerne også er en prototype af næste generations motionsmaskine, E4D, der både kan bruges til vægtløft, tovtrækning og roning, udover cykling.\n\nVi skal også besøge det såkaldte ‘mission control’, hvor DAC kan følge med i om astronauterne på ISS nu også overholder deres træningsplan, og følge med i de månedlige helbredstjek, som også bruger DACs udstyr.\n\nDerudover har vi som sædvanlig korte nyheder om Mars-rovere og ISS-instrumenter, og så kan vi også gøre reklame for, at RumSnak har åbnet sin helt egen web-butik – i første omgang med særlige briller til at se på solformørkelser, for sådan én kan vi nemlig se her fra Danmark den 10. juni 2021.\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nKinesisk rover på Mars\n\nSidste udkald for astronaut-ansøgere\n\nTi-års jubilæum for AMS-02, der måler kosmisk stråling på ISS\n\nAuktion over plads på Blue Origin-raket\n\nKom med navne-forslag til ESA solstorms-mission (vi stemmer på “Sunny McSunface” 😝)\n\nRumSnak lancerer webshop – og kan til at begynde med tilbyde solformørkelsesbriller, så du er klar til den delvise formørkelse 10. juni 2021 😎\n\nDANISH AEROSPACE COMPANY\n\nVi besøger [DAC](www.DanishAerospace.com) i Odense\n\nDen oprindelige CEVIS-cykel har fejret 20-års jubilæum\n\nFERGO, den nye cykel, skal snart til ISS\n\nNæste generation af motionsmaskinerne hedder E4D","content_html":"Vi har for første gang i lang tid været udenfor vores hjemmestudier at lave RumSnak – vi har nemlig været på besøg hos Danish Aerospace Company i det sydvestlige Odense.
\n\nDAC laver mange forskellige slags sundheds-teknologi, men vi er især interesserede i de motions-apparater firmaet laver til brug i rummet.
\n\nAstronauter har nemlig også godt af motion – ja, det er faktisk endnu mere nødvendigt for besætningen på ISS at motionere end det er for os hernede på Jorden, fordi vægtløsheden meget hurtigt gør at muskler og knogler begynder at blive svagere.
\n\nDAC har netop fejret 20-års jubilæum for deres første motionscykel på Den Internationale Rumstation, og er samtidig lige på nippet til at skulle sende en sprityny model ved navn FERGO derop i august.
\n\nDirektør Thomas A. E. Andersen viser rundt i firmaets ‘space lab’, hvor der udover cyklerne også er en prototype af næste generations motionsmaskine, E4D, der både kan bruges til vægtløft, tovtrækning og roning, udover cykling.
\n\nVi skal også besøge det såkaldte ‘mission control’, hvor DAC kan følge med i om astronauterne på ISS nu også overholder deres træningsplan, og følge med i de månedlige helbredstjek, som også bruger DACs udstyr.
\n\nDerudover har vi som sædvanlig korte nyheder om Mars-rovere og ISS-instrumenter, og så kan vi også gøre reklame for, at RumSnak har åbnet sin helt egen web-butik – i første omgang med særlige briller til at se på solformørkelser, for sådan én kan vi nemlig se her fra Danmark den 10. juni 2021.
\n\nNYHEDER
\n\n\n\nSidste udkald for astronaut-ansøgere
\n\nTi-års jubilæum for AMS-02, der måler kosmisk stråling på ISS
\n\nAuktion over plads på Blue Origin-raket
\n\nKom med navne-forslag til ESA solstorms-mission (vi stemmer på “Sunny McSunface” 😝)
\n\nRumSnak lancerer webshop – og kan til at begynde med tilbyde solformørkelsesbriller, så du er klar til den delvise formørkelse 10. juni 2021 😎
\n\nDANISH AEROSPACE COMPANY
\n\nVi besøger [DAC](www.DanishAerospace.com) i Odense
\n\nDen oprindelige CEVIS-cykel har fejret 20-års jubilæum
\n\nFERGO, den nye cykel, skal snart til ISS
\n\nNæste generation af motionsmaskinerne hedder E4D
","summary":"RumSnak besøger Danish Aerospace Company i Odense for at høre mere om firmaets rum-motionscykel, der netop har fejret 20-års jubilæum på ISS. Men der er en ny model på vej, og vi får også et smugkig på næste generations motionsmaskine til astronauterne.","date_published":"2021-05-24T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/48890504-e53d-42a6-adfe-32d3b573a222.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26373919,"duration_in_seconds":3261}]},{"id":"ae6fcf5e-97f5-4ca4-a57c-acbdfb033091","title":"Episode 35: Fjerne stjernestrømme skal hjælpe med at finde det mørke stof","url":"https://rumsnak.fireside.fm/35","content_text":"Når vi kigger på os selv, vores omgivelser eller ud i det uendelige univers, er der ufattelig meget stof omkring os. Næser, hatte, katte, tankskibe, måner, asteroider, gaskæmper, galakser, galaksehobe, supernovaer og meget, meget mere.\n\nMen i virkeligheden udgør det vi kan se kun omkring 5% af universets egentlige masse. Resten er mørkt stof og mørk energi – som vi egentlig ikke rigtig ved, hvad er, selvom der bliver forsket i det på livet løs.\n\nI denne episode af RumSnak taler vi med med en af dem, der graver dybt i galakser og stjerner og masser af data for at løse gåden om det mørke stof.\n\nDet er endnu en dansk astrofysiker, der arbejder i udlandet; nemlig Sarah Pearson, som er såkaldt Hubble Fellow ved New York University, og som især de senere år har brugt de såkaldte stellar streams, stjernestrømme, til at afsløre det mørke stofs egenskaber.\n\nUdover stjernestrømme skal vi også høre rumnyheder om blandt andet unge forskerfrø, Mars-helikopteren, SpaceX-raketter og meget mere.\n\nVi er klar til affyring - kom og lyt med!\n\nLINKS\nHvis du ikke så videoen fra RumSnak LIVE, hvor vi havde tre eksperter i studiet til at tale om Månestøv, Månemissioner og Månejura, så kig med her.\n\nDu kan også lytte podcast-versionen af RumSnak LIVE lige her.\n\nNYHEDER\nMars-helikopteren flyver igen og igen\n\nSpaceX har endelig held med at lande den nye raket\n\nAvancerede algoritmer laver kæmpe-simulationer af universet på meget kortere tid\n\nTeam Ørsted fra Rønde Gymnasium vinder CanSat-konkurrence\n\nVinderen af Unge Forskere bekræfter mørkt stof med hjemmebygget radioteleskop\n\nVar det noget med en flaske rødvin, der har været en tur på ISS?\n\nMØRKT STOF\nVi har tidligere fortalt om mørkt stof, i episode 15 med Steen H. Hansen\n\nFin baggrund på Videnskab.dk om mørkt stof\n\nNyt, dansk studie sår tvivl om den mørke energi\n\nSarah Pearsons hjemmeside\n\nPå Twitter @spacewsarah\n\nSarah på Facebook \n\nSarah's YouTube-kanal Space with Sarah\n\nHvad er en 'stjernestrøm'?\n\nVideopræsentation, hvor Sarah fortæller om mørkt stof og stellar streams (på engelsk)\n\nObservation af en stjernestrøm \n\nOm observationer af stjernestroemme om andre galakser (videnskabelig artikel)","content_html":"Når vi kigger på os selv, vores omgivelser eller ud i det uendelige univers, er der ufattelig meget stof omkring os. Næser, hatte, katte, tankskibe, måner, asteroider, gaskæmper, galakser, galaksehobe, supernovaer og meget, meget mere.
\n\nMen i virkeligheden udgør det vi kan se kun omkring 5% af universets egentlige masse. Resten er mørkt stof og mørk energi – som vi egentlig ikke rigtig ved, hvad er, selvom der bliver forsket i det på livet løs.
\n\nI denne episode af RumSnak taler vi med med en af dem, der graver dybt i galakser og stjerner og masser af data for at løse gåden om det mørke stof.
\n\nDet er endnu en dansk astrofysiker, der arbejder i udlandet; nemlig Sarah Pearson, som er såkaldt Hubble Fellow ved New York University, og som især de senere år har brugt de såkaldte stellar streams, stjernestrømme, til at afsløre det mørke stofs egenskaber.
\n\nUdover stjernestrømme skal vi også høre rumnyheder om blandt andet unge forskerfrø, Mars-helikopteren, SpaceX-raketter og meget mere.
\n\nVi er klar til affyring - kom og lyt med!
\n\nLINKS
\nHvis du ikke så videoen fra RumSnak LIVE, hvor vi havde tre eksperter i studiet til at tale om Månestøv, Månemissioner og Månejura, så kig med her.
Du kan også lytte podcast-versionen af RumSnak LIVE lige her.
\n\nNYHEDER
\nMars-helikopteren flyver igen og igen
SpaceX har endelig held med at lande den nye raket
\n\nAvancerede algoritmer laver kæmpe-simulationer af universet på meget kortere tid
\n\nTeam Ørsted fra Rønde Gymnasium vinder CanSat-konkurrence
\n\nVinderen af Unge Forskere bekræfter mørkt stof med hjemmebygget radioteleskop
\n\nVar det noget med en flaske rødvin, der har været en tur på ISS?
\n\nMØRKT STOF
\nVi har tidligere fortalt om mørkt stof, i episode 15 med Steen H. Hansen
Fin baggrund på Videnskab.dk om mørkt stof
\n\nNyt, dansk studie sår tvivl om den mørke energi
\n\n\n\n\n\n\n\nSarah's YouTube-kanal Space with Sarah
\n\n\n\nVideopræsentation, hvor Sarah fortæller om mørkt stof og stellar streams (på engelsk)
\n\nObservation af en stjernestrøm
\n\nOm observationer af stjernestroemme om andre galakser (videnskabelig artikel)
","summary":"Når vi kigger på os selv, vores omgivelser eller ud i det uendelige univers, er der næsten ufattelig meget stof omkring os. Men i virkeligheden udgør det vi kan se kun omkring 5% af universets egentlige masse. Resten er mørkt stof og mørk energi – som vi egentlig ikke rigtig ved, hvad er. Men forskere som danske Sarah Pearson i New York arbejder på tingene!","date_published":"2021-05-10T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/ae6fcf5e-97f5-4ca4-a57c-acbdfb033091.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":21666110,"duration_in_seconds":2673}]},{"id":"4e478ed6-f318-4fc0-b8d6-bc2e98eefa2a","title":"Episode 34: RumSnak LIVE: Tilbage til Månen","url":"https://rumsnak.fireside.fm/34","content_text":"Velkommen til denne særlige episode af RumSnak, hvor vi bringer lydsiden af vores live video-event om måneforskning og månemissioner, som vi holdt i forbindelse med Forskningens Døgn 2021.\n\nVi zoomer altså ind på vores nærmeste naboklode, og vi har inviteret tre gæster med os i studiet som skal gøre os klogere på hvorfor Månen er vigtig og interessant både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt, på den teknologi som skal bringe os mennesker tilbage til Månen og endelig på de regler og love som skal justeres og opdateres for at vi kan vende tilbage i kommende missioner og projekter.\n\nVi får besøg af\n– Hjalti Pall Thorvardarson, der er direktør i rumvirksomheden Rovsing\n– Anja C. Andersen, som er professor og forfatter til ‘En lille bog om Månen’\n– og Emilie Marley Siemssen, som er rumjurist hos GOMspace\n\nInden gæsterne bliver der dog først tid til lidt månehistorie, og så lancerer vi også en Månequiz, hvor præmien er noget spritnyt RumSnak merchandise!\n\nMan kan deltage i quizzen frem til søndag den 2.5 2021, kl 23:59.\n\nSpørgsmålene lyder:\n\n\nHvert år flytter Månen og Jorden sig længere fra hinanden. Hvor mange centimeter om året øges distancen mellem Jorden og Månen i gennemsnit?\nHvad er navnet på den foreløbig sidste astronaut på Månen, som forlod Månens overflade den 14. december 1972, på Apollo 17-missionen?\nHvilket ord bruger vi, når vi taler om Månestøv (eller rettere: et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe)?\nHvad hedder den FN-komite, der stod bag den oprindelige rumtraktat?\nRovsing leverer vigtigt udstyr til test i ESM (European Service Module) og Artemisprogrammet, heriblandt såkaldt EGSE. Hvad står forkortelsen for?\n\n\nSvarene kan I skrive ind via vores kontaktformular på www.rumsnak.dk eller via email til rumsnak@podlab.dk\nSå trækker vi lod blandt dem, der har svaret rigtigt på alle 5 spørgsmål – og hele 10 vindere får direkte besked i ugen efter.\n\nPræmien er en fin, bæredygtig kaffe- (eller te-) kop i bambus, med fancy RumSnak-logo på, og en lille batteri-Bluetooth-højttaler i bambus med logo, så man kan spille alle RumSnak-episoderne til glæde for sig selv og sine omgivelser 😄🚀","content_html":"Velkommen til denne særlige episode af RumSnak, hvor vi bringer lydsiden af vores live video-event om måneforskning og månemissioner, som vi holdt i forbindelse med Forskningens Døgn 2021.
\n\nVi zoomer altså ind på vores nærmeste naboklode, og vi har inviteret tre gæster med os i studiet som skal gøre os klogere på hvorfor Månen er vigtig og interessant både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt, på den teknologi som skal bringe os mennesker tilbage til Månen og endelig på de regler og love som skal justeres og opdateres for at vi kan vende tilbage i kommende missioner og projekter.
\n\nVi får besøg af
\n– Hjalti Pall Thorvardarson, der er direktør i rumvirksomheden Rovsing
\n– Anja C. Andersen, som er professor og forfatter til ‘En lille bog om Månen’
\n– og Emilie Marley Siemssen, som er rumjurist hos GOMspace
Inden gæsterne bliver der dog først tid til lidt månehistorie, og så lancerer vi også en Månequiz, hvor præmien er noget spritnyt RumSnak merchandise!
\n\nMan kan deltage i quizzen frem til søndag den 2.5 2021, kl 23:59.
\n\nSpørgsmålene lyder:
\n\nSvarene kan I skrive ind via vores kontaktformular på www.rumsnak.dk eller via email til rumsnak@podlab.dk
\nSå trækker vi lod blandt dem, der har svaret rigtigt på alle 5 spørgsmål – og hele 10 vindere får direkte besked i ugen efter.
Præmien er en fin, bæredygtig kaffe- (eller te-) kop i bambus, med fancy RumSnak-logo på, og en lille batteri-Bluetooth-højttaler i bambus med logo, så man kan spille alle RumSnak-episoderne til glæde for sig selv og sine omgivelser 😄🚀
","summary":"Vi sender denne gang lydsiden fra vores live-arrangement på Forskningens Døgn, hvor vi en hel time ser på Månen og fremtiden for Månemissionerne – med videnskabelige, juridiske, og tekniske briller. Og så er der Månequiz!","date_published":"2021-04-29T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/4e478ed6-f318-4fc0-b8d6-bc2e98eefa2a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29843906,"duration_in_seconds":3695}]},{"id":"d8532cdf-6bb4-4258-ae46-93dc6ba9cc3c","title":"Episode 33: Vi er allesammen lavet af stjerner","url":"https://rumsnak.fireside.fm/33","content_text":"Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal tale om stjerner – og mere specifikt; om de stoffer der bliver dannet inde i stjernerne.\n\nVi fortsætter nemlig vores serie af interviews med danske forskere i udlandet, og tager til Texas, hvor Terese Hansen netop forsker i stjerner og grundstoffer, med fokus på det tidlige univers.\n\nHun er uddannet fra NBI i København, men har siden forsket blandt andet i Heidelberg i Tyskland, inden hun nu er draget til USA, hvor hun er post doc i et Mitchell Fellowship på Texas A&M University.\n\nUdover at tale med Terese fortæller vi også om astronaut-ansøgningskrav og brændte knogler i rumnyhederne, og så teaser vi ikke mindst for vores RumSnak Live, der finder sted den 28. april i forbindelse med Forskningens Døgn (hvor alle er velkomne til at streame med 😄).\n\nLINKS\n\nTerese T. Hansen, Mitchell Astronomy Fellow\n\nMars-helikopteren Ingenuity\n\nPulveriserede knogler fra den irske startup ENBIO holder Solar Orbitor kølig\n\nESA - Solar Orbiter\n\nESA - det skal du kunne for at blive astronaut!\n\n🎥 🎙️ 🚀 RumSnak Live på Forskningens Døgn – eller tilmeld dig på vores Facebook-side","content_html":"Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal tale om stjerner – og mere specifikt; om de stoffer der bliver dannet inde i stjernerne.
\n\nVi fortsætter nemlig vores serie af interviews med danske forskere i udlandet, og tager til Texas, hvor Terese Hansen netop forsker i stjerner og grundstoffer, med fokus på det tidlige univers.
\n\nHun er uddannet fra NBI i København, men har siden forsket blandt andet i Heidelberg i Tyskland, inden hun nu er draget til USA, hvor hun er post doc i et Mitchell Fellowship på Texas A&M University.
\n\nUdover at tale med Terese fortæller vi også om astronaut-ansøgningskrav og brændte knogler i rumnyhederne, og så teaser vi ikke mindst for vores RumSnak Live, der finder sted den 28. april i forbindelse med Forskningens Døgn (hvor alle er velkomne til at streame med 😄).
\n\nTerese T. Hansen, Mitchell Astronomy Fellow
\n\n\n\nPulveriserede knogler fra den irske startup ENBIO holder Solar Orbitor kølig
\n\n\n\nESA - det skal du kunne for at blive astronaut!
\n\n🎥 🎙️ 🚀 RumSnak Live på Forskningens Døgn – eller tilmeld dig på vores Facebook-side
","summary":"Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal tale om stjerner – og mere specifikt; om de stoffer der bliver dannet inde i stjernerne. Vi fortsætter nemlig vores serie af interviews med danske forskere i udlandet, og tager til Texas, hvor Terese Hansen netop forsker i stjerner og grundstoffer, med fokus på det tidlige univers.","date_published":"2021-04-12T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/d8532cdf-6bb4-4258-ae46-93dc6ba9cc3c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":18173261,"duration_in_seconds":2236}]},{"id":"f1bb4464-223d-4c6c-bc0d-667dede53259","title":"Episode 32: Kemien i rummets beskidte snebolde","url":"https://rumsnak.fireside.fm/32","content_text":"Denne gang ser vi nærmere på kometer – eller “beskidte snebolde fra rummet,” som nogen vælger at kalde dem.\n\nVi har talt med astrokemiker Christian Eistrup, som lige nu forsker på Max Planck Institutet for astronomi i Heidelberg i Tyskland, og som altså især beskæftiger sig med den kemiske sammensætning af kometerne.\n\nDet kan blandt andet give os ny viden om selve kometerne, men også om det tidlige solsystem og planeternes dannelse, og det kan måske også give os det fulde svar på hvordan Jordens vand er blevet til.\n\nVi har selvfølgelig også et par korte nyheder – denne gang om rumskrot og magnetfelter omkring sorte huller, og lidt bonus.\n\nGod tur 🚀 🎧 😄\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nMars-helikopteren Ingenuity skal måske ud på sin første flyvetur 8. april\n\nNu kan vi se magnetfelterne omkring det sorte hul i centrum af M87-galaksen\n\nFirmaet Astroscale har opsendt et rumfartøj, der måske kan bruges til at indsamle udtjente satellitter i fremtiden\n\nVideo af Astroscales forsøgsopsending\n\nBONUS\n\nLEGO Space Shuttle Discovery\n\n\"Gåden om vores himmelrum\" – Temalørdag på DR2 3. april kl 19.50 (og på DRTV-streaming)\n\nKOMETER\n\nChristian Eistrup\n\nMax Planck Institute for Astronomy\n\nArtikel om Christian Eistrups arbejde med analyse og datering af 14 kometer\n\nDen Store Danskes introduktion til kometer\n\nHalleys komet\n\nHale-Bopp\n\nRosetta-missionens rendevouz med kometen 67P","content_html":"Denne gang ser vi nærmere på kometer – eller “beskidte snebolde fra rummet,” som nogen vælger at kalde dem.
\n\nVi har talt med astrokemiker Christian Eistrup, som lige nu forsker på Max Planck Institutet for astronomi i Heidelberg i Tyskland, og som altså især beskæftiger sig med den kemiske sammensætning af kometerne.
\n\nDet kan blandt andet give os ny viden om selve kometerne, men også om det tidlige solsystem og planeternes dannelse, og det kan måske også give os det fulde svar på hvordan Jordens vand er blevet til.
\n\nVi har selvfølgelig også et par korte nyheder – denne gang om rumskrot og magnetfelter omkring sorte huller, og lidt bonus.
\n\nGod tur 🚀 🎧 😄
\n\nNYHEDER
\n\nMars-helikopteren Ingenuity skal måske ud på sin første flyvetur 8. april
\n\nNu kan vi se magnetfelterne omkring det sorte hul i centrum af M87-galaksen
\n\n\n\nVideo af Astroscales forsøgsopsending
\n\nBONUS
\n\n\n\n"Gåden om vores himmelrum" – Temalørdag på DR2 3. april kl 19.50 (og på DRTV-streaming)
\n\nKOMETER
\n\n\n\nMax Planck Institute for Astronomy
\n\nArtikel om Christian Eistrups arbejde med analyse og datering af 14 kometer
\n\nDen Store Danskes introduktion til kometer
\n\n\n\n\n\nRosetta-missionens rendevouz med kometen 67P
","summary":"Denne gang ser vi nærmere på kometer – eller “beskidte snebolde fra rummet,” som nogen vælger at kalde dem. Vi har talt med Christian Eistrup, som især beskæftiger sig med kometernes kemi, og hvad sneboldene kan sige om om dannelsen af vores solsystem.","date_published":"2021-03-29T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/f1bb4464-223d-4c6c-bc0d-667dede53259.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24181261,"duration_in_seconds":2987}]},{"id":"793bc922-cf03-4c2c-9822-33817efdbaee","title":"Episode 31: Fra støv til store planetsystemer","url":"https://rumsnak.fireside.fm/31","content_text":"Vi ved efterhånden en masse om hvordan planeter bliver dannet, men vi ved ikke alt. Derfor fortsætter forskerne deres udforskning blandt andet af fjerne støvskiver, såkaldte debris disks, der formodentlig rummer en del af svaret.\n\nIfølge gængs teori dannes planeter når materialet i gigantiske, skiveformede støvsamlinger med tiden kolliderer og trækkes sammen i klumper, der efter millioner af år kan blive til store planeter.\n\nTeorien er dog ikke helt uden knaster, så der bliver som sagt fortsat arbejdet på dem.\n\nPh.D. Maria Cavallius arbejder ved Stockholm Universitet, og er en af dem der undersøger teorien ved at studere disse støvskiver Det fortæller hun meget mere om i denne omgang RumSnak.\n\nDerudover har vi selvfølgelig nyheder – blandt andet om asteroider og rumkapsler med kunstig tyngdekraft – og så er der også plads til et enkelt bonustip.\n\nGod tur!\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nExoplanet har fået udskiftet atmosfæren med smog\n\nRusland og Kina vil bygge Månebase\n\nAsteroide på vej forbi Jorden (heldigvis)\n\nBlue Origin vil lave rumkapsel med kunstig tyngdekraft til forskning\n\n\"Salvation\" - asteroide på vej mod at smadre Jorden (men heldigvis kun på Netflix)\n\nSTØVSKIVER\nMaria Cavallius\n\nMaria Cavallius' thesis om vand i støvskiver\n\nBaggrund om debris disks\n\nBeta Picatoris, som Maria især har undersøgt\n\nFlotte billeder af støvskiver","content_html":"Vi ved efterhånden en masse om hvordan planeter bliver dannet, men vi ved ikke alt. Derfor fortsætter forskerne deres udforskning blandt andet af fjerne støvskiver, såkaldte debris disks, der formodentlig rummer en del af svaret.
\n\nIfølge gængs teori dannes planeter når materialet i gigantiske, skiveformede støvsamlinger med tiden kolliderer og trækkes sammen i klumper, der efter millioner af år kan blive til store planeter.
\n\nTeorien er dog ikke helt uden knaster, så der bliver som sagt fortsat arbejdet på dem.
\n\nPh.D. Maria Cavallius arbejder ved Stockholm Universitet, og er en af dem der undersøger teorien ved at studere disse støvskiver Det fortæller hun meget mere om i denne omgang RumSnak.
\n\nDerudover har vi selvfølgelig nyheder – blandt andet om asteroider og rumkapsler med kunstig tyngdekraft – og så er der også plads til et enkelt bonustip.
\n\nGod tur!
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nExoplanet har fået udskiftet atmosfæren med smog
Rusland og Kina vil bygge Månebase
\n\nAsteroide på vej forbi Jorden (heldigvis)
\n\nBlue Origin vil lave rumkapsel med kunstig tyngdekraft til forskning
\n\n"Salvation" - asteroide på vej mod at smadre Jorden (men heldigvis kun på Netflix)
\n\nSTØVSKIVER
\nMaria Cavallius
Maria Cavallius' thesis om vand i støvskiver
\n\n\n\nBeta Picatoris, som Maria især har undersøgt
\n\n","summary":"Denne gang ser vi nærmere på hvordan planeter bliver dannet. Vi har talt med Maria Cavallius som forsker i Stockholm og arbejder med såkaldte *debris discs* eller støvskiver, og hvordan planeter dannes ud fra dem.","date_published":"2021-03-15T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/793bc922-cf03-4c2c-9822-33817efdbaee.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":21314967,"duration_in_seconds":2629}]},{"id":"4f19c542-ea6e-4ae8-9c6c-8a2c108d1efc","title":"Episode 30: Satellitdata giver hjælp til den grønne omstilling","url":"https://rumsnak.fireside.fm/30","content_text":"RumSnak kigger ned på kloden gennem hundredevis af satellit-øjne, og fortæller om hvad de mange jordobservations-data kan bruges til.\n\nDer findes tusindvis af satellitter i omløb om Jorden, og cirka 700 af dem bruges til at samle billeder, radardata og meget mere, og efterhånden er mange af billederne også i ret høj opløsning, og kommer i noget nær real-tid.\n\nVi har talt med Rasmus Borgstrøm fra firmaet DHI GRAS, der lever af at samle og analysere data fra satellitter, som kan hjælpe os med alt fra kystovervågning til planlægning af infrastruktur og veje.\n\nDerudover har vi selvfølgelig rumnyheder, om Perseverance-landingen, rumkort og streamingserier.\n\nLINKS\n\nNYHEDER OG BONUS\nPerseverance-tema på DR\n\nHemmeligt budskab i farvekoderne på faldskærmen der bremsede roveren på vej ned mod Mars\n\nDet nye kæmpekort med 1 milliard galakser\n\n\"For All Mankind\" - anden sæson af serien om det alternative rumkapløb på Apple TV+\n\nFor All Mankind – den officielle podcast\n\nRumSnak er nu også på Instagram\n\nRolls-Royce Phantom Tempus er rum-inspireret!\n\nTEMA\nTidligere RumSnak om jordobservationer: Episode 14 hvor vi talte med Christoffer Karoff om mange forskellige slags jordobservation, og Episode 6 hvor vi blandt andet fortalte om klimaforskning med satellitter.\n\nDHI GRAS\n\nRasmus Borgstrøm på LinkedIn\n\nStort katalog med danske eksempler på anvendelse af satellitdata og remote sensing (pdf)\n\nSatellites.dk - DHI forklarings-site med masser af begreber, fakta og information\n\nOg prøv også Satlas hvor du selv kan lege med datavisualisering","content_html":"RumSnak kigger ned på kloden gennem hundredevis af satellit-øjne, og fortæller om hvad de mange jordobservations-data kan bruges til.
\n\nDer findes tusindvis af satellitter i omløb om Jorden, og cirka 700 af dem bruges til at samle billeder, radardata og meget mere, og efterhånden er mange af billederne også i ret høj opløsning, og kommer i noget nær real-tid.
\n\nVi har talt med Rasmus Borgstrøm fra firmaet DHI GRAS, der lever af at samle og analysere data fra satellitter, som kan hjælpe os med alt fra kystovervågning til planlægning af infrastruktur og veje.
\n\nDerudover har vi selvfølgelig rumnyheder, om Perseverance-landingen, rumkort og streamingserier.
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER OG BONUS
\nPerseverance-tema på DR
Hemmeligt budskab i farvekoderne på faldskærmen der bremsede roveren på vej ned mod Mars
\n\nDet nye kæmpekort med 1 milliard galakser
\n\n"For All Mankind" - anden sæson af serien om det alternative rumkapløb på Apple TV+
\n\nFor All Mankind – den officielle podcast
\n\nRumSnak er nu også på Instagram
\n\nRolls-Royce Phantom Tempus er rum-inspireret!
\n\nTEMA
\nTidligere RumSnak om jordobservationer: Episode 14 hvor vi talte med Christoffer Karoff om mange forskellige slags jordobservation, og Episode 6 hvor vi blandt andet fortalte om klimaforskning med satellitter.
Stort katalog med danske eksempler på anvendelse af satellitdata og remote sensing (pdf)
\n\nSatellites.dk - DHI forklarings-site med masser af begreber, fakta og information
\n\nOg prøv også Satlas hvor du selv kan lege med datavisualisering
","summary":"RumSnak kigger ned på kloden gennem hundredevis af satellit-øjne, og fortæller om hvad de mange jordobservations-data kan bruges til.\r\nVi har talt med Rasmus Borgstrøm fra firmaet DHI GRAS, der lever af at samle og analysere data fra satellitter, som kan hjælpe os med alt fra kystovervågning til planlægning af infrastruktur og veje.","date_published":"2021-03-01T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/4f19c542-ea6e-4ae8-9c6c-8a2c108d1efc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24024461,"duration_in_seconds":2968}]},{"id":"e8b354df-919c-48a0-b3f4-cd8f9892469a","title":"Episode 29: Galakser som forstørrelsesglas","url":"https://rumsnak.fireside.fm/29","content_text":"I denne episode sætter fokus på såkaldte tyngdelinser. Det er et fænomen man kan opleve, når store stjerner eller galakser bøjer lyset fra fjerne himmellegemer, og koncentrerer det – næsten som om det var kosmiske forstørrelsesglas.\n\nVi taler med post doc Thøger Emil Rivera-Thorsen, der har brugt den slags tyngdelinser til blandt andet at studere det meget tidlige univers, især med den fantastiske tyngdelinse-konstellation, der er døbt Sunburst Arc.\n\nDerudover har vi som sædvanlig korte nyheder, denne gang blandt andet om Mars-trafikprop og ESAs kommende invitation til nye astronauter.\n\nGod fornøjelse!\n\nNYHEDER\n\nDansende exoplaneter\n\nUAEs Hope-sonde er ankommet til Mars\n\nDet er Kinas Tianwen-1 også\n\nOg NASAs Perseverance er lige på trapperne - se Tina kommentere live på DR2 torsdag den 18.2 fra kl 20\n\nDTU skal teste satellit-antenner\n\nPodcasten Silberbauer og Blomseth har lavet en fin episode om interstellare rejser\n\nTYNGEDELINSER OG THØGER\n\nThøger Emil Rivera-Thorsen, postdoc, Stockholm Universitet\n\nTyngdelinser - den lange forklaring på Wikipedia\n\nHubble Deep Field på Wikipedia\n\nHistorien om Sunburst Arc og hvad vi kan lære af vores observationer","content_html":"I denne episode sætter fokus på såkaldte tyngdelinser. Det er et fænomen man kan opleve, når store stjerner eller galakser bøjer lyset fra fjerne himmellegemer, og koncentrerer det – næsten som om det var kosmiske forstørrelsesglas.
\n\nVi taler med post doc Thøger Emil Rivera-Thorsen, der har brugt den slags tyngdelinser til blandt andet at studere det meget tidlige univers, især med den fantastiske tyngdelinse-konstellation, der er døbt Sunburst Arc.
\n\nDerudover har vi som sædvanlig korte nyheder, denne gang blandt andet om Mars-trafikprop og ESAs kommende invitation til nye astronauter.
\n\nGod fornøjelse!
\n\nNYHEDER
\n\n\n\nUAEs Hope-sonde er ankommet til Mars
\n\n\n\nOg NASAs Perseverance er lige på trapperne - se Tina kommentere live på DR2 torsdag den 18.2 fra kl 20
\n\nDTU skal teste satellit-antenner
\n\nPodcasten Silberbauer og Blomseth har lavet en fin episode om interstellare rejser
\n\nTYNGEDELINSER OG THØGER
\n\nThøger Emil Rivera-Thorsen, postdoc, Stockholm Universitet
\n\nTyngdelinser - den lange forklaring på Wikipedia
\n\nHubble Deep Field på Wikipedia
\n\nHistorien om Sunburst Arc og hvad vi kan lære af vores observationer
","summary":"I denne episode sætter fokus på såkaldte tyngdelinser. Det er et fænomen man kan opleve, når store stjerner eller galakser bøjer lyset fra fjerne himmellegemer, og koncentrerer det – næsten som om det var kosmiske forstørrelsesglas.\r\nVi taler med post doc Thøger Emil Rivera-Thorsen, der har brugt den slags tyngdelinser til blandt andet at studere det meget tidlige univers.","date_published":"2021-02-15T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/e8b354df-919c-48a0-b3f4-cd8f9892469a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22943121,"duration_in_seconds":2833}]},{"id":"7bf0ebbd-2d98-409c-8f38-939e351b8c0c","title":"Episode 28: Rapport fra Månehyttens tur til Grønland","url":"https://rumsnak.fireside.fm/28","content_text":"Velkommen til denne bonus-jule-episode af RumSnak, hvor vi vender tilbage til en gæst fra begyndelsen af sæson 3, nemlig rumarkitekt Sebastian Aristotelis fra firmaet SAGA Space Architects.\n\nDa vi sidst besøgte Sebastian i værkstedet i Sydhavnen var han og kollegaen Karl-Johan Sørensen ved at lægge sidste, stressede hånd på LUNARK Månehabitatet - en 4 meter høj ananas af kulfiber, og inden i er der et toilet, to køjepladser og et par små borde.\n\nNår LUNARK engang er helt færdigt kan det måske en dag blive et lille hjem for astronauter på Månen, men foreløbig har Sebastian og Karl selv testet den sammenklappelige hytte på en 3 måneder lang ekspedition til Nordgrønland, hvor de skulle udholde både kulde, kedsomhed, ensformig kost og ikke mindst hinandens selskab.\n\nSebastian fortæller her om ideen med LUNARK, om valget af test-lokation, og om deres oplevelser på isen.\n\nGod jul og godt nytår - RumSnak vender tilbage i februar 2021 🎧🚀\n\nLINKS\n\nLyt eller genlyt også episode 20: På besøg i Månehytten\n\nLæs mere om LUNARK-habitatet\n\nLæs de korte dagbogs-beskeder fra ekspeditionen til Grønland\n\nSe billeder fra turen på SAGAs Instagram","content_html":"Velkommen til denne bonus-jule-episode af RumSnak, hvor vi vender tilbage til en gæst fra begyndelsen af sæson 3, nemlig rumarkitekt Sebastian Aristotelis fra firmaet SAGA Space Architects.
\n\nDa vi sidst besøgte Sebastian i værkstedet i Sydhavnen var han og kollegaen Karl-Johan Sørensen ved at lægge sidste, stressede hånd på LUNARK Månehabitatet - en 4 meter høj ananas af kulfiber, og inden i er der et toilet, to køjepladser og et par små borde.
\n\nNår LUNARK engang er helt færdigt kan det måske en dag blive et lille hjem for astronauter på Månen, men foreløbig har Sebastian og Karl selv testet den sammenklappelige hytte på en 3 måneder lang ekspedition til Nordgrønland, hvor de skulle udholde både kulde, kedsomhed, ensformig kost og ikke mindst hinandens selskab.
\n\nSebastian fortæller her om ideen med LUNARK, om valget af test-lokation, og om deres oplevelser på isen.
\n\nGod jul og godt nytår - RumSnak vender tilbage i februar 2021 🎧🚀
\n\nLyt eller genlyt også episode 20: På besøg i Månehytten
\n\n\n\nLæs de korte dagbogs-beskeder fra ekspeditionen til Grønland
\n\nSe billeder fra turen på SAGAs Instagram
","summary":"Velkommen til denne bonus-jule-episode af RumSnak, hvor vi vender tilbage til en tidligere gæst, nemlig rumarkitekt Sebastian Aristotelis, der er co-designer af Månehabitatet LUNARK. Vi skal høre hvordan det er gået med foresøget, hvor Sebastian og hans makker har boet tre måneder i LUNARK oppe på Grønland.","date_published":"2020-12-21T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/7bf0ebbd-2d98-409c-8f38-939e351b8c0c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":14165354,"duration_in_seconds":1735}]},{"id":"a6934fad-b673-4fac-baef-41ad6e6b7717","title":"Episode 27: Nye chancer for liv i Solsystemet?","url":"https://rumsnak.fireside.fm/27","content_text":"Så vidt vi ved er vi mennesker stadig de eneste eksempler på liv i Universet - men jagten fortsætter, både i det nære og det fjerne rum.\n\nI denne episode af RumSnak ser vi især på et par af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars.\n\nVi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne, for selvom de nye resultater kunne antyde, at der måske er en slags liv i Venus' atmosfære og et potentiale for liv i Mars' undergrund, så skal man afgjort vente med at åbne champagnen.\n\nDerudover har vi også korte nyheder, denne gang om solvind og gamle teleskoper, og så markerer vi i øvrigt afslutningen af sæson 3 af RumSnak - med håbet om at vende tilbage med sæson 4 i 2021 (og hvem ved, måske er der også en lille julebonus inden da…).\n\nLINKS\n\nNYHEDER OG BONUS\nSå er det slut for Arecibo-teleskopet\n\nUha, tæt på!\n\nFind sidste nyt om solaktiviteten på SpaceWeather\n\nFireball-dokumentar om meteoritter\n\nPodcasten Silberbauer & Blomseth har et rigtig godt afsnit om 'new space', kommerciel rumfart, etc\n\nRUMLIV\nProfessor Kai Finster, Aarhus Universitet\n\nVand på Mars i store underjordiske søer\n\nVand gemt i støvet på Månens overflade\n\nFosfin i Venus’ atmosfære kan være tegn på liv\n\nLyt også episoden om exoplaneter og liv fra sæson 1","content_html":"Så vidt vi ved er vi mennesker stadig de eneste eksempler på liv i Universet - men jagten fortsætter, både i det nære og det fjerne rum.
\n\nI denne episode af RumSnak ser vi især på et par af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars.
\n\nVi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne, for selvom de nye resultater kunne antyde, at der måske er en slags liv i Venus' atmosfære og et potentiale for liv i Mars' undergrund, så skal man afgjort vente med at åbne champagnen.
\n\nDerudover har vi også korte nyheder, denne gang om solvind og gamle teleskoper, og så markerer vi i øvrigt afslutningen af sæson 3 af RumSnak - med håbet om at vende tilbage med sæson 4 i 2021 (og hvem ved, måske er der også en lille julebonus inden da…).
\n\nNYHEDER OG BONUS
\nSå er det slut for Arecibo-teleskopet
Find sidste nyt om solaktiviteten på SpaceWeather
\n\nFireball-dokumentar om meteoritter
\n\nPodcasten Silberbauer & Blomseth har et rigtig godt afsnit om 'new space', kommerciel rumfart, etc
\n\nRUMLIV
\nProfessor Kai Finster, Aarhus Universitet
Vand på Mars i store underjordiske søer
\n\nVand gemt i støvet på Månens overflade
\n\nFosfin i Venus’ atmosfære kan være tegn på liv
\n\nLyt også episoden om exoplaneter og liv fra sæson 1
","summary":"Denne gang skal det handle om nogle af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars. Vi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne.","date_published":"2020-11-30T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/a6934fad-b673-4fac-baef-41ad6e6b7717.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26233103,"duration_in_seconds":3244}]},{"id":"899bfb93-fd04-4183-a058-4b814fbd4a14","title":"Episode 26: På jagt efter universets usynlige stråler","url":"https://rumsnak.fireside.fm/26","content_text":"I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den.\n\nVi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet.\n\nKigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra!\n\nI 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen.\n\nSiden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling.\n\nMen røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet.\n\nI de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter.\n\nGod tur!\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nSpaceX Crew1-missionen\n\nOmstrejfende planeter i Mælkevejen\n\nBONUS\nFireball-dokumentar om meteoritter\n\nWired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet\n\nRumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser\n\nRØNTGENSPEJLE PÅ DTU\nDesiree Della Monica Ferreira på DTU Space\n\nOm DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle\n\nPostdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle","content_html":"I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den.
\n\nVi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet.
\n\nKigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra!
\n\nI 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen.
\n\nSiden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling.
\n\nMen røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet.
\n\nI de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter.
\n\nGod tur!
\n\nNYHEDER
\nSpaceX Crew1-missionen
Omstrejfende planeter i Mælkevejen
\n\nBONUS
\nFireball-dokumentar om meteoritter
Wired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet
\n\nRumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser
\n\nRØNTGENSPEJLE PÅ DTU
\nDesiree Della Monica Ferreira på DTU Space
Om DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle
\n\nPostdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle
","summary":"Vi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, som arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet.","date_published":"2020-11-16T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/899bfb93-fd04-4183-a058-4b814fbd4a14.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24591871,"duration_in_seconds":3039}]},{"id":"6f0c5c2c-ec2a-4c37-a1b1-aea3c46b953c","title":"Episode 25: Stjerner der ryster","url":"https://rumsnak.fireside.fm/25","content_text":"I denne episode af RumSnak skal vi høre om et felt indenfor astronomien som kaldes for asteroseismologi - og det handler om at se på hvordan stjerner ryster og vibrerer.\n\nMan kender nok ordet seismologi når det handler om at undersøge jordskælv, men man kan altså også se på skælvende stjerner, og det gør Mia Sloth Lundkvist der er adjunkt på Aarhus Universitet, som vi denne gang har talt med.\n\nUdover stjerneskælv har vi også nyheder fra rumland, denne gang blandt andet om vand på Månen og noget virkelig fancy tape, der er blevet brugt til at lappe en læk på Den Internationale Rumstation.\n\nGod tur!\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nOsiris-Rex har fået for meget materiale med fra Bennu-asteroiden \n\nISS-læk - nu lappet med tape\n\nVand på Månen\n\nMobilnetværk på Månen\n\nBONUS\nDet interplanetariske internet\n\nInterview med Vint Cerf, manden bag det galaktiske net\n\nAnders’ julegaveønske. Hint-hint 😃\n\nASTEROSEISMOLOGI\nOm asteroseismologi på Wikipedia\n\nMia Sloth Lundkvist - Aarhus Universitet\n\nStellar Observations Research Group\n\nLyd af solen som vibrerer","content_html":"I denne episode af RumSnak skal vi høre om et felt indenfor astronomien som kaldes for asteroseismologi - og det handler om at se på hvordan stjerner ryster og vibrerer.
\n\nMan kender nok ordet seismologi når det handler om at undersøge jordskælv, men man kan altså også se på skælvende stjerner, og det gør Mia Sloth Lundkvist der er adjunkt på Aarhus Universitet, som vi denne gang har talt med.
\n\nUdover stjerneskælv har vi også nyheder fra rumland, denne gang blandt andet om vand på Månen og noget virkelig fancy tape, der er blevet brugt til at lappe en læk på Den Internationale Rumstation.
\n\nGod tur!
\n\nNYHEDER
\nOsiris-Rex har fået for meget materiale med fra Bennu-asteroiden
BONUS
\nDet interplanetariske internet
Interview med Vint Cerf, manden bag det galaktiske net
\n\nAnders’ julegaveønske. Hint-hint 😃
\n\nASTEROSEISMOLOGI
\nOm asteroseismologi på Wikipedia
Mia Sloth Lundkvist - Aarhus Universitet
\n\nStellar Observations Research Group
\n\n","summary":"Denne gang skal vi høre om stjerner der ryster og vibrerer som en slags galaktiske klokker. Feltet kaldes asteroseismologi, og det kan både bruges til at blive klogere på stjernerne og på de exoplaneter, der bevæger sig omkring dem.","date_published":"2020-11-02T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/6f0c5c2c-ec2a-4c37-a1b1-aea3c46b953c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22786375,"duration_in_seconds":2813}]},{"id":"2ae94475-4117-47ac-b2ee-a1e0d88993ee","title":"Episode 24: Bølgende tæpper af farve på himlen - Tinas nye bog om nordlys","url":"https://rumsnak.fireside.fm/24","content_text":"Hvis man er heldig, så har man måske en mørk, klar aften oplevet at se nordlys på himlen - smukke, bølgende gardiner i grønne eller rødlige farver.\n\nMen hvad er nordlys egentlig, hvor kommer det fra, og hvor kan man bedst opleve det?\n\nDet er noget af det, som Tina Ibsen svarer på i sin nye bog, “Nordlys - En rejse fra solens indre til jordens atmosfære”.\n\nOg det er faktisk så spændende, at vi besluttede at sætte Tina i gæstestolen denne gang, hvor hun bliver interviewet af sin medvært, Anders.\n\nUdover nordlyset (der jo retteligt burde hedde polarlys) har vi også tre korte nyheder - om sorte huller, en læk på ISS og om store søer dybt under Mars’ overflade.\n\nLINKS\n\nTina “Astrotina” Ibsen\n\nHer kan du købe Tinas bog om Nordlys\n\nTo timer med nordlys på YouTube: Aurora Borealis in 4K UHD: “Northern Lights Relaxation”\n\nNYHEDER\nDer er fundet vand under Mars’ overflade\n\nLuften fiser ud af ISS\n\nTre forskere deler Nobelpris i fysik for deres arbejde med sorte huller\n\nTegnestuen BIG har designet en Månebase\n\nBONUSLINKS\nEn lang artikel hos Ars Technica, der har set på hvilke computer-styresystemer der findes, og hvor de bliver brugt henne - på satellitter, i rumfartøjer og så videre. Det er nørdet, men supercool!\n\nDet andet link er også nørdet, men måske lidt mere direkte til de ruminteresserede. NASA har nemlig på citizen science-sitet Zooniverse lavet et værktøj de kalder Exoplanet Patrol, hvor man kan hjælpe NSA med at finde exoplaneter.","content_html":"Hvis man er heldig, så har man måske en mørk, klar aften oplevet at se nordlys på himlen - smukke, bølgende gardiner i grønne eller rødlige farver.
\n\nMen hvad er nordlys egentlig, hvor kommer det fra, og hvor kan man bedst opleve det?
\n\nDet er noget af det, som Tina Ibsen svarer på i sin nye bog, “Nordlys - En rejse fra solens indre til jordens atmosfære”.
\n\nOg det er faktisk så spændende, at vi besluttede at sætte Tina i gæstestolen denne gang, hvor hun bliver interviewet af sin medvært, Anders.
\n\nUdover nordlyset (der jo retteligt burde hedde polarlys) har vi også tre korte nyheder - om sorte huller, en læk på ISS og om store søer dybt under Mars’ overflade.
\n\nHer kan du købe Tinas bog om Nordlys
\n\nTo timer med nordlys på YouTube: Aurora Borealis in 4K UHD: “Northern Lights Relaxation”
\n\nNYHEDER
\nDer er fundet vand under Mars’ overflade
Tre forskere deler Nobelpris i fysik for deres arbejde med sorte huller
\n\nTegnestuen BIG har designet en Månebase
\n\nBONUSLINKS
\nEn lang artikel hos Ars Technica, der har set på hvilke computer-styresystemer der findes, og hvor de bliver brugt henne - på satellitter, i rumfartøjer og så videre. Det er nørdet, men supercool!
Det andet link er også nørdet, men måske lidt mere direkte til de ruminteresserede. NASA har nemlig på citizen science-sitet Zooniverse lavet et værktøj de kalder Exoplanet Patrol, hvor man kan hjælpe NSA med at finde exoplaneter.
","summary":"Denne gang skuer vi op i himlen samtidig med at vi piller lidt i egen navle. Tina Ibsen har nemlig skrevet (endnu) en bog, der handler om nordlys - hele vejen fra Solsystemets skabelse til de flotte, bølgende farver over vores hoveder.","date_published":"2020-10-19T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/2ae94475-4117-47ac-b2ee-a1e0d88993ee.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":21254267,"duration_in_seconds":2622}]},{"id":"3fe948e3-9b4d-42f9-8f67-3f750390d3d6","title":"Episode 23: Rumteleskop med infrarøde øjne","url":"https://rumsnak.fireside.fm/23","content_text":"Denne gang zoomer vi ind på verdens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der efter planen skal opsendes i slutningen af 2021, og dermed indvarsle begyndelsen på en helt ny æra indenfor rumteleskoper.\n\nJWST, som det hedder mellem venner, bliver udstyret med følsomme instrumenter til blandt andet at observere i det infrarøde spektrum.\n\nAf samme årsag placeres JWST langt fra Jorden og skal beskyttes af et stort solskjold, fordi instrumenterne skal være kølet ned til under -220 grader Celsius for at fungere optimalt.\n\nVi har talt med Klaus Pontoppidan som er James Webb Space Telescope Project Scientist ved Space Telescope Science Institute i Baltimore i USA.\n\nVi skal dog også have et par aktuelle nyheder, blandt andet om et nyt rumlokum, og selvfølgelig lidt baggrund om JWST.\n\nGod fornøjelse!\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nISS måtte lave undvigemanøvre i sidste uge\n\nNyt rumlokum på ISS\n\nBAGGRUND OM JWST\nNASAs site om JWST\n\nMasser af info på Wikipedia\n\nKlippe-klistre-model af JWST\n\nKLAUS PONTOPPIDAN\nKlaus' side på STScI\n\nKlaus er også aktiv på Twitter ","content_html":"Denne gang zoomer vi ind på verdens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der efter planen skal opsendes i slutningen af 2021, og dermed indvarsle begyndelsen på en helt ny æra indenfor rumteleskoper.
\n\nJWST, som det hedder mellem venner, bliver udstyret med følsomme instrumenter til blandt andet at observere i det infrarøde spektrum.
\n\nAf samme årsag placeres JWST langt fra Jorden og skal beskyttes af et stort solskjold, fordi instrumenterne skal være kølet ned til under -220 grader Celsius for at fungere optimalt.
\n\nVi har talt med Klaus Pontoppidan som er James Webb Space Telescope Project Scientist ved Space Telescope Science Institute i Baltimore i USA.
\n\nVi skal dog også have et par aktuelle nyheder, blandt andet om et nyt rumlokum, og selvfølgelig lidt baggrund om JWST.
\n\nGod fornøjelse!
\n\nNYHEDER
\nISS måtte lave undvigemanøvre i sidste uge
BAGGRUND OM JWST
\nNASAs site om JWST
KLAUS PONTOPPIDAN
\nKlaus' side på STScI
Klaus er også aktiv på Twitter
","summary":"Denne gang zoomer vi ind på verdens største rumteleskop, James Webb Space Telescope, der efter planen skal opsendes i slutningen af 2021, og dermed indvarsle begyndelsen på en helt ny æra indenfor rumteleskoper.","date_published":"2020-10-05T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/3fe948e3-9b4d-42f9-8f67-3f750390d3d6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":49754165,"duration_in_seconds":3080}]},{"id":"56313efc-62d5-4988-8fdc-7419bea311f3","title":"Episode 22: RumSnak fyrer den af!","url":"https://rumsnak.fireside.fm/22","content_text":"Raketter er et af de vigtigste fænomener, når vi taler både rumfart og rumforskning. Det er nemlig svært at sende astronauter i rummet uden raketter, og det samme gælder satellitter og andet rumudstyr.\n\nMen hvad er en raket egentlig, hvordan virker raketter, og hvordan arbejder man med at forbedre dem og udnytte dem optimalt - ja, det er noget af det vi graver ned i, i denne episode a af RumSnak.\n\nVi skal først tale med civilingeniør René Fleron fra DTU Space, der blandt andet kan fortælle om raketligningen og også har nogle bud på fremtidens rumfartøjer.\n\nBagefter tager vi på besøg hos Force Technology i Brøndby, hvor de fremstiller dyser til de europæiske Ariane-raketter.\n\nDerudover har vi som sædvanlig korte nyheder - denne gang om magnetfelter, Måneplaner og - måske - liv på Venus!?\n\nLINKS\n\nNYHEDER:\n\nDet kraftigste magnetfelt vi endnu har fundet\n\nEr der liv på Venus?\n\nNASA vil købe Månestøv\n\nRAKETTER:\n\nFin definition af raketter hos Den Store Danske\n\nRené Fleron fra DTU Space\n\nRaketligningen\n\nForce Technologys faciliteter til at lave raketdyser\n\nAriane 6, som Force (også) laver dyser til","content_html":"Raketter er et af de vigtigste fænomener, når vi taler både rumfart og rumforskning. Det er nemlig svært at sende astronauter i rummet uden raketter, og det samme gælder satellitter og andet rumudstyr.
\n\nMen hvad er en raket egentlig, hvordan virker raketter, og hvordan arbejder man med at forbedre dem og udnytte dem optimalt - ja, det er noget af det vi graver ned i, i denne episode a af RumSnak.
\n\nVi skal først tale med civilingeniør René Fleron fra DTU Space, der blandt andet kan fortælle om raketligningen og også har nogle bud på fremtidens rumfartøjer.
\n\nBagefter tager vi på besøg hos Force Technology i Brøndby, hvor de fremstiller dyser til de europæiske Ariane-raketter.
\n\nDerudover har vi som sædvanlig korte nyheder - denne gang om magnetfelter, Måneplaner og - måske - liv på Venus!?
\n\nNYHEDER:
\n\nDet kraftigste magnetfelt vi endnu har fundet
\n\n\n\n\n\nRAKETTER:
\n\nFin definition af raketter hos Den Store Danske
\n\n\n\n\n\nForce Technologys faciliteter til at lave raketdyser
\n\nAriane 6, som Force (også) laver dyser til
","summary":"Raketter er et af de vigtigste fænomener, når vi taler både rumfart og rumforskning. Vi taler med en rumingeniør om hvordan raketter fungerer, og vi besøger et firma, der laver dyser til de europæiske Ariane-raketter.","date_published":"2020-09-21T06:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/56313efc-62d5-4988-8fdc-7419bea311f3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":57186973,"duration_in_seconds":3556}]},{"id":"829be39b-919b-453d-92ae-f194de5ee89d","title":"Episode 21: Store danske satellit-missioner - Ørsted og Swarm","url":"https://rumsnak.fireside.fm/21","content_text":"I denne episode skal vi kigge nærmere på et par af de største danske rummissioner, Ørsted og Swarm, der har undersøgt Jordens magnetfelt.\n\nI år er det nemlig 200 år siden at den danske fysiker H.C. Ørsted, opdagede elektromagnetismen, og det kan vi jo ikke lade passere ubemærket.\n\nJordens magnetfelt er helt afgørende for både planetens velbefindende og vi menneskers daglige færden.\n\nDet handler ikke “bare” om at finde ved med kompas, men også om at beskytte kloden mod den voldsomme kosmiske stråling.\n\nVi får besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, som har været leder for flere store danske missioner\n\nHan var nemlige dybt involveret i både Ørsted-missionen - som stadigvæk den dag i dag er den eneste fuldt danske satellit - og den aktuelle fortsættelse, Swarm.\n\nDerudover har vi som sædvanlig rumnyheder om både søvnmønstre, galakse-haloer og meget mere.\n\nLINKS\n\nNYHEDER\n\nMachine learning hjælper forskere på Warwick University med at finde 50 exoplaneter i gamle teleskop-observationer\n\nAndromedagalaksens halo er meget større end førhen antaget\n\nMan sover mindre i rummet - og også anderledes\n\nFarvel til NASA satellitten OGO-1 (Orbiting Geophysics Observatory-1)\n\nMAGNETFELTER, ØRSTED OG SWARM\n\nJordens magnetfelt - DTU Space\n\nRumSnak Episode 7: Truslen fra rummet\n\nØrsted-satellitten målte Jordens magnetfelt - DTU Space\n\nHistorien bag Swarm, Ørsteds efterfølger(e) - DTU Space","content_html":"I denne episode skal vi kigge nærmere på et par af de største danske rummissioner, Ørsted og Swarm, der har undersøgt Jordens magnetfelt.
\n\nI år er det nemlig 200 år siden at den danske fysiker H.C. Ørsted, opdagede elektromagnetismen, og det kan vi jo ikke lade passere ubemærket.
\n\nJordens magnetfelt er helt afgørende for både planetens velbefindende og vi menneskers daglige færden.
\n\nDet handler ikke “bare” om at finde ved med kompas, men også om at beskytte kloden mod den voldsomme kosmiske stråling.
\n\nVi får besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, som har været leder for flere store danske missioner
\n\nHan var nemlige dybt involveret i både Ørsted-missionen - som stadigvæk den dag i dag er den eneste fuldt danske satellit - og den aktuelle fortsættelse, Swarm.
\n\nDerudover har vi som sædvanlig rumnyheder om både søvnmønstre, galakse-haloer og meget mere.
\n\nNYHEDER
\n\n\n\nAndromedagalaksens halo er meget større end førhen antaget
\n\nMan sover mindre i rummet - og også anderledes
\n\nFarvel til NASA satellitten OGO-1 (Orbiting Geophysics Observatory-1)
\n\nMAGNETFELTER, ØRSTED OG SWARM
\n\nJordens magnetfelt - DTU Space
\n\nRumSnak Episode 7: Truslen fra rummet
\n\nØrsted-satellitten målte Jordens magnetfelt - DTU Space
\n\nHistorien bag Swarm, Ørsteds efterfølger(e) - DTU Space
","summary":"Jordens magnetfelt er helt afgørende for både planetens velbefindende og vi menneskers daglige færden. Det handler ikke “bare” om at finde ved med kompas, men også om at beskytte kloden mod den voldsomme kosmiske stråling. Den danske satellit Ørsted og efterfølgerne Swarm har været med til at give os vigtig ny viden om vores magnetfelt.","date_published":"2020-09-07T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/829be39b-919b-453d-92ae-f194de5ee89d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42328902,"duration_in_seconds":2628}]},{"id":"d736fcda-33d0-48ce-917e-118bbac0506b","title":"Episode 20: På besøg i Månehytten","url":"https://rumsnak.fireside.fm/20","content_text":"I rumkredse er man de senere begyndt at tale om at tage til Månen igen, både som selvstændigt mål og som trædesten for senere Mars-missioner.\n\nMen hvad skal man bo i på Månen? Det er jo ikke noget med lige at booke en AirBnB-lejlighed deroppe…\n\nI det lille danske firma SAGA Space Architects har man designet og udviklet et bud på et såkaldt Månehabitat - en 4 meter høj sammenklappelig kulfiber-ananas, med plads til to personer.\n\nHabitatet hedder LUNARK, og er netop ankommet til Grønland, hvor arkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen skal teste byggeriet i tre måneder.\n\nDer bliver også plads til et par af sommerens vigtigste rumnyheder - og en lille teaser for næste gang.\n\nVelkommen til den officiel launch af RumSnak, sæson 3.\n\nLINKS\n\nSAGA rumarkitekter \n\nSAGAs LUNARK Månehabitat \n\nSpectrum Magazines store Månebase-nummer \n\nCrew Dragon tilbage på Jorden igen \n\n10 års timelapse af Solens overflade \n\nProxima - hverdagsfilm om kvindelig astronaut ","content_html":"I rumkredse er man de senere begyndt at tale om at tage til Månen igen, både som selvstændigt mål og som trædesten for senere Mars-missioner.
\n\nMen hvad skal man bo i på Månen? Det er jo ikke noget med lige at booke en AirBnB-lejlighed deroppe…
\n\nI det lille danske firma SAGA Space Architects har man designet og udviklet et bud på et såkaldt Månehabitat - en 4 meter høj sammenklappelig kulfiber-ananas, med plads til to personer.
\n\nHabitatet hedder LUNARK, og er netop ankommet til Grønland, hvor arkitekterne Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen skal teste byggeriet i tre måneder.
\n\nDer bliver også plads til et par af sommerens vigtigste rumnyheder - og en lille teaser for næste gang.
\n\nVelkommen til den officiel launch af RumSnak, sæson 3.
\n\nSpectrum Magazines store Månebase-nummer
\n\nCrew Dragon tilbage på Jorden igen
\n\n10 års timelapse af Solens overflade
\n\nProxima - hverdagsfilm om kvindelig astronaut
","summary":"I rumkredse er man de senere begyndt at tale om at tage til Månen igen, men hvad skal man bo i på deroppe? SAGA Space Architects man designet og udviklet et såkaldt Månehabitat - en 4 meter høj sammenklappelig kulfiber-ananas med plads til to personer. RumSnak har været på besøg under byggeriet af LUNARK.","date_published":"2020-08-24T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/d736fcda-33d0-48ce-917e-118bbac0506b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":49049068,"duration_in_seconds":3048}]},{"id":"3a38cfc8-3f57-4655-86dd-84a79ac6b956","title":"Episode 19: De sidste klodser på ISS","url":"https://rumsnak.fireside.fm/19","content_text":"Vi afsluttede forårs-sæsonen RumSnak med at større byggeprojekt - nemlig samlingen af en LEGO-model af Den Internationale Rumstation.\n\nMen det lykkedes os ikke - trods en episode på 1 time og tre kvarter - at blive helt færdige - og det kan vi jo ikke have siddende på os.\n\nSå vi varmer op til RumSnak sæson 3 med denne lille teaser, hvor vi sætter de sidste klodser på ISS.\n\nProjektet foregår under stor koncentration, men der bliver også tid til lidt assorteret ISS-trivia, drilleri og små øjeblikke af panik.\n\nVelkommen til RumSnak, sæson 3!\n\nLINKS\n\nOm ISS-sættet fra LEGO:\nhttps://www.lego.com/en-us/product/international-space-station-21321\n\nManualen - hvis man har lyst til at følge med:\nhttps://www.lego.com/biassets/bi/6327400.pdf\n\nWiki om ISS på dansk:\nhttps://da.wikipedia.org/wiki/Den_Internationale_Rumstation\n\nLEGO Space har en laaang historie:\nhttps://en.wikipedia.org/wiki/Lego_Space","content_html":"Vi afsluttede forårs-sæsonen RumSnak med at større byggeprojekt - nemlig samlingen af en LEGO-model af Den Internationale Rumstation.
\n\nMen det lykkedes os ikke - trods en episode på 1 time og tre kvarter - at blive helt færdige - og det kan vi jo ikke have siddende på os.
\n\nSå vi varmer op til RumSnak sæson 3 med denne lille teaser, hvor vi sætter de sidste klodser på ISS.
\n\nProjektet foregår under stor koncentration, men der bliver også tid til lidt assorteret ISS-trivia, drilleri og små øjeblikke af panik.
\n\nVelkommen til RumSnak, sæson 3!
\n\nOm ISS-sættet fra LEGO:
\nhttps://www.lego.com/en-us/product/international-space-station-21321
Manualen - hvis man har lyst til at følge med:
\nhttps://www.lego.com/biassets/bi/6327400.pdf
Wiki om ISS på dansk:
\nhttps://da.wikipedia.org/wiki/Den_Internationale_Rumstation
LEGO Space har en laaang historie:
\nhttps://en.wikipedia.org/wiki/Lego_Space
RumSnak sætter punktum for sæson 2 med en laaaang bonus-episode, hvor vi arbejder på et nørdeprojekt i studiet.
\n\nDer bliver talt om NASA og SpaceX, om den Internationale Rumstation, om rumdragter og meget mere under arbejdet.
\n\nTempoet er decideret tilbagelænet og der er perioder med dybt koncentreret tavshed. Men forhåbentlig er det hyggeligt, og måske kan man oven i købet samle lidt viden op undervejs.
\n\nVi glæder os til at vende tilbage med RumSnak sæson 3 i efteråret!
\n\nKosmiske hilsener,
\nTina & Anders
Manualen - hvis man har lyst til at følge med
\n\n\n\nLEGO Space har en laaang historie
\n\nBesøg ISS i fuldfed 360-graders video
","summary":"Denne episode af RumSnak er en lille bonus til jer lyttere, som tak for at abonnere her i sæson 2. Tina og Anders kravler denne gang over i nørdehjørnet, hvor de hyggesnakker om rummet, Den Internationale Rumstation og meget mere - mens de arbejder på et lille (hemmeligt) projekt...","date_published":"2020-06-08T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/198ea2b1-b0fe-498c-918f-35bde3d1c3b0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":98777154,"duration_in_seconds":6156}]},{"id":"f41bfb31-6ccb-488f-899a-a6237376bd28","title":"Episode 17: Europa viser vej med Galileo","url":"https://rumsnak.fireside.fm/17","content_text":"I denne episode af RumSnak tager vi temperaturen på Galileo, den fælleseuropæiske satellit-navigation, der nu for alvor er ved at være køreklar.\n\nGalileo er en civil, europæisk pendant til det amerikanske GPS, og har efterhånden fået 26 satellitter i kredsløb om kloden. De sidste forventes på plads i 2020 eller begyndelsen af 2021. Det skal give præcise og stabile positioneringstjenester til både private, firmaer og offentlige organisationer.\n\nVi har talt med fuldmægtig Sannah Plenaa Thorngreen fra det vi populært kalder Rumkontoret, som fortæller meget mere om Galileo-projektet - teknikken, anvendelsen, forretningen og forskningen - ikke mindst set med danske briller.\n\nDerudover har vi naturligvis også korte rumnyheder, denne gang om rovere, planetfødsler og meget mere.\n\nGod launch!\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nExoMars bliver opgraderet mens vi venter på launch i 2022\n\nPlanetdannelse er set som aldrig før\n\nKlumper i undergrunden flytter den magnetiske nordpol\n\nVi rykker tætter på at JWST endelig kan opsendes!\n\nOM GPS OG GALILEO\nIntroduktion til GPS\n\nFra ESA - What is Galileo?\n\nOm Galileo i Wikipedia\n\nGalileo-baggrund fra Uddannelses- og Forskningsministeriet\n\nTAPAS-projektet i Aarhus - Testbed I Aarhus For Præcisions-Positionering Og Autonome Systemer\n\nGalileo Green Lane - projekt der skal mindske kødannelse ved grænserne\n\nDimser som kan gøre brug af Galileo ","content_html":"I denne episode af RumSnak tager vi temperaturen på Galileo, den fælleseuropæiske satellit-navigation, der nu for alvor er ved at være køreklar.
\n\nGalileo er en civil, europæisk pendant til det amerikanske GPS, og har efterhånden fået 26 satellitter i kredsløb om kloden. De sidste forventes på plads i 2020 eller begyndelsen af 2021. Det skal give præcise og stabile positioneringstjenester til både private, firmaer og offentlige organisationer.
\n\nVi har talt med fuldmægtig Sannah Plenaa Thorngreen fra det vi populært kalder Rumkontoret, som fortæller meget mere om Galileo-projektet - teknikken, anvendelsen, forretningen og forskningen - ikke mindst set med danske briller.
\n\nDerudover har vi naturligvis også korte rumnyheder, denne gang om rovere, planetfødsler og meget mere.
\n\nGod launch!
\n\nNYHEDER
\nExoMars bliver opgraderet mens vi venter på launch i 2022
Planetdannelse er set som aldrig før
\n\nKlumper i undergrunden flytter den magnetiske nordpol
\n\nVi rykker tætter på at JWST endelig kan opsendes!
\n\nOM GPS OG GALILEO
\nIntroduktion til GPS
Galileo-baggrund fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
\n\nTAPAS-projektet i Aarhus - Testbed I Aarhus For Præcisions-Positionering Og Autonome Systemer
\n\nGalileo Green Lane - projekt der skal mindske kødannelse ved grænserne
\n\nDimser som kan gøre brug af Galileo
","summary":"I denne episode af RumSnak tager vi temperaturen på Galileo - det fælleseuropæiske modsvar til det amerikanske GPS. Galileo er nu for alvor er ved at være køreklar og skal give præcise og stabile positioneringstjenester til både private, firmaer og offentlige organisationer.","date_published":"2020-05-25T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/f41bfb31-6ccb-488f-899a-a6237376bd28.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44868151,"duration_in_seconds":2786}]},{"id":"cfb9ba09-2f97-497a-bb06-099982487789","title":"Episode 16: Galaktiske hotspots","url":"https://rumsnak.fireside.fm/16","content_text":"RumSnak ser denne gang nærmere på galakser - store samlinger af milliarder af stjerner, støv, gas og meget andet, ligesom vores egen Mælkevej.\n\nMan ved ikke nøjagtig hvor mange galakser der findes i Universet - men man skyder på flere hundrede milliarder galakser, som altså hver især har milliarder af stjerner. \n\nSamlinger af galakser, det man kalder galaksehobe, er de største strukturer man kender til i universet.\n\nMen vi skal også snævre fokus bare en lille smule ind, og se nærmere på galaksernes centre.\n\nVi har talt med Mikkel Theiss Kristensen, der for tiden holder til på Hull University i England, og som forsker i galakser, nærmere bestemt det man kalder aktive galaksekerner.\n\nDer bliver dog også tid til en håndfuld korte nyheder - denne gang blandt andet om Europa-billeder, satellit-solskærme og NASA-affyringer.\n\nLINKS\n\nNYHEDER\nGenbehandlede fotos af Jupiters måne Europa\n\nNASA planlægger affyring den 27. maj med SpaceX-grej\n\nStjerner danser om sorte huller\n\nNASA giver 1 milliard dollars til udvikling af nye Månelandere\n\nSpaceX’s Starlink-satellitter skal have solskærme\n\nGALAKSER\nMikkel Theiss Kristensen\n\nDen Store Danske med fin artikel om galakser\n\nHubble Deep Field - vilde billeder af Universets mange galakser\n\nOm de aktive galaksekerner\n\nMikkel får bla. data fra Sloan Digital Sky Survey, når han ikke observerer selv","content_html":"RumSnak ser denne gang nærmere på galakser - store samlinger af milliarder af stjerner, støv, gas og meget andet, ligesom vores egen Mælkevej.
\n\nMan ved ikke nøjagtig hvor mange galakser der findes i Universet - men man skyder på flere hundrede milliarder galakser, som altså hver især har milliarder af stjerner.
\n\nSamlinger af galakser, det man kalder galaksehobe, er de største strukturer man kender til i universet.
\n\nMen vi skal også snævre fokus bare en lille smule ind, og se nærmere på galaksernes centre.
\n\nVi har talt med Mikkel Theiss Kristensen, der for tiden holder til på Hull University i England, og som forsker i galakser, nærmere bestemt det man kalder aktive galaksekerner.
\n\nDer bliver dog også tid til en håndfuld korte nyheder - denne gang blandt andet om Europa-billeder, satellit-solskærme og NASA-affyringer.
\n\nLINKS
\n\nNYHEDER
\nGenbehandlede fotos af Jupiters måne Europa
NASA planlægger affyring den 27. maj med SpaceX-grej
\n\nStjerner danser om sorte huller
\n\nNASA giver 1 milliard dollars til udvikling af nye Månelandere
\n\nSpaceX’s Starlink-satellitter skal have solskærme
\n\nGALAKSER
\nMikkel Theiss Kristensen
Den Store Danske med fin artikel om galakser
\n\nHubble Deep Field - vilde billeder af Universets mange galakser
\n\n\n\nMikkel får bla. data fra Sloan Digital Sky Survey, når han ikke observerer selv
","summary":"Denne episode af RumSnak er nærmest et uofficielt kapitel i Håndbog for Vakse Galakseblaffere. Vi ser nærmere på de kolossale samlinger af milliarder af stjerner og sætter særlig fokus på deres centre.","date_published":"2020-05-11T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/cfb9ba09-2f97-497a-bb06-099982487789.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41135425,"duration_in_seconds":2553}]},{"id":"9e611382-5553-483e-aaf8-898be9583cdc","title":"Episode 15: Stoffet vi ikke kan se","url":"https://rumsnak.fireside.fm/15","content_text":"I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis, at man ikke kan se dem.\n\nDet eneste som vi kan se eller måle er effekten af det mørke, og det er blandt andet det som gør mørkt stof super spændende, men også virkeligt svært at arbejde med.\n\nVi har talt med Steen H. Hansen, der er lektor og centerleder for Dark Cosmology Center ved Københavns Universitet, som har arbejdet med mørkt stof i mange år, og fulgt både op- og nedture for de mange hypoteser og ideer, vi har gjort os om de mystiske partikler.\n\nDer bliver også tid til nyheder om både satellit-konkurrencer, store teleskoper og Virtual Reality.\n\nVelkommen til RumSnak!\n\nLINKS\n\nLektor Steen H. Hansen, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet\n\nMørkt stof i Wikipedia\n\nIdékonkurrencen Copernicus Masters er nu åben så man kan indsende løsninger på challenges om satellit-data\n\nCheops-teleskopet begynder at samle data\n\nVilde planer om et kæmpeteleskop i et krater på Månen\n\nTag med på Apollo 15-missionen - inde i Virtual Reality\n\nHvad har Hubble-teleskopet set på dine fødselsdage de sidste 30 år?","content_html":"I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis, at man ikke kan se dem.
\n\nDet eneste som vi kan se eller måle er effekten af det mørke, og det er blandt andet det som gør mørkt stof super spændende, men også virkeligt svært at arbejde med.
\n\nVi har talt med Steen H. Hansen, der er lektor og centerleder for Dark Cosmology Center ved Københavns Universitet, som har arbejdet med mørkt stof i mange år, og fulgt både op- og nedture for de mange hypoteser og ideer, vi har gjort os om de mystiske partikler.
\n\nDer bliver også tid til nyheder om både satellit-konkurrencer, store teleskoper og Virtual Reality.
\n\nVelkommen til RumSnak!
\n\nLektor Steen H. Hansen, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet
\n\n\n\n\n\nCheops-teleskopet begynder at samle data
\n\nVilde planer om et kæmpeteleskop i et krater på Månen
\n\nTag med på Apollo 15-missionen - inde i Virtual Reality
\n\nHvad har Hubble-teleskopet set på dine fødselsdage de sidste 30 år?
","summary":"I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis at man ikke kan se dem.","date_published":"2020-04-27T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/9e611382-5553-483e-aaf8-898be9583cdc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39781218,"duration_in_seconds":2468}]},{"id":"9cba0d1f-df4b-4414-bc57-385602cb7099","title":"Episode 14: Satellit-øjne kigger ned på kloden","url":"https://rumsnak.fireside.fm/14","content_text":"Ofte når man snakker om rummissioner tænker vi på ekspeditioner til Mars eller observationer af fjerne galakser, men langt de fleste rumsonder som sendes ud i rummet kredser omkring Jorden og kigger ikke ud i Universiet, men ned på vores egen planet.\n\nVores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere.\n\nEt godt eksempel på dette er fx ESAs Copernicus-program, som er en række forskellige satellitter som observerer Jorden. De hedder Sentinel-satellitter, og hver satellit har sin egen funktion. Og det er et virkeligt stort videnskabsprogram - ESA er lige nu i gang med at designe og bygge satellitter som skal op i midten af 2030’erne. \n\nVi har fanget Christoffer Karoff på Aarhus Universitet til at fortælle mere om både forskning og forretning i denne sammenhæng.\n\nLINKS\n\nTinas guide til at blive “Astronaut for en dag” :-)\n\nChristoffer Karoff på Aarhus Universitet\n\nTidligere RumSnak om jordobservationer\n\nESAs Copernicus-program\n\nMere om Sentinel-satellitterne\n\nKaffeplantagetracking\n\nPlanetLabs - billeder af Jorden to gange i døgnet\n\nFlere artikler om forskellige jordobservations-projekter:\n\nPlankton-overvågning\n\nMetan i 3D-visualisering\n\nKommercielle overvågnings-projekter\n\nSkove og CO2\n\nSat-data i kampen mod forureing","content_html":"Ofte når man snakker om rummissioner tænker vi på ekspeditioner til Mars eller observationer af fjerne galakser, men langt de fleste rumsonder som sendes ud i rummet kredser omkring Jorden og kigger ikke ud i Universiet, men ned på vores egen planet.
\n\nVores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere.
\n\nEt godt eksempel på dette er fx ESAs Copernicus-program, som er en række forskellige satellitter som observerer Jorden. De hedder Sentinel-satellitter, og hver satellit har sin egen funktion. Og det er et virkeligt stort videnskabsprogram - ESA er lige nu i gang med at designe og bygge satellitter som skal op i midten af 2030’erne.
\n\nVi har fanget Christoffer Karoff på Aarhus Universitet til at fortælle mere om både forskning og forretning i denne sammenhæng.
\n\nTinas guide til at blive “Astronaut for en dag” :-)
\n\nChristoffer Karoff på Aarhus Universitet
\n\nTidligere RumSnak om jordobservationer
\n\n\n\nMere om Sentinel-satellitterne
\n\n\n\nPlanetLabs - billeder af Jorden to gange i døgnet
\n\nFlere artikler om forskellige jordobservations-projekter:
\n\n\n\n\n\nKommercielle overvågnings-projekter
\n\n\n\nSat-data i kampen mod forureing
","summary":"Vores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere.","date_published":"2020-04-13T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/9cba0d1f-df4b-4414-bc57-385602cb7099.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":45492623,"duration_in_seconds":2825}]},{"id":"6334449f-8fe9-4a08-b2c0-6d6798c6b164","title":"Episode 13: Andreas i karantæne","url":"https://rumsnak.fireside.fm/13","content_text":"Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor ser vi nærmere på karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter.\n\nFaktisk var det sådan, at da Apollo 11 astronauterne kom tilbage fra den første månelanding, sad de tre uger i karantæne før de fik lov til at have menneskelig kontakt igen. Man var bange for, at de kunne have mystiske sygdomme med sig fra Månen.\n\nI dag sendes astronauter i karantæne omkring 10 dage før deres rumfærd, for at sikre, at de ikke bringer sygdomme med til Den Internationale Rumstation. Men ved de næste opsendelser af astronauter i foråret 2020, bliver karantæneperioden nok forlænget yderligere for at undgå at Coronavirus når rumstationen.\n\nMen hvordan er det så, at være i sådan en karantæne? Vi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015.\n\nLINKS\nDet regner med jern! \n\nCorona rammer flere NASA-missioner \n\nNASAs supercomputere hjælper i kampen mod Corona\n\nRumSnak episode 2 med Andreas, hvor han fortæller om sin tid og sine forsøg på ISS","content_html":"Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor ser vi nærmere på karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter.
\n\nFaktisk var det sådan, at da Apollo 11 astronauterne kom tilbage fra den første månelanding, sad de tre uger i karantæne før de fik lov til at have menneskelig kontakt igen. Man var bange for, at de kunne have mystiske sygdomme med sig fra Månen.
\n\nI dag sendes astronauter i karantæne omkring 10 dage før deres rumfærd, for at sikre, at de ikke bringer sygdomme med til Den Internationale Rumstation. Men ved de næste opsendelser af astronauter i foråret 2020, bliver karantæneperioden nok forlænget yderligere for at undgå at Coronavirus når rumstationen.
\n\nMen hvordan er det så, at være i sådan en karantæne? Vi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015.
\n\nLINKS
\nDet regner med jern!
Corona rammer flere NASA-missioner
\n\nNASAs supercomputere hjælper i kampen mod Corona
\n\nRumSnak episode 2 med Andreas, hvor han fortæller om sin tid og sine forsøg på ISS
","summary":"Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor har vi valgt at tage fat netop i emnet karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter. \r\nVi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015.","date_published":"2020-03-30T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/6334449f-8fe9-4a08-b2c0-6d6798c6b164.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32316349,"duration_in_seconds":2002}]},{"id":"cd83738d-7b7b-4c82-8581-48560b98a214","title":"Episode 12: Det store brag hvor alting begyndte","url":"https://rumsnak.fireside.fm/12","content_text":"Universet blev skabt i et stort brag for 13,8 milliarder år siden - men det vilde er, at mange af de helt fundamentale processer fandt sted i løbet af af de første brøkdele af sekunder.\n\nOg efter de første knap 400.000 år er der egentlig ikke rigtig sket noget, udover at Universet har udvidet sig.\n\nTil gengæld er de mange processer i de allerførste, ultrakorte splitsekunder så også virkelig spændende, for her blev alting skabt - fra partikler til naturlove.\n\nDet kan godt være svært at vikle hjernen omkring, at Universet ikke er en eksplosion i et rum, men en skabelse og ekstrem udvidelse af selve rummet og alting i det.\n\nIkke desto mindre gør vi forsøget, i kvalificeret selskab med astrofysker Peter Laursen, der tager os igennem de indledende faser af Big Bang.\n\nLINKS\nPeter Laursen\n\nØjenvidne-beretning fra Big Bang - fantastisk artikel af Peter Laursen \n\nLæs mere om Big Bang \n\nVoyager 2 skal klare sig uden opsyn \n\nMars 2020-roveren har fået sit navn \n\nSpaceX vil sende rumturister til ISS i 2021 \n\nESA Business Incubation Center på DTU skal skabe ny vækst i rumforretningen ","content_html":"Universet blev skabt i et stort brag for 13,8 milliarder år siden - men det vilde er, at mange af de helt fundamentale processer fandt sted i løbet af af de første brøkdele af sekunder.
\n\nOg efter de første knap 400.000 år er der egentlig ikke rigtig sket noget, udover at Universet har udvidet sig.
\n\nTil gengæld er de mange processer i de allerførste, ultrakorte splitsekunder så også virkelig spændende, for her blev alting skabt - fra partikler til naturlove.
\n\nDet kan godt være svært at vikle hjernen omkring, at Universet ikke er en eksplosion i et rum, men en skabelse og ekstrem udvidelse af selve rummet og alting i det.
\n\nIkke desto mindre gør vi forsøget, i kvalificeret selskab med astrofysker Peter Laursen, der tager os igennem de indledende faser af Big Bang.
\n\nLINKS
\nPeter Laursen
Øjenvidne-beretning fra Big Bang - fantastisk artikel af Peter Laursen
\n\n\n\nVoyager 2 skal klare sig uden opsyn
\n\nMars 2020-roveren har fået sit navn
\n\nSpaceX vil sende rumturister til ISS i 2021
\n\nESA Business Incubation Center på DTU skal skabe ny vækst i rumforretningen
","summary":"I denne episode ser vi nærmere på altings begyndelse - nemlig Big Bang og universets oprindelse. Vi har besøg af astrofysiker Peter Laursen, der fortæller om hvad Big Bang er og hvordan det hele gik for sig, da universet blev født.","date_published":"2020-03-16T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/cd83738d-7b7b-4c82-8581-48560b98a214.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40115589,"duration_in_seconds":2484}]},{"id":"3838d1c0-661b-4b26-9de1-823073938f8f","title":"Episode 11: Udkig til Universet","url":"https://rumsnak.fireside.fm/11","content_text":"Teleskoper er vores forstørrelsesglas ud mod universet, og og giver os jo mulighed for både at se lang væk og langt tilbage i tiden.\n\nDe første teleskoper dukkede op for omkring 400 år siden, men vi er kommet langt siden da.\n\nDet første forskningsobservatorium her i Danmark var Rundetaarn, som stod færdigt i 1642, men i 1800-tallet var teleskoperne blevet så store, at der ikke var plads til de nye teleskoper i toppen af tårnet.\n\nDerfor byggede man Østervold Observatorium som stod færdigt i 1861, og som dengang lå i udkanten af København. Der gik dog ikke engang 100 år, før rystelser fra sporvogne og lysforurening betød, at man ikke kunne bruge Østervold mere - og i 1953 flyttede man observatoriet ud af byen.\n\nTil mørket udenfor Holbæk og en lille landsby som hedder Brorfelde...\n\nSara Sohl, der er kommunikationsmedarbejder her på Brorfelde, fortæller først mere om stedet og hvad der foregår på Observatoriet i dag, og bagefter mødes vi i kuplen med Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved NBI, og som fortæller om det videnskabelige arbejde man foretager med teleskoper.\n\nLINKS\nBrorfelde Observatorium\n\nProfessor Johan Peter Uldall Fynbo, NBI\n\nTeleskoper på Wikipedia \n\nExtremely Large Telescope\n\nJames Webb Space Telescope","content_html":"Teleskoper er vores forstørrelsesglas ud mod universet, og og giver os jo mulighed for både at se lang væk og langt tilbage i tiden.
\n\nDe første teleskoper dukkede op for omkring 400 år siden, men vi er kommet langt siden da.
\n\nDet første forskningsobservatorium her i Danmark var Rundetaarn, som stod færdigt i 1642, men i 1800-tallet var teleskoperne blevet så store, at der ikke var plads til de nye teleskoper i toppen af tårnet.
\n\nDerfor byggede man Østervold Observatorium som stod færdigt i 1861, og som dengang lå i udkanten af København. Der gik dog ikke engang 100 år, før rystelser fra sporvogne og lysforurening betød, at man ikke kunne bruge Østervold mere - og i 1953 flyttede man observatoriet ud af byen.
\n\nTil mørket udenfor Holbæk og en lille landsby som hedder Brorfelde...
\n\nSara Sohl, der er kommunikationsmedarbejder her på Brorfelde, fortæller først mere om stedet og hvad der foregår på Observatoriet i dag, og bagefter mødes vi i kuplen med Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved NBI, og som fortæller om det videnskabelige arbejde man foretager med teleskoper.
\n\nLINKS
\nBrorfelde Observatorium
Professor Johan Peter Uldall Fynbo, NBI
\n\n\n\n\n\n","summary":"Denne gang er vi taget en tur ud af studiet og til det eneste mørkefredede sted i Danmark, nemlig Observatoriet i Brorfelde - og her skal vi både høre om observatoriet, og tale mere generelt om observationer og teleskoper.","date_published":"2020-03-02T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/3838d1c0-661b-4b26-9de1-823073938f8f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":58057459,"duration_in_seconds":3611}]},{"id":"0fad67cd-d7c2-4a1c-bc74-e529851990ca","title":"Episode 10: På mission til Mars","url":"https://rumsnak.fireside.fm/10","content_text":"Velkommen til endnu en sæson af RumSnak 🚀\n\nVi er glade for at være tilbage med flere gode historier om de danske rumaktiviteter - og vi håber at I vil lytte med igen!\n\nHer i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet, Mars - og især på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted. De er nemlig udstyret med flere instrumenter med dansk islæt.\n\nVi har talt med to danske forskere, som er dybt involveret i instrumenternes udvikling og anvendelse.\n\nPlanetfysiker Morten Bo Madsen har i årtier efterhånden været med til at bygge instrumenter til udforskningen af Mars, og er også med på holdet som har lavet et såkaldt ‘calibration target’ til den kommende 2020-mission.\n\nAdjunkt Jens Frydenvang har en baggrund i både fysik og kemi, og er dybt engageret i den aktuelle Curiosity-mission, hvor han er med til at tilrettelægge den lille Mars-bils køreture og målinger. Han skal også være en del af teamet på den kommende mission.\n\nUdover interviews med Jens og Morten bliver der også tid til at tale Mars-fakta, se på historiske missioner og meget mere.\n\nLyt med 🎧😃\n\nLINKS\n\nJens Frydenvang\n\nMorten Bo Madsen\n\nMars Mission 2020\n\nMars 2020-roveren\n\nHvad er et Mössbauer Spectrometer?\n\nChemCam-instrumentet\n\nJens Martin Knudsen - \"Marsmanden\"\n\nMere om Mars - Wikipedia\n\nMorten og hans kolleger har leveret kalibrerings-mål til to kameraer på 2020-missionen - MastCam Z og SuperCam\n\nGod artikel om Mortens arbejde: \"Jagten på spor efter liv på Mars intensiveres\"\n\nNYHEDER\nSolar Orbiter er launchet på vej mod Solen\n\nVoyager 2 lever stadig - trods problemer","content_html":"Velkommen til endnu en sæson af RumSnak 🚀
\n\nVi er glade for at være tilbage med flere gode historier om de danske rumaktiviteter - og vi håber at I vil lytte med igen!
\n\nHer i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet, Mars - og især på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted. De er nemlig udstyret med flere instrumenter med dansk islæt.
\n\nVi har talt med to danske forskere, som er dybt involveret i instrumenternes udvikling og anvendelse.
\n\nPlanetfysiker Morten Bo Madsen har i årtier efterhånden været med til at bygge instrumenter til udforskningen af Mars, og er også med på holdet som har lavet et såkaldt ‘calibration target’ til den kommende 2020-mission.
\n\nAdjunkt Jens Frydenvang har en baggrund i både fysik og kemi, og er dybt engageret i den aktuelle Curiosity-mission, hvor han er med til at tilrettelægge den lille Mars-bils køreture og målinger. Han skal også være en del af teamet på den kommende mission.
\n\nUdover interviews med Jens og Morten bliver der også tid til at tale Mars-fakta, se på historiske missioner og meget mere.
\n\nLyt med 🎧😃
\n\nHvad er et Mössbauer Spectrometer?
\n\n\n\nJens Martin Knudsen - "Marsmanden"
\n\n\n\nMorten og hans kolleger har leveret kalibrerings-mål til to kameraer på 2020-missionen - MastCam Z og SuperCam
\n\nGod artikel om Mortens arbejde: "Jagten på spor efter liv på Mars intensiveres"
\n\nNYHEDER
\nSolar Orbiter er launchet på vej mod Solen
Voyager 2 lever stadig - trods problemer
","summary":"Velkommen til endnu en sæson af RumSnak. Her i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet Mars - især med fokus på de instrumenter med dansk islæt, der befinder sig på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted.","date_published":"2020-02-17T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/0fad67cd-d7c2-4a1c-bc74-e529851990ca.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42896765,"duration_in_seconds":2663}]},{"id":"89ef4b38-4513-4a9a-ae90-541acf42ded8","title":"Episode 9: RumSnak Jule-Special","url":"https://rumsnak.fireside.fm/9","content_text":"RumSnak er nået afslutningen af sæson 1 - tak fordi I lyttede med!\n\nVi startede RumSnak med at kigge tilbage på den danske rumforskningshistorie, og herfra gik de næste episoder ind i en masse nørderier om rumstationen, sorte huller, rumvejr, jordobservationer, store rumforretninger, exoplaneter og liv i universet.\n\nSå vi har været vidt omkring, men vi glæder os til at dykke ned i endnu flere spændende emner i næste sæson!\n\nVi fejrer første sæson-afslutning med et lille juleafsnit, som man kan lytte hvis man har brug for en pause fra familien, eller lidt underholdning mens anden steger.\n\nVi ser lidt tilbage på sæsonen, og så har vi også hver valgt 3 rum-historier fra 2019, som vi synes skilte sig ud. Det handler blandt andet om Apollo-missioner, bjørnedyr, exoplaneter, ESA-budgetter og sorte huller.\n\nOg så siger vi tak for denne gang og på genhør i 2020!","content_html":"RumSnak er nået afslutningen af sæson 1 - tak fordi I lyttede med!
\n\nVi startede RumSnak med at kigge tilbage på den danske rumforskningshistorie, og herfra gik de næste episoder ind i en masse nørderier om rumstationen, sorte huller, rumvejr, jordobservationer, store rumforretninger, exoplaneter og liv i universet.
\n\nSå vi har været vidt omkring, men vi glæder os til at dykke ned i endnu flere spændende emner i næste sæson!
\n\nVi fejrer første sæson-afslutning med et lille juleafsnit, som man kan lytte hvis man har brug for en pause fra familien, eller lidt underholdning mens anden steger.
\n\nVi ser lidt tilbage på sæsonen, og så har vi også hver valgt 3 rum-historier fra 2019, som vi synes skilte sig ud. Det handler blandt andet om Apollo-missioner, bjørnedyr, exoplaneter, ESA-budgetter og sorte huller.
\n\nOg så siger vi tak for denne gang og på genhør i 2020!
","summary":"Tina og Anders fejrer afslutningen af første sæson af RumSnak med en julespecial, hvor vi ser tilbage på rumåret 2019. Det handler både om Månelandinger, exoplaneter og penge. Og så er der fraklip.","date_published":"2019-12-24T08:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/89ef4b38-4513-4a9a-ae90-541acf42ded8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20757816,"duration_in_seconds":1279}]},{"id":"2b3b891c-11cd-4ec4-913b-36eafb235da6","title":"Episode 8: Jagten på Jord 2","url":"https://rumsnak.fireside.fm/8","content_text":"Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne?\n\nVi får besøg af professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet som forsker i exoplaneter - planeter der findes uden for vores eget Solsystem - og som kan fortælle om de mange forskellige slags planeter, hvordan man finder dem, og hvordan man navngiver exoplaneter.\n\nRumSnak får også besøg af Johan Olsen, som mange kender som forsanger for Magtens Korridorer, men som faktisk er uddannet biolog og til dagligt forsker på Københavns Universitet.\n\nHan fortæller om hvad liv egentlig er for noget, hvordan det (måske) er opstået her på Jorden, og om det også findes andre steder derude?\n\nLINKS:\n[Professor Hans Kjeldsen](https://pure.au.dk/portal/da/persons/hans-kjeldsen(0272db8a-dcc7-48ad-aa2f-aba53183d76f.html)\n\nBiolog Johan Olsen\n\nNogle af de mærkeligste exoplaneter","content_html":"Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne?
\n\nVi får besøg af professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet som forsker i exoplaneter - planeter der findes uden for vores eget Solsystem - og som kan fortælle om de mange forskellige slags planeter, hvordan man finder dem, og hvordan man navngiver exoplaneter.
\n\nRumSnak får også besøg af Johan Olsen, som mange kender som forsanger for Magtens Korridorer, men som faktisk er uddannet biolog og til dagligt forsker på Københavns Universitet.
\n\nHan fortæller om hvad liv egentlig er for noget, hvordan det (måske) er opstået her på Jorden, og om det også findes andre steder derude?
\n\nLINKS:
\n[Professor Hans Kjeldsen](https://pure.au.dk/portal/da/persons/hans-kjeldsen(0272db8a-dcc7-48ad-aa2f-aba53183d76f.html)
Nogle af de mærkeligste exoplaneter
","summary":"Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne? Vi ser på jagten på exoplaneter og på hvad liv egentlig er for noget.","date_published":"2019-12-16T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/2b3b891c-11cd-4ec4-913b-36eafb235da6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44654978,"duration_in_seconds":2773}]},{"id":"0a6113e9-206e-4a4d-a7cb-dc874f625391","title":"Episode 7: Truslen fra rummet","url":"https://rumsnak.fireside.fm/7","content_text":"Vores nærmeste stjerne Solen har et kraftigt magnetfelt som ændrer sig med en 11-årig cyklus. Når magnetfeltet er meget kompliceret, ser vi mange soludbrud. Disse soludbrud kan skabe nordlys og sydlys men kan også skabe problemer for vores elforsyning, radiokommunikation og kan i værste fald ødelægge GPS- og kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden.\n\nI dette afsnit er det vores helt egen vært Tina Ibsen som fortæller om rumvejr, det er nemlig det felt som hun selv har forsket indenfor. Men vi taler også med Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen der fortæller om de tanker som der lå bag, da man i 2017 valgte at inkludere rumvejr på listen over trusler i det nationale sikkerhedsbillede, på linje med cyberangreb og orkaner. \n\nLINKS:\nHvad er rumvejr? \n\nBeredskabsstyrelsens Risikobillede 2017 \n\nTina fortæller om solstorme til Magisterbladet ","content_html":"Vores nærmeste stjerne Solen har et kraftigt magnetfelt som ændrer sig med en 11-årig cyklus. Når magnetfeltet er meget kompliceret, ser vi mange soludbrud. Disse soludbrud kan skabe nordlys og sydlys men kan også skabe problemer for vores elforsyning, radiokommunikation og kan i værste fald ødelægge GPS- og kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden.
\n\nI dette afsnit er det vores helt egen vært Tina Ibsen som fortæller om rumvejr, det er nemlig det felt som hun selv har forsket indenfor. Men vi taler også med Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen der fortæller om de tanker som der lå bag, da man i 2017 valgte at inkludere rumvejr på listen over trusler i det nationale sikkerhedsbillede, på linje med cyberangreb og orkaner.
\n\nLINKS:
\nHvad er rumvejr?
Beredskabsstyrelsens Risikobillede 2017
\n\nTina fortæller om solstorme til Magisterbladet
","summary":"I denne episode af RumSnak handler det om rumvejr. Når store udbrud på Solen sender tonsvis af plasma ned mod Jorden, kan det skabe nordlys, men det kan også være skadeligt for vores elforsyning og ikke mindst for de satellitter som kredser om Jorden. I denne episode får vi besøg af Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen som fortæller om de overvejelser der lå bag, da rumvejr i 2017 blev sat på listen i det nationale sikkerhedsbillede.","date_published":"2019-12-02T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/0a6113e9-206e-4a4d-a7cb-dc874f625391.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43778819,"duration_in_seconds":2718}]},{"id":"e20b1095-f26d-4f27-91a3-7784482813ce","title":"Episode 6: Vi bliver klogere at se på os selv oppefra","url":"https://rumsnak.fireside.fm/6","content_text":"I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. Et af de største rumprojekter lige nu er det europæiske Copernicus-program, som består af en række jordobservationssatellitter, til brug for både forskere og kommercielle aktører.\n\nSærligt klimaforskere bruger satellitdata, og i denne episode fortæller professor fra Niels Bohr Institutet, Jens Hesselbjerg Christensen om, hvordan han bruger jordobservations-data til at sammenligne data med de computersimuleringer som han udvikler.\n\nVi har også talt med chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space, som var leder af det største danske rumprojekt til dato, ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM skal måle, hvordan opadgående lyn, de såkaldte sprites inteagerer med Jordens atmosfære. \n\nLINKS:\nCopernicus-projektet hos ESA\n\nJens Hesselbjerg Christensen hos Niels Bohr Institutet\n\nPortræt af klimaforskeren Jens på dr.dk\n\nTorsten Neubert, DTU Space\n\nASIM-projektet\n\nRumSnak episode 2, hvor Andreas Mogensen også fortæller om sin billeder af lyn i atmosfæren","content_html":"I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. Et af de største rumprojekter lige nu er det europæiske Copernicus-program, som består af en række jordobservationssatellitter, til brug for både forskere og kommercielle aktører.
\n\nSærligt klimaforskere bruger satellitdata, og i denne episode fortæller professor fra Niels Bohr Institutet, Jens Hesselbjerg Christensen om, hvordan han bruger jordobservations-data til at sammenligne data med de computersimuleringer som han udvikler.
\n\nVi har også talt med chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space, som var leder af det største danske rumprojekt til dato, ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM skal måle, hvordan opadgående lyn, de såkaldte sprites inteagerer med Jordens atmosfære.
\n\nLINKS:
\nCopernicus-projektet hos ESA
Jens Hesselbjerg Christensen hos Niels Bohr Institutet
\n\nPortræt af klimaforskeren Jens på dr.dk
\n\n\n\n\n\nRumSnak episode 2, hvor Andreas Mogensen også fortæller om sin billeder af lyn i atmosfæren
","summary":"I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. I dag handler det dog først og fremmest om forskning og om data til fx klimaforskning.","date_published":"2019-11-18T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/e20b1095-f26d-4f27-91a3-7784482813ce.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43245594,"duration_in_seconds":2685}]},{"id":"ca9b0762-7c48-4c3d-9332-b578c571af43","title":"Episode 5: Månen og mennesket","url":"https://rumsnak.fireside.fm/5","content_text":"I dette afsnit kigger vi nærmere på vores nærmeste naboklode - Månen. Vi taler med professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, Anja C. Andersen, der netop har udgivet en bog om Månen. Månen er højst sandsynlig dannet ved et sammenstød mellem to kloder for over 4 milliarder år siden. Dette er den førende teori da en række forskellige observationer og prøver fra Månen peger i den retning.\n\nApollo-missionerne er på mange måder definerende for det amerikanske rumagentur NASA, og vi taler med danske Mariann Albjerg som kom til Houston i kølvandet på Apollo-programmet i 1979. Her har hun blandt andet arbejdet i Mission Control og med udvikling af rumfærgeprogrammet der fulgte efter. \n\nPå 50-året for den første månelanding er Månen virkelig blevet populær igen. Flere lande planlægger både bemandede og ubemandede missioner til Månen. I 2020 bliver det første private raketter med bemandingsmoduler testet, det vil formentligt være dem som de næste astronauter der skal til Månen vil blive sendt op med.","content_html":"I dette afsnit kigger vi nærmere på vores nærmeste naboklode - Månen. Vi taler med professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, Anja C. Andersen, der netop har udgivet en bog om Månen. Månen er højst sandsynlig dannet ved et sammenstød mellem to kloder for over 4 milliarder år siden. Dette er den førende teori da en række forskellige observationer og prøver fra Månen peger i den retning.
\n\nApollo-missionerne er på mange måder definerende for det amerikanske rumagentur NASA, og vi taler med danske Mariann Albjerg som kom til Houston i kølvandet på Apollo-programmet i 1979. Her har hun blandt andet arbejdet i Mission Control og med udvikling af rumfærgeprogrammet der fulgte efter.
\n\nPå 50-året for den første månelanding er Månen virkelig blevet populær igen. Flere lande planlægger både bemandede og ubemandede missioner til Månen. I 2020 bliver det første private raketter med bemandingsmoduler testet, det vil formentligt være dem som de næste astronauter der skal til Månen vil blive sendt op med.
","summary":"I anledning af 50-året for Månelandingen her i sommer ser vi nærmere på Jordens lille nabo. Vi skal tale med Anja Andersen om, hvad videnskaben egentlig ved om Månen, og vi har besøg af Mariann Albjerg, der indtil sin pension var den højst placerede dansker hos NASA.","date_published":"2019-11-04T07:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/ca9b0762-7c48-4c3d-9332-b578c571af43.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43228410,"duration_in_seconds":2684}]},{"id":"31f199fc-10c3-4a89-b666-28c987bbad36","title":"Episode 4: Big Business i rummet","url":"https://rumsnak.fireside.fm/4","content_text":"Der er penge at tjene på rumfart. I en rapport fra 2008 blev det vist, at for hver krone som den danske stat investerer i rumfart, får man 5 kroner igen.\n\nOg det handler ikke \"kun\" om at sende raketter og sonder ud i rummet. Vi bliver også i højere grad afhængige af data og signaler som sendes ned fra satellitter der kredser om vores egen klode, og det betyder, at der kommer flere og flere spillere på markedet.\n\nI dette afsnit af RumSnak ser vi derfor nærmere på danske rumvirksomheder, og har direktør for Terma Space, Carsten Jørgensen i studiet for at fortælle om de muligheder og udfordringer som er forbundet med at være en rumvirksomhed.\n\nDer stilles store krav til teknologi som skal sendes i rummet, og med flere og flere nationer der har et rumprogram, arbejder rumjurister verden over, med at få lagt rammerne for god opførsel i rummet. Vi har talt med rumjurist Thea Flem Dethlefsen, som fortæller om FN’s traktak for det ydre rum, og hvordan det står til med at regulere aktiviteter i rummet.\n\nLinks\n\nTerma Space - en af de tunge danske rumspillere\n\nDAC - Danish Aerospace Company - laver også masser af rumgrej\n\nOhmatex - laver bla. intelligent rumtøj \n\nGomspace - små satellitter\n\nFieldsense - overvågningsdata til landmænd\n\nThea Flem Detlefsen fortæller om rumjura til Djøfbladet\n\nUN Space Treaty - rumtraktaten fra 1967\n\nDen danske rumlov\n\nArtikel på dr.dk om begrænsning i raketstørrelser","content_html":"Der er penge at tjene på rumfart. I en rapport fra 2008 blev det vist, at for hver krone som den danske stat investerer i rumfart, får man 5 kroner igen.
\n\nOg det handler ikke "kun" om at sende raketter og sonder ud i rummet. Vi bliver også i højere grad afhængige af data og signaler som sendes ned fra satellitter der kredser om vores egen klode, og det betyder, at der kommer flere og flere spillere på markedet.
\n\nI dette afsnit af RumSnak ser vi derfor nærmere på danske rumvirksomheder, og har direktør for Terma Space, Carsten Jørgensen i studiet for at fortælle om de muligheder og udfordringer som er forbundet med at være en rumvirksomhed.
\n\nDer stilles store krav til teknologi som skal sendes i rummet, og med flere og flere nationer der har et rumprogram, arbejder rumjurister verden over, med at få lagt rammerne for god opførsel i rummet. Vi har talt med rumjurist Thea Flem Dethlefsen, som fortæller om FN’s traktak for det ydre rum, og hvordan det står til med at regulere aktiviteter i rummet.
\n\nTerma Space - en af de tunge danske rumspillere
\n\nDAC - Danish Aerospace Company - laver også masser af rumgrej
\n\nOhmatex - laver bla. intelligent rumtøj
\n\nGomspace - små satellitter
\n\nFieldsense - overvågningsdata til landmænd
\n\nThea Flem Detlefsen fortæller om rumjura til Djøfbladet
\n\nUN Space Treaty - rumtraktaten fra 1967
\n\n\n\nArtikel på dr.dk om begrænsning i raketstørrelser
","summary":"I gamle dage handlede rumaktiviteterne især om forskning og udforskning, men i dag er der mange private og kommercielle aktører i rummet. Vi ser på et par af de danske, taler med Terma Space, og spørger en rumjurist hvilke love og regler der egentlig gælder, hvis man gerne vil lave rumforretning.","date_published":"2019-10-21T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/31f199fc-10c3-4a89-b666-28c987bbad36.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41364544,"duration_in_seconds":2567}]},{"id":"fe6af8c8-204f-44f6-beec-de60ce69828e","title":"Episode 3: Danske forskere forsøger at forstå de sorte huller","url":"https://rumsnak.fireside.fm/3","content_text":"I dette afsnit af RumSnak ser vi nærmere på sorte huller. Disse objekter er nogle af de mest mystiske i universet, og der er stadigvæk meget som forskerne ikke forstår. Dette afsnit bliver altså ret mærkeligt.\n\nSorte huller er objekter, hvor materialet er sammenpresset så meget, at alt ligger i et enkelt punkt. Tyngdekraften er så voldsom at intet, ikke engang lys kan undslippe. Derfor kan vi ikke se sorte huller direkte.\n\nEfter at sorte huller blev teoretisk beskrevet i Albert Einsteins ’Generelle Relativitetsteori’ i 1915, har forskere arbejdet med at forstå dem bedre. Dette gælder også forskere på Niels Bohr Instituttet i København, hvor vi har besøgt lektor Troels Harmark til en snak om teorien bag sorte huller.\n\nI 2019 blev det første billede, af området lige omkring det sorte hul i centrum af galaksen M87 taget. Men det er resultatet af mange års observationer, og udvikling af metoder til at se noget, som ikke kan ses. Vi har talt med lektor Marianne Vestergaard fra Dark Cosmology Center om, hvordan astronomerne observerer de sorte huller i både det nære og fjerne univers.\n\nLINKS\n\nFin introduktion til sorte huller hos videnskab.dk\n\nEinsteins generelle relativitetsteori - baggrund hos Illustreret Videnskab\n\nLektor Troels Harmark på Niels Bohr Instituttet\n\nMarianne Vestergaards artikel om at veje sorte huller\n\nDr.dk: Billede af sort hul er begyndelsen på en ny æra","content_html":"I dette afsnit af RumSnak ser vi nærmere på sorte huller. Disse objekter er nogle af de mest mystiske i universet, og der er stadigvæk meget som forskerne ikke forstår. Dette afsnit bliver altså ret mærkeligt.
\n\nSorte huller er objekter, hvor materialet er sammenpresset så meget, at alt ligger i et enkelt punkt. Tyngdekraften er så voldsom at intet, ikke engang lys kan undslippe. Derfor kan vi ikke se sorte huller direkte.
\n\nEfter at sorte huller blev teoretisk beskrevet i Albert Einsteins ’Generelle Relativitetsteori’ i 1915, har forskere arbejdet med at forstå dem bedre. Dette gælder også forskere på Niels Bohr Instituttet i København, hvor vi har besøgt lektor Troels Harmark til en snak om teorien bag sorte huller.
\n\nI 2019 blev det første billede, af området lige omkring det sorte hul i centrum af galaksen M87 taget. Men det er resultatet af mange års observationer, og udvikling af metoder til at se noget, som ikke kan ses. Vi har talt med lektor Marianne Vestergaard fra Dark Cosmology Center om, hvordan astronomerne observerer de sorte huller i både det nære og fjerne univers.
\n\nFin introduktion til sorte huller hos videnskab.dk
\n\nEinsteins generelle relativitetsteori - baggrund hos Illustreret Videnskab
\n\nLektor Troels Harmark på Niels Bohr Instituttet
\n\nMarianne Vestergaards artikel om at veje sorte huller
\n\nDr.dk: Billede af sort hul er begyndelsen på en ny æra
","summary":"I dette afsnit af RumSnak ser vi nærmere på sorte huller. Disse objekter er nogle af de mest mystiske i universet, og der er stadigvæk meget som forskerne ikke forstår.\r\nVi taler om relativitetsteori og sorte huller, og spørger hvordan man kan se og observere de sorte huller.","date_published":"2019-10-07T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/fe6af8c8-204f-44f6-beec-de60ce69828e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41957052,"duration_in_seconds":2604}]},{"id":"331950a7-8823-453a-bb65-64fbedbdbf94","title":"Episode 2: Danske forsøg på den Internationale Rumstation","url":"https://rumsnak.fireside.fm/2","content_text":"Den Internationale Rumstation, ISS, er et af verdens mest spektakulære laboratorier.\n\nPå den fodboldbane-store rumstation forsker man blandt andet i hvordan mikrogravitation påvirker menneskekroppen, men der bliver også eksperimenteret med alt fra planter til krystaller og meget mere.\n\nI 2015 blev Andreas Mogensen både den første danske astronaut og den første danske besøgende på ISS. Her udførte han en række forskellige forsøg, hvor han testede vandfiltrering, tog billeder af store lyn, og fjernstyrede robotter.\n\nMen man kan sagtens lave forsøg på rumstationen uden selv at være der. Lonnie Grove Petersen er rummediciner, og har haft adskillige eksperimenter med deroppe - hvor villige astronauter fx måler på hvordan deres syn bliver påvirket af den lave tyngdekraft.\n\nAndreas og Lonnie er gæster i denne episode af RumSnak, hvor vi også fortæller lidt af den lange historie om den Internationale Rumstation.\n\nLINKS\nISS - ESAs site om rumstationen\n\nWikipedia om den sovjetiske rumstation Mir\n\nAndreas Mogensen\n\nVidenskab.dk - om Andreas' forsøg i rummet\n\nAndreas' billeder af Blue Jets-lyn\n\nLonnie Grove Petersens forskning\n\nKort portræt af Lonnie i Fyens Stiftstidende","content_html":"Den Internationale Rumstation, ISS, er et af verdens mest spektakulære laboratorier.
\n\nPå den fodboldbane-store rumstation forsker man blandt andet i hvordan mikrogravitation påvirker menneskekroppen, men der bliver også eksperimenteret med alt fra planter til krystaller og meget mere.
\n\nI 2015 blev Andreas Mogensen både den første danske astronaut og den første danske besøgende på ISS. Her udførte han en række forskellige forsøg, hvor han testede vandfiltrering, tog billeder af store lyn, og fjernstyrede robotter.
\n\nMen man kan sagtens lave forsøg på rumstationen uden selv at være der. Lonnie Grove Petersen er rummediciner, og har haft adskillige eksperimenter med deroppe - hvor villige astronauter fx måler på hvordan deres syn bliver påvirket af den lave tyngdekraft.
\n\nAndreas og Lonnie er gæster i denne episode af RumSnak, hvor vi også fortæller lidt af den lange historie om den Internationale Rumstation.
\n\nLINKS
\nISS - ESAs site om rumstationen
Wikipedia om den sovjetiske rumstation Mir
\n\n\n\nVidenskab.dk - om Andreas' forsøg i rummet
\n\nAndreas' billeder af Blue Jets-lyn
\n\nLonnie Grove Petersens forskning
\n\nKort portræt af Lonnie i Fyens Stiftstidende
","summary":"Den Internationale Rumstation, ISS, er et af verdens mest spektakulære laboratorier, hvor astronauterne eksperimenterer med alt fra planter til krystaller - og sig selv! Vi har talt med astronaut Andreas Mogensen og rummediciner Lonnie Grove Petersen om den danske forskning på ISS.","date_published":"2019-09-23T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/331950a7-8823-453a-bb65-64fbedbdbf94.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":45062998,"duration_in_seconds":2799}]},{"id":"8ba7c6d0-67b0-4732-a542-eb6b184ea679","title":"Episode 1: Dansk rumhistorie - fra Tycho Brahe til Rumkontor","url":"https://rumsnak.fireside.fm/1","content_text":"I denne første episode af Rumsnak sætte vi fokus på Danmarks rumforskningshistorie. I slutningen af 1500-tallet var Danmark den førende nation inden for astronomi med Tycho Brahes forskningscenter på øen Hven. Og vi har været med lige siden!\n\nAllerede i 1962 - 5 år efter Sputnik - var Danmark med i en raketopsendelse fra den nord-norske raketaffyringsbase på Andøya. Vi interviewer Niels Lund som har været en del af den danske rumbranche helt fra begyndelsen. Han fortæller om raket- og ballonopsendelser og om en livslang karriere indenfor rumforskningsbranchen.\n\nNede på jordoverfladen blev Danmark i 1960’erne medlem af ESO (European Southern Observatory). Det første til, at vi i slutningen af 1970’erne kunne åbne det første danske teleskop på La Silla observatoriet i Chile, et teleskop som stadigvæk fungerer den dag i dag. Tina besøgte La Silla i sommer, og fik en snak med kommunikationschef for ESO - Lars Lindberg Christensen i 2400-meters højde. Her bliver der også snakket om ESOs nye store teleskop-planer.\n\nEndelig trækker vi tråden op til i nutiden, hvor Danmark i 2016 fik sin første rumlov og rumstategi. Vi har inviteret specialkonsulent fra rumkontoret Cecilie Tornøe i studiet, til en snak om, hvad en rumlov egentlig er for noget, og hvilken rolle Danmark spiller i det internationale rumsamarbejde.\n\nLINKS\n\nLektor emeritus Niels Lund\n\nSe også Niels Lunds artikel om den danske rumhistorie\n\nDTU Space kortlægger rumforsknings danske historie\n\nEuropean Southern Observatory\n\nEuropean Space Agency\n\nOm La Silla-observatoriets historie\n\nRumkontoret under Uddannelses- og Forskningsministeriet\n\nTilmeld dig Rumkontorets nyhedsbrev","content_html":"I denne første episode af Rumsnak sætte vi fokus på Danmarks rumforskningshistorie. I slutningen af 1500-tallet var Danmark den førende nation inden for astronomi med Tycho Brahes forskningscenter på øen Hven. Og vi har været med lige siden!
\n\nAllerede i 1962 - 5 år efter Sputnik - var Danmark med i en raketopsendelse fra den nord-norske raketaffyringsbase på Andøya. Vi interviewer Niels Lund som har været en del af den danske rumbranche helt fra begyndelsen. Han fortæller om raket- og ballonopsendelser og om en livslang karriere indenfor rumforskningsbranchen.
\n\nNede på jordoverfladen blev Danmark i 1960’erne medlem af ESO (European Southern Observatory). Det første til, at vi i slutningen af 1970’erne kunne åbne det første danske teleskop på La Silla observatoriet i Chile, et teleskop som stadigvæk fungerer den dag i dag. Tina besøgte La Silla i sommer, og fik en snak med kommunikationschef for ESO - Lars Lindberg Christensen i 2400-meters højde. Her bliver der også snakket om ESOs nye store teleskop-planer.
\n\nEndelig trækker vi tråden op til i nutiden, hvor Danmark i 2016 fik sin første rumlov og rumstategi. Vi har inviteret specialkonsulent fra rumkontoret Cecilie Tornøe i studiet, til en snak om, hvad en rumlov egentlig er for noget, og hvilken rolle Danmark spiller i det internationale rumsamarbejde.
\n\nLINKS
\n\n\n\nSe også Niels Lunds artikel om den danske rumhistorie
\n\nDTU Space kortlægger rumforsknings danske historie
\n\n\n\n\n\nOm La Silla-observatoriets historie
\n\nRumkontoret under Uddannelses- og Forskningsministeriet
\n\nTilmeld dig Rumkontorets nyhedsbrev
","summary":"I første episode ser vi på den danske rumhistorie. Vi skal vi tale om Tycho Brahe, de tidligste danske raketopsendelser, teleskoper i Chile samt den danske rumlov og rumstrategi. I studiet får vi besøg af lektor emeritus Niels Lund fra DTU Space som har været med fra begyndelsen, og Cecilie Tornøe fra rumkontoret i Uddanelses- og Forskningsministeriet som står for at håndhæve den danske rumlov. Tina har optagelser med hjem fra Chile, hvor hun har talt med kommunikationschefen for ESO, danske Lars Lindberg Christensen.","date_published":"2019-09-09T07:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/8ba7c6d0-67b0-4732-a542-eb6b184ea679.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39218648,"duration_in_seconds":2433}]},{"id":"949f2c24-c451-45c9-839a-cddb9235345c","title":"Episode 0: Velkommen til RumSnak","url":"https://rumsnak.fireside.fm/0","content_text":"Velkommen til RumSnak - en ny podcast om rumnationen Danmark.\n\nI denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er.\n\nVi fortæller også om kommende emner - og det skal både handle om rumstrategi, sorte huller, astronauter, den internationale rumstation, Månen, Jord-observationer, jagten på exoplaneter og fremmed liv, fremtidige bemandede missioner - og meget mere.\n\nSå der er masser af glæde sig til for både professionelle og amatører - hvis bare man er den mindste smule nysgerrig på det uendelige univers :-)\n\nVi launcher officielt den 9. september 2019 - hop ombord på raketten og lyt med på RumSnak! ","content_html":"Velkommen til RumSnak - en ny podcast om rumnationen Danmark.
\n\nI denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er.
\n\nVi fortæller også om kommende emner - og det skal både handle om rumstrategi, sorte huller, astronauter, den internationale rumstation, Månen, Jord-observationer, jagten på exoplaneter og fremmed liv, fremtidige bemandede missioner - og meget mere.
\n\nSå der er masser af glæde sig til for både professionelle og amatører - hvis bare man er den mindste smule nysgerrig på det uendelige univers :-)
\n\nVi launcher officielt den 9. september 2019 - hop ombord på raketten og lyt med på RumSnak!
","summary":"I denne korte intro-episode fortæller vi om ideen med RumSnak, og lidt om hvem Tina og Anders er.","date_published":"2019-08-19T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/5c41d4c8-f0d0-43a6-be95-4a71ab20b07f/949f2c24-c451-45c9-839a-cddb9235345c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":5581056,"duration_in_seconds":344}]}]}![Link til grafik med Planet 9 og de andre objekter](\"https://www.sciencealert.com/images/2021-08/planet_nine_trans_neptunian_orbits.png\"){kind=link}
![Observation af en stjernestrøm](\"https://en.wikipedia.org/wiki/File:Ngc5907_stellar_stream.jpg\"){kind=link}